Rudolf von Jhering: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ny side! |
+ 9 kategorier ved hjælp af Hotcat |
||
Linje 3:
Septbr 1892 i Göttingen, Dr. jur. 1842 i Berlin,
Privatdocent smst. 1843, Prof. ord. 1845 i Basel,
1846 i Rostock, 1849 i Kiel, 1852 i Giessen, 1868
i Wien, 1872 i Göttingen. Han var Jurist af
Guds Naade, et intuitivt jur. Geni, en ▼
sprudlende rig og frodig Natur, ærgerrig og
selvfølende, ikke sjældent grovkornet og
ikke altid taktfuld, en Sprogets Mester og ▼
Behersker, besjælet af en mægtig Drift til at rydde op i ▼
▲et intuitivt jur.
▲Sprogets Mester og
▲mægtig Drift til at rydde op i
Retsvidenskabens Pulterkamre, vel ikke den store
Fornyer, en forgudende, men ofte ukritisk
Line 111 ⟶ 97:
og at Grænsen mellem Besiddelse og den blotte
Indehaven ligger i denne Indehavens
Retsgrund. I »Scherz und Ernst in der
Jurisprudenz. Eine Weihnachtsgabe für das juristische
Publikum« (1885, 12. Udg. 1921) rider J. ret
sine videnskabelige Kæpheste; i sin satiriske
Kamp mod Begrebsjurisprudensen er han vel
ofte vittig og træffende, men ogsaa uretfærdig
og trættende. Bogen fremkaldte E. I. Bekker’s
Svar »Ernst und Scherz über unsere
Wissenschaft« (1892). Af J.’s øvrige Produktion skal
endnu fremhæves »Das Trinkgeld« (1882, 4.
Opl. 1902). Hverken i det politiske ell. det jur.
praktiske Liv havde J. deltaget. Han blev dog
meget søgt som Affatter af Retsbetænkninger,
afgav saaledes bl. a. et Responsum i den
bekendte Lucca-Pistoja-Aktiestrid (1867). I visse
Retninger er J.’s glimrende Skikkelse endnu
et Stridens Tegn. Som andre fremragende
Personligheder fik han en Skare Eftersnakkere,
der forfladede hans Tanker; baade fra
nykantiansk og nyhegelsk Side og fra den moderne
Friretsskoles Apostle er der rettet skarpe
Angreb paa ham. Overdrevent voldsomme og
derfor skydende over Maalet er Josef Kohler’s
haanende Udfald mod ham. I Strafferetten
paavirkede J. den moderne Skole. Mellem hans
Proklamation af Formaalet som det retsskabende
og Franz von Liszt’s Indførelse af
Formaalstanken i Strafferetten bestaar der videnskabeligt og
litterært en nær Forbindelse. De hidtil bedste
Vurderinger af J. er vistnok givne af E.
Landsberg i hans Fremstilling af den tyske
Retsvidenskabs Historie og af L. Mitteis i
»Allgemeine Deutsche Biographie«.
== Kilder ==
Line 117 ⟶ 136:
{{FD|1818|1892|Jhering, Rudolf von}}
[[Kategori:Jurister fra Tyskland]]
[[Kategori:Ansatte ved Basels Universitet]]
[[Kategori:Ansatte ved Rostocks Universitet]]
[[Kategori:Ansatte ved Kiels Universitet]]
[[Kategori:Ansatte ved Giessens Universitet]]
[[Kategori:Ansatte ved Wiens Universitet]]
[[Kategori:Ansatte ved Göttingens Universitet]]
[[Kategori:Faglitterære forfattere fra Tyskland]]
[[Kategori:Tyskere i 1800-tallet]]
[[sv:Rudolf von Jhering]]
| |||