Rudolf Keyser: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 6:
Island opholdt Keyser sig i 2 år (1825—[[1827|27]]), og både satte han sig ind i det levende sprog og studerede [[Islandsk litteratur|den gamle litteratur]], især under ledelse af den daværende [[adjunkt]] ved [[Bessastad Skole]], [[Sveinbjörn Egilsson]].
Kort efter sin hjemkomst blev Keyser [[konstitueret]] [[docent]] i historie og [[statistik]] og [[udnævnelse|udnævntes]] [[1829]] til [[lektor]] i samme fag "med fremdeles Forpligtelse især at foredrage Fædrelandets Historie, dets Oldsprog og Antikviteter"; samtidig overtog han bestyrelsen af universitetets samling af nordiske oldsager. Statistik har Keyser næppe anderledes beskæftiget sig med, end at han eksaminerede i dette fag ved [[
Ved kongelig resolution af [[27. august]] 1834 blev der nemlig overdraget ham sammen med en yngre assistent, daværende cand. jur. [[P.A. Munch]], at forberede udgivelsen af [[Norges gamle love]], og begge disse mænd opholdt sig fra maj [[1835]]—april [[1837]] i [[København]], beskæftigede med at gennemgå, klassificere og afskrive de gamle norske [[håndskrift|lovhåndskrifter]] i den [[arnamagnæanske samling]] og i det store [[Kongelige Bibliotek]]; fra København drog Keyser april 1837 til [[Lund (Sverige)|Lund]], [[Stockholm]] og [[Uppsala]], hvorfra han december 1837 vendte tilbage til hjemmet.
Linje 22:
»oldnorsk« og regnede den gl. Litt. for at tilhøre
»Nordmændene«, medens Islænderne blot
havde bevaret denne Kultur skriftlig.
Disse Anskuelser fremsatte K. paa sine Forelæsninger
tidlig i 1830’erne, men de kom først paa Tryk
i hans Afh. »Om Nordmændenes Herkomst
| |||