Versionen fra 16. apr. 2012, 17:21 redigér Luckas-bot (diskussion \| bidrag) 194.041 edits m r2.7.1) (Robot tilføjer scn:Alissandru I di Russia ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. maj 2012, 10:19 redigér fjern redigering 80.198.89.22 (diskussion) No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Alexander I of Russia.jpg\|thumb\|Alexander 1. af Rusland]] {{elefantridder\|År=1808}} '''Alexander''' (Aleksandr) '''1. af Rusland''' ([[23. december]] [[1777]] - [[1. december]] [[1825]]) ~~var~~, russisk [[~~zar~~kejser]] 1801-1825, kendt fra Napoleonskrigene og som skaberen af den [[Hellige Alliance]]. ==Familie og ungdom== Han var søn af den sindssyge [[Paul 1. af Rusland\|Paul 1.]], men voksede op i nær kontakt med sin strenge farmor [[Katharina 2. af Rusland\|Katharina (Jekaterina) 2. den Store]] og modtog en vesteuropæisk opdragelse i [[oplysningstiden]]s ånd. Selv beskrives Alexander med sine voldsomme humørsvingninger og sin mærkelige blanding af retskaffenhed og brutalitet, både som [[schizofren]] og [[manio-depressiv]]. <ref name="Lindqvist">Herman Lindqvist: "Napoleon", forlaget Schibsted, Oslo 2007</ref> Meget tidligt blev forholdet til faderen anspændt, og Alexander tog i [[1801]] magten ved et statskup der førte til faderens død. Som zar arbejdede Alexander tidligt med tanken om reformer og en eventuel grundlov, men alt blev ved planerne. Alexander var søn af den sindssyge [[Paul 1. af Rusland\|Paul 1.]]. Han voksede op i nær kontakt med sin strenge farmor [[Katharina 2. af Rusland\|Katharina (Jekaterina) 2. den Store]] og modtog en vesteuropæisk opdragelse i [[oplysningstiden]]s ånd. Selv beskrives Alexander med sine voldsomme humørsvingninger og sin mærkelige blanding af retskaffenhed og brutalitet, både som [[schizofren]] og [[manio-depressiv]]. <ref name="Lindqvist">Herman Lindqvist: "Napoleon", forlaget Schibsted, Oslo 2007</ref> I [[1793]] blev Alexander gift med [[prinsesse]] [[ouise af Baden]], der i Rusland antog navnet '''Elizaveta Alexeevna'''. ==Kejser== Meget tidligt blev forholdet til faderen anspændt, og Alexander tog i [[1801]] magten ved et statskup der førte til faderens død. Som zar arbejdede Alexander tidligt med tanken om reformer og en eventuel grundlov, men alt blev ved planerne. ===Napoleonskrigene=== Alexanders regering falder sammen med [[Napoleonskrigene]], hvor han spillede en central rolle. Han indtog først en tøvende holdning over for [[Napoleon]], sluttede sig derefter til hans fjender og deltog fra [[1804]] i den Tredje Koalition mod Frankrig. Her led han store nederlag, han blev bl.a. personligt besejret i [[slaget ved Austerlitz]] i [[1805]] og led nye nederlag under den fortsatte krig. 1807 sluttede han [[Freden i Tilsit]], udtrådte af alliancen og accepterede Napoleons position mod ikke at afstå noget. I de følgende fredsår opbyggede han et vist venskab med Napoleon og accepterede fastlandsspærringen, men undgik at forpligte sig militært. De to statsoverhoveder mødtes [[25. juni]] [[1807]]. Napoleon syntes ikke om at være gæst hos den overvundne zar, mens zaren på sin side ikke ville sætte sine ben på fransk-besat område; følgelig lod Napoleon bygge et mødelokale på en flåde midt ude i floden der dannede grænse mellem fransk og russisk område. Bygningen havde en dør mod den franske og en dør mod den russiske side. Begge statsoverhoveder lod sig så ro over til flåden, og talte sammen på tomandshånd i tre timer. "Jeg hader englændere lige så meget som De gør," påstod zaren. "I så fald har vi fred," forsikrede Napoleon. Han skrev senere til [[Joséphine de Beauharnais\|Joséphine]] om zaren: "Han er en meget elegant, god og ung kejser." Zaren på sin side skrev til sin søster Katarina: "Gud har frelst os." Til en fransk diplomat sagde han om Napoleon: "Hvorfor har jeg ikke mødt ham før? Sløret er faldet, og tiden for fejltagelser er ovre." <ref name="Lindqvist" /> Line 11 ⟶ 23: En stigende rivalisering med Napoleon samt russiske økonomiske kvaler med [[Fastlandsspærringen]] førte til, at Alexander 1812 brød med [[Frankrig]] og provokerede det til krig. Under den følgende krig (Napoleons felttog til [[Rusland]], tilbagetoget fra [[Moskva]]) viste zaren stor fasthed og kamplyst og bidrog muligvis derved til det franske nederlag. 