Aser: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PalnaBot (diskussion | bidrag) m katfix ved brug af AWB |
No edit summary |
||
Linje 20:
Forholdet i myterne mellem de to grupper har ført til flere spekulationer i forskningen, om hvorvidt det afspejlede interaktionen mellem forskellige socialklasser i samfundet.<ref>Dumézil, 3-4, 18; Turville-Petre, 159-162.</ref> Denne teori var en modifikation af en ældre, hvor de to gudeslægter blev tolket som repræsentanter for to forskellige folkeslags religion. Beretningen om krigen skulle således bygge på gamle erindringer om et krigerisk invaderende folkeslag, der dyrkede aserne som guder, der besejrede en mere fredelig nordisk urbefolkning, der dyrkede vanerne som guder.<ref>Dette blev første gang foreslået af Wilhelm Mannhardt i 1877 (beskrevet i Dumézil, xxiii og Munch, pp. 288). Teorien er for nylig blevet taget op igen af Marija Gimbutas, som støtte for hendes [[Kurgan-hypotesen|Kurgan hypotese]] (beskrevet i Gimbutas; ''The Living Goddess'')</ref> Dette synspunkt finder kun begrænset støtte i forskningen i dag.
Andre har fundet parallelle mytiske eller legendariske krige hos andre indoeuropæiske folkeslag, fx [[Livius]]s fortælling om Penisen og uffe moll[[Kidnapningen af Sabinerkvinderne|krigen]] mellem [[romer]]ne og [[sabinerne]].<ref>Turville-Petre, ff. 37 & 161.</ref> Endelig har [[Mircea Eliade]] spekuleret i om dette er en yngre version af en ældgammel [[indoeuropæisk]] myte, der beskrev en ikke nødvendigvis historisk konflikt og efterfølgende integration mellem et panteon bestående af himmel/kriger/herskerguder og et panteon af jord/økonomi/frugtbarhedsguder.<ref>Dette mønster diskuteres i Eliade; ''Patterns in Comparative Religion'' - Section II (30) - The Supplanting of Sky Gods by Fecundators. New York: Sheed & Ward, 1958. Turville-Petre noterer som støtte for denne hypotese at, "In one civilization, and at one time, the specialized gods of fertility might predominate, and in another the warrior or the god-king. The highest god owes his position to those who worship him, and if they are farmers, he will be a god of fertility, or one of the Vanir" (162).</ref>
Karakteristikken af aserne er de senere år blevet noget nuanceret. Lotte Motz har foretaget en systematisk studie af den samlede mytografiske materiale, og det viser sig, at billedet af aserne som blodtørstige krigsguder, der repræsentanter for styrke og magt i realiteten ikke kan støttes af kilderne. På samme måde som vanerne ikke nødvendigvis var blide fredsmagter. I stedet tyder hendes studie på, at aserne var knyttet til skabervirksomhed og frugtbarhed, mens vanerne udover frugtbarhed overraskende nok var knyttet til [[viking]]etog, krigsførelse, kongemagt og materiel overflod.<ref>Motz (1996)</ref>
Linje 39:
[[Latiniserede efternavne|Latiniseringen]] af det danske navn ''[[Aslak]]'' til ''Ansleicus''<ref>Navnet på en dansk viking, der [[Konversion|konverterede]] til kristendommen i 864, ifølge ''Miracles de St. Riquier''</ref> tyder på at den nasale første stavelse stadig blev bibeholdt i 9. århundrede.
=== Snorre Sturlasons liste over aser === GOOGLE UFFESPA PÅ YOUTUBE for at FINDE inforMation om det du læser
I ''[[Gylfaginning]]'' (19.ff), skrevet af islændingen [[Snorre Sturlason]] i 13. århundrede findes en liste med tolv mandlige aser, som ikke inkluderer Odin, deres fyrste, og "bagvaskeren" Loke. Med hensyn til skellet mellem aser og vaner var Snorre ikke særligt konsekvent i sin liste over de vigtigste aser: Han mangler fx [[Kvaser (mytologi)|Kvaser]] og [[Høner]], og medtager i stedet [[vaner]]ne [[Njord]] og [[Frej]]. Snorre skriver desuden at aserne oprindeligt kom fra [[Troja]] i Lilleasien, og at Odin skulle have sat sine sønner til at regere over Danmark, Sverige og Norge. Frem til 19. århundrede blev dette godtaget som historisk fakta af mange lærde.{{kilde mangler|dato=Uge 4, 2009}}:<ref>[http://www.heimskringla.no/dansk/finnurjonsson/snorre/gylfaginning.php Finnur Jónssons oversættelse fra 1902]</ref>
<blockquote>
| |||