Parsifal: Forskelle mellem versioner

[[File:DR 1933 507 Nothilfe Wagner Parsifal.jpg|''Parsifal'' på et frimærke fra [[Nazi-Tyskland|Dritte Reich, Det tredje rige]] i 1933.|thumb]]

Ifølge denne kritik skulle ''Parsifal'' være skrevet til støtte for de ideer, som [[:de:Arthur de Gobineau|Arthur de Gobineau]] udtrykte om [[arier|den ariske race]], idet figuren Parsifal skulle ses som den "renblodede" helt, der overvinder [[Klingsor]], som kan fortolkes som en jødisk stereotyp, fordi han er modstander af de halv-kristne gralsriddere. Sådanne påstande er fortsat heftigt omdebatterede,<ref>Borchmeyer, Dieter (2003): "Drama and the World of Richard Wagner". [[Princeton University Press]]. ISBN 0-691-11497-8</ref><ref>Gregor-Dellin, Martin (1983): Ibid., s. 477 ff.</ref><ref>{{cite web |url=http://www.monsalvat.no/racism.htm |title=Parsifal and race |author=Everett, Derrick |accessdate=18. februar 2010}}</ref>, da der ikke er noget eksplicit i librettoen, der støtter dem. Wagner nævner aldrig noget sådant i sine mange skrifter, og heller ikke i Cosima Wagners dagbøger, der i mange detaljer beretter om Wagners tanker i løbet af de sidste 14 år af hans liv (med komposition og uropførelse af ''Parsifal'') findes der støtte for disse påstande.<ref>Magee, Bryan (2002): ''The Tristan Chord''. Owl Books, NY. ISBN 0-8050-7189-X, s. 371-380.</ref> Wagner mødtes kort første gang med Gobineau i 1876, men læste først hans ''[[:fr: Essai sur l'inégalité des races humaines|Essai sur l'inégalité des races humaines]]''<ref>Gutman (1990): Ibid., s. 406.</ref> i 1880. Wagner færdiggjorde librettoen til ''Parsifal'' i 1877, men de oprindelige udkast til historien går tilbage til 1857. På trods af denne kronologi omtales Gobineaus tanker alligevel ofte som en vigtig inspiration for ''Parsifal''.<ref>Adorno, Theodor (2005): "In Search of Wagner". Verso, ISBN 1-84-467500-9 paperback.</ref><ref>John Deathridge (2007): ''"Strange love" in Western Music and Race''. Cambridge University Press. 0-521-83887-0.</ref>

Det hermed forbundne spørgsmål om, hvorvidt operaen indeholder et specifikt antisemitisk budskab er også omdiskuteret.<ref>Deathridge (2008), s. 166-169.</ref> Nogle af Wagners samtidige som fx [[:de:Hans Freiherr von Wolzogen|Hans von Wolzogen]] og [[:en:Ernest Newman|Ernest Newman]], der har analyseret ''Parsifal'' i detaljer, kan ikke finde belæg for antisemitiske fortolkninger.<ref>Ernest Newman (1899): ''A Study of Wagner''. Dobell, s. 352-365. Hans von Wolzogen (1904): ''Thematic Guide Through the Music of Parsifal: With a Preface Upon the Legendary Material of the Wagnerian Drama'', Schirmer.</ref> Men kritikerne Paul Lindau og Max Nordbeck, som var til stede ved ''Parsifals'' premiere bemærkede i deres [[anmeldelse]]r, at værket stemte overens med Wagners anti-jødiske holdninger.<ref>Rose (1996), s. 168-169.</ref> Senere kommentatorer fremhæver fortsat, hvad de opfatter som operaens antisemitiske træk<ref>Fx Weiner (1997), passim, Zelinksy (1982) passim, Rose (1996), s. 135 og s. 158-169.</ref> og finder ligheder med antisemitiske passager fundet i Wagners skrifter og artikler.

Dirigenten ved premieren var [[:de:Hermann Levi|Hermann Levi]], hofdirigent på operaen i München. Da kong Ludwig støttede opførelserne, blev en stor del af orkestret og dirigenten hentet fra operaen i München. Wagner gjorde indsigelse mod, at ''Parsifal'' skulle dirigeres af en jøde (Levis far var [[rabbiner]]). Wagner foreslog, at Levi skulle konvertere til kristendommen, men det afviste Levi.<ref>Newman (1976), IV, s. 635.</ref> Wagner skrev så til kong Ludwig, at han havde besluttet at acceptere Levi, selv om han havde modtaget klager, hævdede han, over, at "dette det mest kristne af alle værker" skulle dirigeres af en jøde. Da kongen gav udtryk for sin tilfredshed med dette og svarede, at "alle mennesker er dybest set brødre", skrev Wagner til kongen, at han "ans[å] den jødiske race som den fødte fjende af ren menneskelighed og alt det, der var ædelt ved den".<ref>Deathridge (2008): s. 163.</ref>

Under det [[nazisme|nazistiske]] regime blev ''Parsifal'' fordømt som værende "ideologisk uacceptabel",<ref>Magee, Bryan (2002): ''The Tristan Chord''. Owl Books, NY. ISBN 0-8050-7189-X, s. 366.</ref> og operaen blev ikke opført i Bayreuth i krigsårene. Det er sagt, at nazisterne [[de facto]] havde nedlagt forbud mod ''Parsifal''.<ref>{{cite web |url=http://www.monsalvat.no/banned.htm |title=The 1939 Ban on Parsifal |author=Everett, Derrick |accessdate=18. februar 2010}}</ref> Operaen blev dog opført 23 gange på [[Deutsche Oper]] i Berlin mellem 1939 og 1942. Det antyder, at forbuddet ikke formelt var blevet indført.<ref>Deathridge (2008): s. 173-174.</ref>