Åger: Forskelle mellem versioner

Efter [[mosaisk tro|mosaisk ret]] var formuende folk endog forpligtede til at yde rentefrit lån til deres landsmænd (dog oprindeligt kun når disse var fattige, men senere blev kravet ubetinget). Efter [[romerret|romersk ret]] var det derimod tilladt at tage rente i de fleste tilfælde. Ifølge de [[12 tavlers love]] var den højest tilladte rente 8 1/3 % pro anno (''foenus unciarium''', dvs. et lån, hvor renten var en tolvtedel af lånebeløbet). Senere blev rentefoden nedsat til det halve, og ved ''[[Lex Genusia]]'' fra år 332 f.Kr. blev det endog forbudt romerske borgere overhovedet at tage rente af hinanden. Dette forbud blev dog ikke overholdt, og omkring Kristi fødsel var den højest tilladte rente steget til 1% om måneden. Efter Justinians lovgivning måtte købmænd tage 8 % pro anno, personer af den højeste rangklasse (''homines illustres'') 4% og andre 6%. Derimod var det forbudt at tage [[rentes rente]] (anatocisme).

 

I [[middelalder]]en var opfattelsen, at det var forkasteligt overhovedet at tage renter. Dette har sikkert delvis haft sin virkelige grund i, at man kunne undvære lån mod renter under de forarmede forretningsforhold, der fandtes i begyndelsen af perioden, men officielt fremtrådte det som et udtryk for en religiøs betragtning, der var i overensstemmelse med mosaisk ret. I begyndelsen var det forbudt for de [[gejstlig]]e alene, men i [[443]] erklærede [[pave]]n det for en fordømmelig handling, også når lægfolk tog renter, på [[koncil]]iet i [[Vienne]] [[1311]] blev endelig de, der bedrev åger, truet med udelukkelse fra [[nadver]]en samt med frakendelse af retten til at oprette [[testamente]] og til at blive begravet i indviet jord. Denne kanoniske retsregel med det absolutte forbud mod åger blev gældende i hele [[Europa]]. Men medens det i andre lande også blev underbygget gennem den verdslige lovgivning, bestod forbuddet i [[Danmark]] kun, indtil den kanoniske ret havde tabt sin gyldighed ved [[reformationen]] i [[1536]]. Ganske vist blev det erklæret for usømmeligt og ukristeligt at tage renter ifølge [[Christian 3.]]s lovgivning, men samtidig var det dog tilladt at kræve 5% pro anno af lån i form af penge, korn eller andet. Denne maksimumgrænse blev forhøjet til 6 % under [[Christian 5.]].

 

[[ru:Ростовщичество]]

[[scn:Usurariu]]

[[simple:Usury]]

[[sk:Úžera]]