Snorri Sturluson: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Snorre_SturlusonSnorre Sturluson-Christian_KrohgChristian Krohg.jpg|thumb|Snorre Sturluson af [[Christian Krohg]] (1852-1925)]]

Gennem sit ægteskab med Hallveig Ormsdatter, enke efter Bjørn Torvaldssøn, <ref>{{cite web | url = http://books.google.no/books?id=TWwJAAAAQAAJ&pg=PA58&lpg=PA58&dq=hallveig+ormsdatter+klang+orm&source=bl&ots=MhILJZeEmO&sig=0fL7kttEs8mgql1c40CTUUG4EhU&hl=no&ei=Af03TfvfFYaUOv60tewK&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=2&ved=0CBsQ6AEwAQ#v=onepage&q=hallveig%20ormsdatter%20klang%20orm&f=false | title = Grønlands historiske mindesmærker | publisher = Google Books}}</ref> blev Snorri en af Islands rigeste mænd. Som høvding brugte han systematisk sine tre døtre Hallbera, Tordis og Ingebjørg til at bygge sin magt op. Uden dem er det svært at se, at han kunne være blevet så mægtig. Hallbera blev gift med Arne Magnusson i [[1218]]. Seks år senere blev Tordis gift med Torvald Vatnsfjording og Ingebjørg med Gissur Torvaldssøn, den svigersøn, der senere udførte kongens ordre om at få Snorri dræbt. Hallbera blev samme år skilt fra Arne, men bortgiftet på ny i vinteren [[1227]]/28, denne gang til høvdingen Kolbein den Unge, og i sådan et hastværk, at efter [[bryllup]]pet, der foregik på Snorris gård, tog svigersønnen hjem til sin gård uden at få sin kone med. Snorri måtte selv på et senere tidspunkt få hende sendt efter. En vigtig grund til Snorris tab af position på Island omkring [[1230]] var netop, at døtrenes ægteskaber holdt op med at fungere til hans fordel, som pant på hans venskaber med andre høvdinge. Hallbera døde i [[1231]], samme år blev Ingebjørg skilt, og Tordis, der var blevet enke i [[1228]], nægtede at bøje sig for sin fars krav om gengifte. <ref>{{kilde bog | forfatter = Jón Vidar Sigurdsson | titel = Den vennlige vikingen | sider = 130 | udgiver = Forlaget Pax | sted = Oslo | år = 2010}} ISBN 978-82-530-3359-4</ref>

Han besøgte Norge for anden gang i [[1237]]–[[1239]]. Dette var delvis for at undgå at opholde sig på Island i Sturlingtiden. Ca 1230 var Snorris position i hjemlandet stærkt reduceret. I [[1232]] havde han forberedt en sag mod Kolbein den Unge, enkemand efter Snorris datter Hallbera, om arven efter Hallbera. Det endte med et [[forlig]] mellem parterne, hvori indgik en aftale om, at Kolbeins søster skulle giftes med Snorris søn Orækja. Efter forliget fortalte Sturla Tordsson, at hans far, Snorris bror høvdingen Tord, havde udtalt: "Jeg har en mistanke om, at min bror Snorri har foretaget et vennebytte, og solgt sit venskab med Sigvat [Snorris og Tords bror] og Sturla [Sigvats søn], men accepteret Kolbeins venskab." Allerede i [[1234]] kom det til et sammenstød mellem Snorri og Kolbein. Året efter kom det til åben konflikt mellem Snorri og hans bror Sigvat og brorsønnen Sturla. Sturla var lige ankommet Island som udsending for kong Håkon, i det ærinde at få Island underlagt Norge. Sturla fornyede sit venskab med farbroren Tord, men ikke med sin anden farbror, Snorri, som han tværtimod tvang til at flygte til Norge i 1237. <ref>Jón Vidar Sigurdsson: ''Den vennlige vikingen'', (s. 46-7)</ref>

I Norge opsøgte Snorri sin ven Skule, men siden sidst var Håkon formelt blevet valgt til konge på rigsmødet i [[Bergen]] i [[1223]]. Skule planlagde et oprør mod Håkon, og da Snorri støttede Skule, blev han stemplet som [[Forræderi|forræder]] og forlod Norge i 1239, på trods af kongens forbud. Snorri havde sandsynligvis fået titel af [[jarl]], <ref>Jón Vidar Sigurdsson: ''Den vennlige vikingen'', (s. 48)</ref> og ser ud til at have sat alt ind på, at Skule ville blive den vindende part i striden. Det eneste, der nu kunne redde Snorri, var et magtskifte i Norge, men Skules oprør slog fejl, og han blev dræbt i [[1240]]. Håkon beordrede Snorris fjende og tidligere svigersøn Gissur Torvaldson til at dræbe Snorri. Gissur og en flok andre vikinger dræbte Snorri [[23. september]] [[1241]] på hans gård Reykholt.

[[Kategori:MytologiNordisk fra Nordenmytologi]]