Valborgsaften: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 9:
Det var også en hedensk skik, at valborgsbålene egentlig ikke måtte tændes med almindelig ild, men med ''vild ild''. Den kunne kun skaffes på den ældgamle måde, som havde været i brug, før man lærte jernet at kende: nemlig ved gnidning af to stykker træ imod hinanden. Denne ild benævntes i alle germanske lande med et beslægtet ord ([[dansk (sprog)|dansk]] og [[norsk (sprog)|norsk]]: ''nødild'', [[tysk (sprog)|tysk]]: ''Notfeuer'', [[engelsk (sprog)|engelsk]]: ''neidfire'' eller ''nedfire''). I det mellemsvenske område [[Dalarna]] er det endnu skik at springe gennem valborgsbålet.
 
I Tyskland regnes med, at skikken stammer fra keltisk tid, hvor man tændte halvårsfesternes hellige bål på sammensamme måde. Det ses, at romerkirken tidligt er blev opmærksom på denne form for hedenskab, for allerede på et kirkemøde år 742 blev det forbudt de kristne tyskere at tænde de ugudelige bål, som de kaldte ''niedfeor'' (nødild). Tyskerne opgav dog ligesom nordboerne ikke den gamle skik<ref>Endnu i 1950'ernes Østjylland var valborgsbål mindst lige så almindelige som sankthansbål, og på Samsø kendte man kun ''valborgsblus'' og slet ikke sankthansbål (meddelt af P.Porse, som er opvokset på Samsø i 1920'erne og 1930'erne)</ref>.
 
== I populærkultur ==