Københavns Slot: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Knors (diskussion | bidrag) No edit summary |
Knors (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 2:
|
[[Fil:Copenhagen Castle 1698.jpg|thumb|Maleri af Københavns Slot på [[Slotsholmen]].]]
[[Fil:Slotsholmen 1674.jpg|thumb|[[Slotsholmen]] i 1674 med Københavns Slot i midten og [[Christian 4.]]s [[Børsen|Børs]] og [[Tøjhuset (København)|Tøjhus]] øverst i billedet]]▼
[[Fil:Kbh Slot Prospekt 1698.jpg|thumb|Københavns Slot, [[kobberstik]] fra [[1698]] af [[Carl Otto]].]]
|}
Line 10 ⟶ 11:
Slottet lå under det nuværende [[Christiansborg]]s hovedfløj, og ruinerne blev udgravet, da Christiansborg blev genopbygget i begyndelsen af [[1900-tallet]]. Der er offentlig adgang til de udgravede ruiner.
== Københavns
=== Historie ===
▲[[Fil:Slotsholmen 1674.jpg|thumb|[[Slotsholmen]] i 1674 med Københavns Slot i midten og [[Christian 4.]]s [[Børsen|Børs]] og [[Tøjhuset (København)|Tøjhus]] øverst i billedet]]
I 1369 var [[Absalons borg]] blevet revet ned af [[Hanseforbundet]]. Oven på resterne af den nedrevne borg blev der i årene efter opført en ny borg, der med tiden kom til at bære navnet Københavns Slot. Man ved dog ikke præcis, hvornår den nye borg blev bygget, men i 1387 omtales der en høvedsmand på stedet, så der må den nye borg sandsynligvis have stået færdig.<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt|Hvidt et al]], bd. 1, p. 50.</ref>
Line 20 ⟶ 19:
[[Fil:Eric of Pomerania.jpg|thumb|upright|left|Erik af Pommern portrætteret i [[1424]]]]
Roskildes biskopper beholdt ejendomsretten til borgen, indtil Kong [[Erik af Pommern]] i 1417 tiltog sig borgen og dermed - efter mere end 200 års stridigheder - definitivt sikrede ejendomsretten over fæstningsanlægget på Slotsholmen for kongemagten.<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt|Hvidt et al]], bd. 1, p. 50-53.</ref> Erik af Pommerns overtagelse af Københavns Slot var en del af hans politik for at styrke kontrollen over handelsruten gennem Øresund, der også omfattede anlægget af [[Krogen (borg)|Krogen]] ved [[Helsingør]] ([[Kronborg]]s forgænger), [[Landskrone]] og [[Malmøhus]].
Som reaktion på Erik af Pommerns [[Erik af Pommern#Omkring Øresund|Øresundspolitik]] angreb en mægtig flåde fra [[hanseforbundet]] borgen og byen i 1428. Angrebet blev slået tilbage Erik af Pommerns dronning [[Philippa af England|Philippa]], der fra Københavns Slot ledte forsvaret.
Borgen blev kongebolig, da [[Christoffer af Bayern]] flyttede til København i [[1443]]. Under Christoffer af Bayern og de følgende konger voksede betydningen af Københavns Slot, der efterhånden blev kongernes foretrukne opholdssted.
Samtidig blev slottet centrum for rigets styre. Selv om kongen i princippet befandt sig på stadig rundrejse i riget og bragte sin administration i [[kancelli]]et med sig, begyndte man fra midten af 1400-tallet at betragte Københavns Slot som kancelliets hjemsted. Det centrale finansstyre blev også knyttet til Københavns Slot, og fra midten af 1400-tallet blev skatter og kongelige indtægter fra hele landet bragt til ''tårnet på Københavns Slot''. Under Christoffer af Bayern blev der oprettet et administrationsarkiv på Københavns Slot, og i 1582 blev alle rigets arkivalier samlet i ''Hvælvingen på Københavns Slot''.<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt|Hvidt et al]], bd. 1, p. 66-67.</ref>
Slottets stigende betydning ses også af, at det i 1445 blev valgt som rammen om Christoffer af Bayerns bryllup med [[Dorothea af Brandenburg]]. 4 år senere var slottet igen rammen om endnu et bryllup for Dorothea, denne gang med Christoffers efterfølger, [[Christian 1.]]<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt|Hvidt et al]], bd. 1, p. 66.</ref> I 1515 var slottet rammen om [[Christian 2.]]s bryllup med [[Isabella af Habsburg]].<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt|Hvidt et al]], bd. 1, p. 74.</ref>
Under oprøret mod Christian 2. i 1523 var byen København blandt kongens tilhængere. Da Christian 2. sejlede til [[Nederlandene (historisk område)|Nederlandene]] for at hente forstærkninger overlod han borgen til sin tilhænger [[Henrik Gøye til Gisselfeld|Henrik Gøye]]. Efter en belejring fra juni til december 1523 kunne Christian 2.s onkel [[Frederik 1.|hertug Frederik]] indtage by og borg, hvormed han endeligt fik sikret sin magt over kongeriget.
Allerede fra det tidspunkt blev slottet udbygget, men det holdt sig i lang tid inden for omkredsen af den gamle borgmur, som havde omgivet Absalons borg.▼
Kampen om Københavns Slot var imidlertid ikke til ende. Under [[Grevens Fejde]] åbnede byen i 1534 sine porte for Christian 2.s tilhænger [[Grev Christoffer af Oldenburg]], der opslog sin residens på Københavns Slot. I 1535 begyndte [[Christian 3.]]s belejring af by og borg, som udsultet til det yderste måtte overgive sig i 1536,
===Bygningshistorie===
▲Allerede fra
Slottets grundplan lå derfor inden for den cirkulære voldgrav, der havde en indre [[diameter]] på omkring 50 meter. På denne plads boede kongen med familie og hof. Hertil kom udenomsbygninger som f.eks. en toldbod og en vagtbygning.
Line 33 ⟶ 39:
Konge efter konge modificerede slottet med udbygninger, [[svalegang]]e, trappetårne og andet. [[Christian 1.]] opførte og indrettede en [[riddersal]] (kaldet "''Dandsesalen''"), der dog først blev fuldført af [[Kong Hans]] i [[1503]]. Også [[Christian 2.]] byggede om på slottet, og indrettede blandt andet en helt ny slotskirke. Som del heraf anskaffede han en fornem femfløjet sengotisk altertavle, fremstillet i [[Antwerpen]] omkring 1520. Denne altertavle blev i 1728 skænket til [[Sortebrødre Kirke]] i [[Viborg]], hvor den stadig befinder sig.<ref>Gamrath, Helge: Københavns Slot. In: [[#hvidt|Hvidt et al]], bd. 1, p. 69-72.</ref>
=== Bygningshistorie ===
==== Christian 3.s udvidelse 1552-58 ====
Den første større udvidelse stod [[Christian 3.]] for i 1550'erne. Efter [[Københavns belejring (1535-1536)|Københavns belejring]] i 1535-36 var det tydeligt, at slottet var forældet som fæstningsanlæg. Københavns Slot gik herefter fra at være en del af Københavns forsvarsanlæg til udelukkende at fungere som bolig. Christian 3. udvidede slottet ved at bygge ud i voldgraven. Samtidig blev opført et antal bygninger uden for voldgraven til at rumme funktioner, der hidtil havde været på slottet. Der blev blandt andet opført administrationsbygninger, adgangsbro og havne- og værftsanlæg til flåden.
| |||