Aser: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Minsbot (diskussion | bidrag)
m r2.7.2) (Robot tilføjer az:Asar
m katfix ved brug af AWB
Linje 18:
I de overleverede myter fortælles der også om en anden gudeslægt, der kaldes vanerne. I urtiden udkæmpede de to slægter, [[Krigen mellem aser og vaner|en voldsom krig]]. Den endte med en fredsafslutning og udleveringen af [[gidsel|gidsler]]. Siden har de to slægter levet i fred. Aserne sendte [[Mimer]] og [[Høner]], mens vanerne sendte [[Njord]], [[Frej]] og [[Freja]]. På trods af at krigen endte uafgjort fik vanerne alligevel en underordnet position i forhold til aserne. Vanerne var knyttet til frugtbarhed, rigdom og erotik, mens aserne hovedsageligt var knyttet til magt og kamp. Det betød imidlertid ikke, at aserne ikke blev associeret med frugtbarhed, ligesom vanerne ikke nødvendigvis var fredelige og pacifistiske.
 
Forholdet i myterne mellem de to grupper har ført til flere spekulationer i forskningen, om hvorvidt det afspejlede interaktionen mellem forskellige socialklasser i samfundet. <ref>Dumézil, 3-4, 18; Turville-Petre, 159-162.</ref> Denne teori var en modifikation af en ældre, hvor de to gudeslægter blev tolket som repræsentanter for to forskellige folkeslags religion. Beretningen om krigen skulle således bygge på gamle erindringer om et krigerisk invaderende folkeslag, der dyrkede aserne som guder, der besejrede en mere fredelig nordisk urbefolkning, der dyrkede vanerne som guder. <ref>Dette blev første gang foreslået af Wilhelm Mannhardt i 1877 (beskrevet i Dumézil, xxiii og Munch, pp. 288). Teorien er for nylig blevet taget op igen af Marija Gimbutas, som støtte for hendes [[Kurgan-hypotesen|Kurgan hypotese]] (beskrevet i Gimbutas; ''The Living Goddess'')</ref> Dette synspunkt finder kun begrænset støtte i forskningen i dag.
 
Andre har fundet parallelle mytiske eller legendariske krige hos andre indoeuropæiske folkeslag, fx [[Livius]]s fortælling om [[Kidnapningen af Sabinerkvinderne|krigen]] mellem [[romer]]ne og [[sabinerne]].<ref>Turville-Petre, ff. 37 & 161.</ref> Endelig har [[Mircea Eliade]] spekuleret i om dette er en yngre version af en ældgammel [[indoeuropæisk]] myte, der beskrev en ikke nødvendigvis historisk konflikt og efterfølgende integration mellem et panteon bestående af himmel/kriger/herskerguder og et panteon af jord/økonomi/frugtbarhedsguder. <ref>Dette mønster diskuteres i Eliade; ''Patterns in Comparative Religion'' - Section II (30) - The Supplanting of Sky Gods by Fecundators. New York: Sheed & Ward, 1958. Turville-Petre noterer som støtte for denne hypotese at, "In one civilization, and at one time, the specialized gods of fertility might predominate, and in another the warrior or the god-king. The highest god owes his position to those who worship him, and if they are farmers, he will be a god of fertility, or one of the Vanir" (162).</ref>
 
Karakteristikken af aserne er de senere år blevet noget nuanceret. Lotte Motz har foretaget en systematisk studie af den samlede mytografiske materiale, og det viser sig, at billedet af aserne som blodtørstige krigsguder, der repræsentanter for styrke og magt i realiteten ikke kan støttes af kilderne. På samme måde som vanerne ikke nødvendigvis var blide fredsmagter. I stedet tyder hendes studie på, at aserne var knyttet til skabervirksomhed og frugtbarhed, mens vanerne udover frugtbarhed overraskende nok var knyttet til [[viking]]etog, krigsførelse, kongemagt og materiel overflod.<ref>Motz (1996)</ref>
Linje 30:
Det tilsvarende ord i [[oldengelsk]] var ''ōs'' (plural. ''ês''), som kun er bevaret som forled i personnavne og i den genitive flertalsform ''ēsa'' (''ēsa gescot'' og ''ylfa gescot,'' ''jaculum divorum et geniorum'' "Asers skud og alfers skud" (jf. [[hekseskud]]).
 