1814 var han blandt sejrherrerne ved de allieredes indtog i Paris og optrådte som den første russiske zar også som en klar vesteuropæisk magtfaktor. Han besøgte [[George III]] i England, og viste stor interesse for [[kvæker]]nes bevægelse. Han gav audiens til [[slaveri]]modstandere, der ud fra sin kvæker-overbevisning ikke tog hatten af for nogen jordisk monark, og modtog bogen ''Uddrag af bevismaterialet'', der dokumenterede negerslavernes forfærdende levevilkår. Under krydsning af Den [[engelske kanal]] bagefter blev Alexander syg, og sagde til sin sekretær, mens han pegede på planchen over slaveskibet ''Brookes'', hvor man ser slaverne ligge tæt sammenstuvet under dæk: "Den bog har gjort mig mere syg end [[hav]]et." <ref>Adam Hochschild: ''Begrav lenkene'' (s. 359), Pax forlag, Oslo 2006, ISBN 82-525-6292-2</ref> ===Wiener-kongressen=== Under [[Wienerkongressen]] 1814-15 spillede Alexander en hovedrolle. Han forestod bl.a. genoprettelsen af en [[Polen\|polsk]] lydstat ("Kongresplen") og støttede [[Preussen]]s erobringskrav. Han havde flere sammenstød med Fyrst [[Metternich]], men støttede ham dog i slutopgøret med Napoleon 1815. Under denne kongres lancerede han tanken om den [[Hellige Alliance]], et fyrsteforbund baseret på kristendommens principper, som skulle danne grundlaget for fremtidens statsforhold. Den realiseredes men blev i praksis et redskab for Metternich, der sagde om ham: "Det er ikke muligt at være mere begavet end zar Alexander, men jeg har en følelse af, at der mangler en bid af hans karakter. Jeg kan bare ikke opdage, hvilken det er..." <ref name="Lindqvist" /> ===Senere regeringstid=== Efter 1815 blev Alexanders styre stadig mere konservativt, mens han selv prægedes at stigende handlingslammelse og hang til [[mystik]]. Udenrigspolitisk påvirkedes han af Metternich; i selve Rusland gled meget af magten gled over til ministeren [[Araktjejev]], som skærpede den reaktionære kurs. Ruslands forhold til vestmagterne forringedes, og revolutionære sammensværgelser i selve Rusland dannedes. ==Eftermæle og død== Både i samtiden og eftertiden har Alexander gjort et forvirrende indtryk. Han virkede snart som en overtroisk og uligevægtig enehersker, snart som en charmerende og oplyst verdensmand, og han kunne svinge mellem uselvstændighed og forbløffende konsekvens. Også hans død er omgivet af mystik. Han døde officielt i byen [[Taganrog]] ved [[Sortehavet]], men vedholdende rygter ville vide, at han i virkeligheden hemmeligt havde abdiceret og under dække af at være død slået sig ned i Sibirien som religiøs eneboer under navnet ''Fjodor Kusmitj'' hvor han skulle være død 1864. Påstanden syntes faktisk støttet af visse indicier og vidneudsagn, men noget sikkert er aldrig bevist. Hans grav blev åbnet i [[1920]], men den var tom. <ref name="Lindqvist" />▼ Både i samtiden og eftertiden har Alexander gjort et forvirrende indtryk. Han virkede snart som en overtroisk og uligevægtig enehersker, snart som en charmerende og oplyst verdensmand, og han kunne svinge mellem uselvstændighed og forbløffende konsekvens. ▲Både i samtiden og eftertiden har Alexander gjort et forvirrende indtryk. Han virkede snart som en overtroisk og uligevægtig enehersker, snart som en charmerende og oplyst verdensmand, og han kunne svinge mellem uselvstændighed og forbløffende konsekvens. Også hansAlexanders død er omgivet af mystik. Han døde officielt i byen [[Taganrog]] ved [[Sortehavet]], men vedholdende rygter ville vide, at han i virkeligheden hemmeligt havde abdiceret og under dække af at være død slået sig ned i Sibirien som religiøs eneboer under navnet ''Fjodor Kusmitj'' hvor han skulle være død 1864. Påstanden syntes faktisk støttet af visse indicier og vidneudsagn, men noget sikkert er aldrig bevist. Hans grav blev åbnet i [[1920]], men den var tom. <ref name="Lindqvist" /> == Litteratur ==

Aleksandr 1. af Rusland: Forskelle mellem versioner