Hjemkundskab: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot Tilføjer: stq:Huushollenge
Artikler (diskussion | bidrag)
m +
Linje 1:
'''Hjemkundskab''' er et [[skolefag]], der tidligere hed ''husgerning'' og kaldtes både ''skolekøkken'', ''madlavning'' og frikadellesløjd. Det er et folkeskolefag, der oprindelig kun var for piger, men efter skoleloven af 1975 blev det også for drenge, der tidligere måtte nøjes med et kursus i ungdomsskolen.
 
Faget indeholder madlavning, kostplanlægning, sundhed, hygiegnehygiejne, vask, strygning, rengøring og andre aspekter af husførelse. Undervisningen har dels været varetaget af [[linjefag]]suddannede lærere og, dels af [[faglærer]]e, og i mangel af kvalificerede lærere også af andre.
Faget er også blevet kaldt ''skolekøkken'' og ''madlavning'' med mere. Det er et folkeskolefag, der oprindelig kun var for piger, men efter skoleloven af 1975 er det også for drenge, der tidligere måtte nøjes med at kunne vælge faget som et kursus i ungdomsskolen.
 
Tanken om skolekøkken (kvindelig husgerning, huslig økonomi) opstod i sammei tidsrum1880'erne somsamtidigt med sløjd og kvindelig håndgerning, nemlig i 1880'erne, og der blev netop anvendt tillægsordet »kvindelig«. De første danske skolekøkkener kom imidlertid først i 1897. I 1899 begyndte ''Statens Kursus til Uddannelse af Skolekøkkenlærerinder'' i regi af [[Statens Lærerhøjskole]], i 1900 fastsattes kursets varighed til 10ti måneder, og i 1904 fik kurset eget lokale i Lærerhøjskolens bygning Odensegade 14. Undervisningen omfattede en teoretisk, en praktisk og en pædagogisk del. Fra 1922 indførtes der praktik i uddannelsen, og den foregik i Københavns Kommune, der i mellemtiden var blevet velforsynet med skolekøkkener på skolerne; en snes år tidligere var kun omkring fem skoler med i opstartenstarten af »huslig økonomi«.
Faget indeholder madlavning, kostplanlægning, sundhed, hygiegne, vask, strygning, rengøring og andre aspekter af husførelse. Undervisningen har dels været varetaget af [[linjefag]]suddannede lærere og dels af [[faglærer]]e, og i mangel af kvalificerede lærere også af andre.
 
Der har været mange husholdningsskoler til unge pigers uddannelse. Til uddannelse af husholdningslærerinder kom der i perioden 1901-05 tre husholdningsseminarier. HerafAf dem findes ''Suhrs'' og ''Ankerhus'' seminarierne endnu.
Tanken om skolekøkken (kvindelig husgerning, huslig økonomi) opstod i samme tidsrum som sløjd og kvindelig håndgerning, nemlig i 1880'erne, og der blev netop anvendt tillægsordet »kvindelig«. De første danske skolekøkkener kom imidlertid først i 1897. I 1899 begyndte ''Statens Kursus til Uddannelse af Skolekøkkenlærerinder'' i regi af [[Statens Lærerhøjskole]], i 1900 fastsattes kursets varighed til 10 måneder, og i 1904 fik kurset eget lokale i Lærerhøjskolens bygning Odensegade 14. Undervisningen omfattede en teoretisk, en praktisk og en pædagogisk del. Fra 1922 indførtes der praktik i uddannelsen, og den foregik i Københavns Kommune, der i mellemtiden var blevet velforsynet med skolekøkkener på skolerne; en snes år tidligere var kun omkring fem skoler med i opstarten af »huslig økonomi«.
 
I startenbegyndelsen af 1900-tallet var faget ''kvindelig husgerning'' beskrevet med følgende indhold: ''Hygiegne'' (renlighed og orden), ''økonomi'' (sparsommelighed og effektivitet), ''ernæring'' (hvad og hvordan man burde spise).
Der har været mange husholdningsskoler til unge pigers uddannelse. Til uddannelse af husholdningslærerinder kom der i perioden 1901-05 tre husholdningsseminarier. Heraf findes ''Suhrs'' og ''Ankerhus'' seminarierne endnu.
 
I starten af 1900-tallet var faget ''kvindelig husgerning'' beskrevet med følgende indhold: ''Hygiegne'' (renlighed og orden), ''økonomi'' (sparsommelighed og effektivitet), ''ernæring'' (hvad og hvordan man burde spise).
 
== Henvisninger ==