Frederiksborggade: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m udvider igen
Billedtekst og smårettelser
Linje 1:
[[Fil:Frederiksborggade, Copenhagen.jpg |thumb|Frederiksborggade vednord for Nørreport Station. Set i baggrundenretning mod [[Søerne]].]]
'''Frederiksborggade''' er en [[gade]] i [[Indre By]], [[København]]. Gaden strækker sig over ca. 600 m. fra [[Kultorvet]] i sydvest over [[Nørre Voldgade]] ved [[Nørreport Station]] til [[Søgaderne|Nørre Søgade]] i nordvest, hvor gaden munder ud umiddelbart overfor [[Dronning Louises Bro]]. Strækningen fra Nørre Voldgade til Kultorvet er [[gågade]].
 
==Historie==
Gaden består af to dele, hvoraf ældste blev anlagt i [[1656]] i forbindelse med anlægget af [[Københavns fæstningbefæstning]]. Da denne del af gaden blev opført, førte den ud til landevejen, der fortsatte ud af byen mod Hillerød og [[Frederiksborg Slot]]. Gadens beboere var dengang bryggere, købmænd og kræmmere. Samtlige huse i gaden brændte ned under [[Københavns brand 1728|Københavns brand]] i [[1728]], men blev hurtigt genopført; dog strakte gaden sig før branden ind over det, der i dag er [[Kultorvet]].
 
I 1800-tallet blev der i enden op mod Nørrevold opført en del bankfilialer, eksempelvis åbnede [[Landmandsbanken]] her i [[1883]]. Dennes efterfølger, [[Danske Bank]], har i øvrigt stadig en filial samme sted, mens konkurrenten [[Nordea]] er beliggende overfor. [[Jyske Bank]] har også en afdeling i Frederiksborggade.
 
Efter frigivelsen af voldterrænet i 1850'erne blev gaden forlænget til Søerne, hvor den nuværende Dronning Louises Bro stod færdig i [[1887]]. I 1870'erne var Søtorvet blevet anlagt. Arbejdet lededes af [[C.F. Tietgen]]s Københavnske Byggeselskab og arkitekt [[Ferdinand Meldahl]].
 
Befolkningstallet toppede i [[1880]] med 2.913 beboere, mens der allerede i [[1906]] var sket en halvering som følge af, at kælderlejligheder, baghuse og sidehuse var blevet sløjfet som beboelse. I [[1950]] boede der ca. 1.000 personer i gaden.