Tærskeværk: Forskelle mellem versioner

Kornnegene blev med håndkraft eller via en ilæggermaskine kastet ned i mellem en tærskebro og en hurtigt roterende tærskecylinder. En stor del af kernerne gik gennem slagbroen, resten kom med halmen ud på halmrysteren. ved sold- og luftsortering blev de frigjorte kerner renset for avner og fyldt i sække eller via en kornblæser, tranporteret i rør til kornsiloen eller kornloftet. Ældre tærkeværker kunne ikke tærske rent, korn og halmrester blev samlet i sække, for at blive renset senere i et renseværk. Halmen blev fra tærskeværket overført til en halmpresser, der via en halmbane pressede halmballerne op på halmloftet.

Før i tiden blev kernerne slået fra aksene med en plejl. Dette arbejde var både tungt og tidskrævende. I [[1700-tallet]] blev der lavet forsøg med benytte heste og vandkraft til tærskning. En metode var at lægge kornet ud på et plant underlag for derefter at køre med tunge vogne over negene, for at skille kornet fra halmen. I [[1754]] forsøgte man i Sverige at benytte fire koniske valser, monteret på en roterende ramme, som var drevet af heste, vandmølle, eller en vindmølle.

eI [[1788]] tog Andrew Meikle, Skotland, patent på et tærskeværk med en roterende slagcylinder underliggande slagbro.

* M.P. Allerup, Odense, fremstillede fra 1856 en tærskemaskine som leveredes med eller uden halmryster til 1,2,3 eller 4 heste og med eller uden sikkerhedsbremse. Prisen svingede fra 185 til 500 [[rigsdaler]].

* Holbæk Maskinfabrik producerede fra 1859 til 1956 tærskeværker og halmpressere

* 1. Marts 1894 grundlagde N. Kr. Nielsen i [[Randers]] [[AGCO A/S|Dronningborg maskinfabrik]] for at fremstille rensemaskiner til frø og korn og allerede det første år blev der produceret 22 maskiner og i 1913 konstruerede N. Kr. Nielsen det første enkeltrensende tærskeværk. I 1955 blev tærskeværk nr. 60.000 fremstillet.