I [[Grimm]]s ''[[Deutsches Wörterbuch]]'' optræder ordet ''Ans'' (plural ''Ens'') som et navneord, der oversættes med de [[latin]]ske begreber ''tignum, jugum'' ("stav, åg"). Det forekommer i bayerske og tyrolske dialekter, hvor det betyder tøndestave. Ifølge Grimm er dette ord beslægtet med det [[gotisk (sprog)|gotiske]] ord ''ans'', som betyder "stråle" og oldnordisk ''ás'' i betydningen "stang, stråle, bjergkæde" ([[Ås (geologi)|ås]]). Grimm mener derudover at ordet etymologisk er identisk med oldnordisk ''áss'' i betydningen "gud".<ref>Som beskrevet i ''[[Deutsche Mythologie]]'': ''Whether because the mighty gods were thought of as joist, rafter and ceiling of the sky, or that the notions of jugum and mountain-ridge were associated with them, for âs is especially used of ''jugum terræ'', mountain-ridge.'' [http://www.northvegr.org/lore/grimmst/002_04.php kap 2]</ref> Han rekonstruerede den oldhøjtyske form ''*ans'', plural. ''*anseis, *ensî''. I sin oversættelse af Yngre edda til amerikansk (1897) konstaterer [[Rasmus B. Anderson]] følgende: "I denne […] betydning, var guderne universets søjler'',<ref>[http://www.gutenberg.org/etext/18947 Rasmus B. Anderson; "The Younger Edda"]; ''in this […] sense, the gods are the pillars of the universe''</ref> ''samt at betydningen bjergkæde kan sammenlignes med [[Strabo]]s omtale af ''Aspargum'' i [[Kaukasus]], som således måske kan oversættes med ''Asborg eller asernes borg'').<ref>med tilføjelsen: ''by those who look for historical fact in mythological tales''. </ref> [[Jordanes]] omtaler [[goter]]nes guder under navnet ''anses''.<ref>"Tum Gothi, magna potiti per loca victoria, jam proceres suos quasi qui fortuna vincebant, non puros homines, sed semideos, id est anses vocavere.'' (kap. 13)</ref>
 
Grimm bemærker også den store lighed med det [[etruskisk]]e navn for deres guder, ''æsares'' eller ''æsi'', som bliver nævnt af både [[Sveton]] og [[Hesychius]]. Han noterer på den baggrund, at forestillingen om en gruppe på tolv overnaturlige væsner, tæt forbundne, var fremtrædende i [[etruskisk religion]], i lighed med [[Græsk religion|græsk]] og [[romersk religion|romersk]]. Han sammenlignede den med det romerske begreb ''[[fasces]]'' og ''[[dii consentes]]'', som han mente atter kunne genfindes i udtrykket ''höpt'', ''bönd'' og "bond" om aserne i edda.
Linje 40:
 
