Forskel mellem versioner af "Smagssans"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 8 år siden
 
Når receptorcellerne opfanger et signal, opstår der en [[elektrisk]] impuls i dem, der starter en bølge - et signal, der "løber" med op til 200 km i timen op til [[hjernen]]. <br />
Signalerne føres via tre forskellige [[kranialnerver]]: [[nervus facialesfacialis|n. facialesfacialis]], [[nervus glossopharyngeus|n. glossopharyngeus]] og [[nervus vagus|n. vagus]]. <br />N. facialesfacialis innerverer den største del af tungen (forreste 2/3). Signalet føres via den gren, som hedder Chorda tympani. Den bagerst 1/3 af tungen innerveres af n. glossopharyngeus og smagsløgene på forsiden af epiglottis føres via n. vagus.<br /> Nervebanerne løber til [[medulla oblongata]], hvorfra banerne projekteres til [[thalamus]], hvor banerne igen projicerer videre til det primære smagscortex i [[insula]]. Insula er et cortikalt område af neocortex, som findes i bunden af lateralfugen (sulcus lateralis).<br />
Insula har igen vigtige baner til den orbitofrontale cortex i [[pandelappen]]. Den orbitofrontale cortex har også stor betydning for [[lugtesansen]] og det er grunden til det tætte forhold mellem smags- og lugteindtryk. Samordningen mellem de to sanser er med til at give smagsindtrykkende flere nuancer og samtidig grunden til at vi mister meget af vores smagssans, når næsen tilstoppes, f.eks. ved forkølelse.
 
Anonym bruger