Første Vatikankoncil: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 3:
[[Fil:Pio9vat1.jpg|thumb|300px|right|Det første Vatikankoncil.]]
'''Det første Vatikankoncil''', det tyvende [[økumeniske koncil]] efter romersk-katolsk Opfattelse, fra 8.
Decbr 1869 til 20. Oktbr 1870. Siden [[Tridentinerkoncilet]] havde Romerkirken ikke indbudt
til noget økumenisk Koncil, men den ultramontane Retning i Romerkirken ønskede at styrke
Pavens Magt, og [[Pius IX]] var selv ivrig efter at faa et Koncil sammenkaldt. 1868 udgik
Indbydelse til et nyt Koncilium, og den blev sendt ogsaa til de protestantiske Kirker og den
græskkatolske Kirke. Disse svarede dog alle nei. Blandt de romersk-katolske var Tilslutningen
Linje 13:
Lidt efter lidt sivede det dog ud, at K. fortrinsvis skulde beskæftige sig med Definitionen
af den pavelige Ufejlbarhed, og navnlig efter at flere Münchenerteologer, deriblandt
[[Ignaz von Döllinger|Döllinger]], i »Augsburger Allg.Allgemeine Zeitung« havde begyndt at sætte Ufejlbarheden under Debat,
vaagnede Interessen, og det v. K. aabnedes under stor Opmærksomhed fra alle Sider. Det talte
hele Tiden mellem 7 og 800 Deltagere, og alle Verdensdele var repræsenterede. Over
Linje 26:
jesuitiske Parti ønskede for enhver Pris at gøre Paven til Kirkens ufejlbare Lærer, og ved
Ændringer i Forretningsgangen, ved private Forhandlinger med Modstanderne og ved energisk
Optræden i kritiske Øjeblikke lykkedes det efterhaanden at skafte en vis Enighed til Veje i Koncilet.
i Koncilet.
 
Modstanderne ønskede gennemgaaende ogsaa kun at hindre Vedtagelsen af Dogmet om Ufejlbarheden, fordi de fandt det
Modstanderne ønskede
gennemgaaende ogsaa kun at hindre Vedtagelsen af Dogmet om Ufejlbarheden, fordi de fandt det
ubelejligt. Kun faa bestred Dogmet i og for sig. Alligevel var der ved den foreløbige
Afstemning 13. Juli 1870 i alt 88 imod Dogmet, medens 451 stemte for det, og 62 stemte Ja med
Line 38 ⟶ 36:
Tankegange, navnlig af Tridentinerkoncilets Bestemmelser.
 
Dogmet om den pavelige Ufejlbarhed (Infallibilitet''infallibilitet'') blev med klog Begrænsning
formuleret saaledes, at hans Udtalelser og Afgørelser i og for sig og uden at kræve Kirkens
Tilslutning er ufejlbare, naar han taler ex cathedra og om Tro og Lære. Overalt i den