=== Snorre Sturlasons liste over aser ===
I ''[[Gylfaginning]]'' (19.ff), skrevet af islændingen [[Snorre Sturlason]] i 13. århundrede findes en liste med tolv mandlige aser, som ikke inkluderer Odin, deres fyrste, og "bagvaskeren" Loke. Med hensyn til skellet mellem aser og vaner var Snorre ikke særligt konsekvent i sin liste over de vigtigste aser: Han mangler fx [[Kvaser (mytologi)|Kvaser]] og [[Høner]], og medtager i stedet [[vaner]]ne [[Njord]] og [[Frej]]. Snorre skriver desuden at aserne oprindeligt kom fra [[Troja]] i Lilleasien, og at Odin skulle have sat sine sønner til at regere over Danmark, Sverige og Norge. Frem til 19. århundrede blev dette godtaget som historisk fakta af mange lærde.{{kilde mangler|dato=Uge 4, 2009}}: <ref>[http://www.heimskringla.no/dansk/finnurjonsson/snorre/gylfaginning.php Finnur Jónssons oversættelse fra 1902]</ref>
<blockquote>
Da sagde [[Gylfe|Gangtræt]]: Hvilke er de Aser, som det er Menneskenes Pligt at tro paa? - Haar svarede: Der er 12 Aser af gudelig Herkomst. - Da sagde Jævnhøj: Asynjerne er ikke mindre hellige eller mindre formaaende. - Da sagde Tredje: Odin er den ypperste og ældste af Aserne; han styrer alt; og hvor mægtige de øvrige Guder end er, saa tjener de ham alle som Børn deres Fader; Frigg er hans Hustru, hun ved Menneskenes hele Skæbne, uagtet hun ikke giver sig af med at spaa, saaledes som Odin selv skal have udtalt det til den As, som hedder Loke ...
Linje 48:
# (23.) Njord i Noatun fik siden to Børn, hvoraf det ene hed [[Frej|Frey]], det andet [[Freja|Freyja]]. De var herlige af Udseende og mægtige. Frey er den mest udmærkede af Aserne. Han råder for Regn og Solens Skin og dermed for Jordens Grøde; ham er det heldigt at påkalde for god Aaring og Fred. Han råder også for Folks Rigdomsheld. Freja er den mest udmærkede blandt Asynjerne....
# (24.) Der er endnu den As, der hedder [[Tyr (krigsgud)|Tyr]]. Han er djærvest og modigst og han afgør gærne Sejren i Kampen….
# (25.) [[Brage]] hedder een. Han er berømt for Visdom, og navnlig for Veltalenhed og Ordkunst. Han forstår sig bedst på [[Skjaldedigtning|Skjaldskab]], …
# (26.) [[Hejmdal|Heimdal]] hedder een. Han kaldes Hvide-As; han er mægtig og hellig; han er bragt til Verden af ni Møer, ...
# (27.) [[Høder]] hedder en af Aserne. Han er blind og meget stærk, men Guderne vilde ønske, at man ikke behøvede at nævne ham, ti hans [[Balders død|Hænders Gerning]] vil længe mindes blandt Guder og Mennesker. …
Linje 64:
# Den fjerde er [[Gefion|Gevjun]], hun er Mø, og hende tjener alle de, der dør som Møer. …
# Den femte er [[Fulla]], hun er ogsaa Mø og har udslagent Haar og Guldbaand om Hovedet; hun bærer Friggs Æske og har Opsyn med hendes Skotøj og er indviet i hendes Lønraad. …
# Den sjette er [[Freja|Freyja]], hun er den ypperste ved Siden af Frigg; hun ægtede en, som hed [[Od|Ôd]];
# Den syvende er [[Sjøvn]]; hun giver meget Agt paa at vende Kvinders og Mænds Hu til Elskov, og af hendes Navn kaldes Elskovshu for "Sjavne". …
# Den 8. er [[Lofn|Lovn]], hun er saa mild og god at paakalde, at hun hos [[Odin|Alfader]] eller Frigg opnaar Tilladelse til at Kvinde og Mand faar hinanden, selv om det i Forvejen er forbudt eller synes ganske forment. Af hendes Navn er dannet "Lov" [Tilladelse] og ligeledes, at hun bliver meget "lovet" [priset] af Mænd.
Linje 92:
 
{{Nordiske guder}}
----
 
[[Kategori:Aser| ]]
[[Kategori:MytologiNordisk fra Nordenmytologi]]
 
[[als:Asen]]