Økse: Forskelle mellem versioner

▲[[Fil:Feuersteinaxt.jpg|Flinteøkse fra Neolitikum|thumb|200px]]

▲Øksen kendes helt tilbage fra den allerældste [[stenalder]], udført i [[flint]]esten, og har fundet anvendelse til trærydning, tømrerarbejde og skibsbygning, men også i krigstjeneste som ''"stridsøkser"''. Ingen ved i dag, hvor længe man blev ved med at bruge flinteøkser, men de har set anvendelse fra stenalderens begyndelse til et stykke ind i [[bronzealder]]en, hvor metallet bronze gradvist udkonkurrerer flinten. Derimod er det sikkert, at der har været knyttet mange sagn til de øksehoveder, man fandt overalt. Det hed sig f.eks., at de var "tordenkiler", altså resultatet af et lynnedslag. Heraf kommer den landlige tradition med at nedgrave en stenøkse i gårdspladsens pigstens-belægning, idet "lynet jo ikke rammer det samme sted to gange".

▲Fra bronzealderen kendes en del såkaldte [[pragtøkse]]r eller [[paradeøkse]]r, der er store, tunge og hule økser støbt med "tabt voks"-metoden. De er ikke anvendelige i praktisk brug, men har været brugt til [[kult]]isk formål (parader) på samme måde som [[lur]]er. De få, der er fundet, findes ofte parvis i (mose)jorden og har været nedsænket i datidens vådområder.

▲Øksens historie er lang og starter kort efter, at mennesket er begyndt at være menneske med [[håndkile]]r af groft tilhugget flint. Således kendes danske eksemplarer med titusinder af år på bagen. Håndkiler er ikke skæftet, men brugtes alene med de bare næver. I Danmark skæftes de første økser omkring 10.000-8000 f.kr., og det har de været siden.

▲== Tveægget økse ==

▲Økser består af et hoved og et skaft. Den del af hovedet, der sidder oven for (bag) skafthullet kaldes nakke, bag eller hammer, og den del der ender i æggen, blad. Jf. NORM (blad 27a, 1983) hedder den del af hovedet, der peger bort fra skaftenden "ryg" og den modsatte side "bug", og stykket umiddelbart under skafthullet "hals". En økse kan have "skæg", dvs. at bladet udvider sig mere eller mindre bagud i forhold til skaftet. Visse økser har på begge sider nogle buede hulninger, strækkende sig fra halsen og udefter. Bådebygger Helge Askholm, der var i lære på [[Frederikssund]] Bådeværft, kalder dem smilehuller.

▲Hovedet er normalt fremstillet ved, at et stykke jern er foldet og svejset sammen i nakkeenden, således at der fremkommer et skafthul. Bladet er før den endelige sammensvejsning belagt med et stykke stål.

▲== Bredbil ==

▲== Krydsøkse ==

▲== Øksen som våben ==

▲Almindelige økser fås som håndøkser med vægten 200 gram op til [[flækøkser]] på 5–7 kg.

▲[[Fil:Firefighter with axe.jpg|thumb|200px|Amerikansk brandmand med pionerøkse]]

▲'''Pionerøkse'''r er i brug ved brandvæsenet. Der findes to typer, en gammel, der i nakken er forsynet med noget, der mest af alt kan sammenlignes med en skarøkse. Den er tung og uhåndterlig, siges det af folk, der har prøvet den, og en nyere, der er forsynet med en lang spids pig i lighed med [[hammer|lægtehammerens]] horn. Den gamle type er afbildet i [[Københavns Brandvæsen]]s bomærke, der bl.a. ses på alle brandbiler. Skaftet er på størrelse med [[skovøkse]]ns. Den findes i pionerernes vogne i modsætning til den kortskaftede brandmandsøkse, der hænger i bæltet.

▲Øksens brug.

▲'''Brandmandsøkse''', til tider blot '''brandøkse''' er en kortskaftet økse med ret blad i den ene side og pyramideformet horn eller pig i nakken. Ved Københavns Brandvæsen er øksen personligt udstyr for hver eneste brandmand, idet den hænger i en [[øksetakse]] ved bæltet. Brandmandsøksen er bl.a. blevet brugt til døråbning, men er nu afløst af en [[døråbner]], der i bedste fald kun efterlader et ganske lille mærke i karmen, især hvis opklodsningen ikke er alt for omhyggelig. I øvrigt bruges den til alt, hvad der kan bruges økse til, når der er brand.