Færøsk kædedans: Forskelle mellem versioner

Indtil middelalderen var der en livlig udveksling mellem Færøerne og nabolandene, som f.eks [[Norge]] og [[Island]]. På denne måde kom ring- eller [[kædedans]]en, der på det tidspunkt var udbredt over hele Europa, også til Færøerne. Da der ikke var tradition for at bruge musikinstrumenter, sang man lange folkeviser til dansen.Det danske handelsmonopol førte til at øerne blev endnu mere isoleret, og da den kulturelle udveksling med nabolandene næsten ophørte, bevarede færingerne de gamle traditioner.

Færøsk dans består af tre forskellige elementer, :
*den fortællende vise,
*den karakteriske ringdans og
*den melodiske sang.

Færingerne indlever sig intenst ind i, hvad sangteksterne fortæller, ved f.eks at hæve rytmen og stemmerne ved dramatiske tekster. Sproget har den dominerndedominerende rolle i dansen. De sungne færøske kædedanstekster, kan inddeles i tre hovedgrupper, færøske kvædi, danske viser og færøske tættir. De vigtigste er sangviser, helteviser og folkeviser.

Mens de danske viser kom til Færøerne i trykt form i det 17. århundrede, blev de færøske viser videregivet mundtligt. Først i slutningen af det 18. århundrede blev den første bog med viserne på færøsk "Qvæder om [[Sigurd FofnersbaneFafnersbane]] og hans æt" udgivet. Mange lokale blev intereseret i at bevare de gamle tekster, som i nutiden er opkaldt efter, hvor forfatteren kom fra. Den kendeste er Sandoyarbók med 93 viser, der er skrevet mellem 1821 og 1831 af Johannes Klemmesen. (kaldet Jóannes Króki).

*[http://www.eichfelder.de/kunst/rosengart/rg_labyr/rg_lab_sage.html Labyrinthische Tänze und die Siegfriedsage] aufpå Eichfelder.de (tysk).