Rogier van der Weyden: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Artikler (diskussion | bidrag)
m tilføjelse til tekst
Linje 4:
 
== Opvækst ==
Rogier voksede op i Tournai som 'Rogier de la Pasture'. Hans far, Henri de le Pasture, lavede knive. Hans mor hed Agnes de Watrélos. I [[1426]] blev Rogier gift med Elisabeth (Lysebette) Goffaert fra [[Bruxelles]], der var datter af en [[skomager]] Jan Goffaert og Cathelyne van Stockem. Rogier og Elisabeth fik fire børn: Cornelius (født [[1427]]), der blev [[munk]], Margaretha (født [[1432]]), Pieter (født [[1437]]), der blev maler, og Jan (født [[1438]]), der blev [[guldsmed]].

Maleren [[Goossen van der Weyden]] (ca. [[1465]]-[[1538]]) var hans barnebarn.
I [[1435]] flyttede familien til Bruxelles, hvor Rogier fra [[2. marts]] [[1436]] var ''stadsmaler'', en meget prestigefyldt titel, da Bruxelles husese [[Hertug|hertugerne]] af [[Burgund]]s pragtelskende hof. Det var først efter flytningen til det hollandsktalendenederlandsktalende Bruxelles, at Rogier anvendte den hollandske version af sitkaldte navn:sig 'Rogier van der Weyden'.
 
== Uddannelse som maler ==
Der vides ikke meget om Rogiers uddannelse som maler. Arkiverne fra Tournai blev komplet ødelagt under [[2. verdenskrig]], men var heldigvis delvist skrevet af i det [[19. århundrede|19.]] og [[20. århundrede]]. Kilderne er noget forvirrende og har ført til forskellige fortolkninger. I et dokument siges det, at byrådet tilbyder vin til ære for en vis 'Maistre Rogier de le Pasture' den [[17. marts]] [[1427]]. Men den [[5. marts]] året efter viser optegnelserne fra malernes [[laug]], at en vis 'Rogelet de le Pasture' optages på [[Robert Campin]]s (ca. [[1374]]-[[1444]]) værksted sammen med [[Jacques Daret]]. Fem år efter, den [[1. august]] [[1432]], opnår Rogier de le Pasture titlen som 'Mester' (Maistre) i maleri. Mange har tvivlet på, at Campins lærling 'Rogelet' skulle være den samme som den mester 'Rogier', der blev tilbudt vin tilbage i 1427. Det faktum, at Rogier i 1426-1427 var en gift mand sidst i tyverne og langt over normale alder for en lærling, har været brugt som argument for at se 'Rogelet' som en anden og yngre maler med samme navn. Men Tournai var i [[1420'erne]] en by i krise, og som følge heraflaugene fungerede laugene ikke normalt. Så Rogiers/Rogelets sene lærlingetid kan have været en ren juridisk formalitet. Endvidere var Jacques Daret på dette tidspunkt også i tyverne og havde levet og arbejdet i Campins husstand i mindst 10 år.
Det er også en mulighed, at Rogier opnåede den akademiske mestertitel, før han blev maler, og at belønningen med vinen skete i anledning af hans eksamen. De sofistikerede og lærde [[Ikonografi|ikonografiske]] og kompositionsmæssige kvaliteter ved hans malerier bruges som argument for den sidste tolkning. Rogiers sociale og intellektuelle status i hans senere liv overgik desuden langt en almindelig håndværkers.
Generelt er hovedargumentet for at anse Rogier van der Weyden som elev af [[Robert Campin]] den nære stilistiske forbindelse, der er mellem hans billeder og dokumenterede værker af [[Jacques Daret]] og [[Robert Campin]].
Line 16 ⟶ 18:
Efter flytningen til Bruxelles begyndte Rogiers fremgangsrig karriere, der skulle gøre ham til den mest berømte maler i [[Europa]] ved hans død i 1464. Diverse ejendomme og investeringer vidner om hans materielle velstand. De portrætter, han malede af de burgundiske hertuger, deres slægtninge og hoffolk, bevidner hans gode forbindelser til de rigeste og mest magtfulde herskere i Europa.
 
Miraflores [[Altertavle|altertavlen]] blev formentlig bestilt af kong [[Johan 2. af Kastillien]], der donerede den til klostret Miraflores i [[1445]]. I det hellige år [[1450]] foretog Rogier sandsynligvis en [[pilgrimsrejse]] til [[Rom]], der bragte ham i kontakt med italienske kunstnere og velhavere. Familierne [[Este]] og [[Medici]] bestilte malerier hos ham. Hertuginden af [[Milano]], Bianca Maria Visconti, sendte sin hofmaler, [[Zanetto Bugatto]], til Bruxelles for at blive lærling i Rogiers værksted. Rogiers internationale berømmelse øgedes støt. I [[1450'erne]] og [[1460'erne]] omtalte lærde mænd som f.eks. [[Nicholas af Cusa]], [[Filarete]] og [[Facius]] ham med superlativerne 'den største ' og 'den noblesteædleste' af alle malere.
 
== Galleri ==