Matthias Hansens Gård: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer
Artikler (diskussion | bidrag)
m tilføjelse til tekst
Linje 3:
 
== Historie ==
Huset blev opført i [[1616]] for [[rådmand]]en, [[Matthias Hansen (borgmester)|Matthias Hansen]], der fra [[1622]] og til sin død i [[1628]] tillige var byens [[borgmester]]. Han var måske far til [[Kirsten Madsdatter]], som var en af [[Christian 4.|Christian IV's]] elskerinder. og sammenHun fik de sønnen [[Christian Ulrik Gyldenløve]].
 
Af bygningens rige dekoration kan vi slutte, at Hansen var en velbeslået købmand, hvilket. ogsåDet understøttes af, at hans enke arvede bygningengården og kunne leve der resten af sit liv i huset. Efter hendes død blev gården arvet afarvede hendes stedsøn, Matthias Hansens eneste søn, Hans Matthiassen Mechlenburg.<ref>"Den Beckerske og den Schoustrupske Gaard i Kjøbenhavn. Et Bidrag til Stadens Huuseiendoms- og Bygningshistorie. Efter Meddelelser af Hr. Dr. Burmann Becker, Hr. P. J. Schoustrup og Hr. Archivregistrator Kali Rasmussen", ''[[Nyt historisk Tidsskrift]]'', bind 5 (1854), s. 264-265. [http://books.google.dk/books?id=c9ZAAAAAcAAJ Online hos Google Books]</ref>
 
Gården overlevede [[Københavns brand 1728|bybranden]] i [[1728]] og atteri [[Københavns brand 1795|branden]] i [[1795]], der ellers hærgede den sydlige side af pladsen og førte til anlæggelsen af den tilstødende [[Højbro Plads]]. [[Hafnia Forsikring|Hafnia]] ejede huset [[1872]]-[[1912]], hvorefterhvor det blev overtaget af [[Royal Copenhagen|Den Kongelige Porcelænsfabrik]]. Hafnia flyttede til den nye bygning i [[Holmens Kanal]]. Efter en [[restaurering]] [[1898]] (se nedenfor) blev Danmarks første automatcafé i [[1899]] indrettet i stueetagen. I [[1922]] indrettede porcelænsfabrikken et størrestort salgslokale.
 
Flere københavnske rådmænd og borgmestre var blandt de senere ejere af gården, og en række højtstående embedsmænd har også ejet den. I [[1700-tallet]] fungerede den som bypalæ for en række adelige.
 
Blandt de kendte beboere findes desuden oversekretær [[Ditlev Revenfeld]], og lægen og arkitekten [[Jens Bang (læge)|Jens Bang]] (1737-1808) var bosiddendeboede her i årene [[1804]]-[[1805|05]]. Musikhandleren [[Emil Horneman]] var bosiddendeboede her ad to omgange - [[1846]] og [[1852]], inden han flyttede ind på [[Alléenlyst]] på [[Frederiksberg]].. Fotograferne Julius Wulff, [[Adolph Lønborg]] og [[Frederik Riise]] havde alle på et tidspunkt deres forretning her.
 
== Arkitektur ==
[[Fil:Dragon drainage - 8 Amagertorv.jpg|thumb|Detalje af facaden]]
Bygningen består af kælder og tre etager. samtDer er fem almindelige fag og et bredt portfag og den krones af to [[Vælsk gavl|vælske gavle]]. Ejendommen er opført i røde [[mursten]] med [[sandsten]]sudsmykning. Oprindeligt fandtes hvælvede kældre, men kun én hvælving er i behold.
 
Det ottekantede [[trappetårn]] er en senere rekonstruktion. Trappetårnet med vindeltrappe, der fandtes indenforinden for porten, nævnes i et skøde af 1731, men blev senere nedbrudt, og i stedet for dette opførtes et trappehus af bindingsværk, der aldeles ikke passede til den gamle bygning. Grunden til det gamle trappetårn fandt man i året 1845, ved at udgrave en kælder under trappegangen i forhuset. Det har været bygget af samme slags store røde mursten som dedem, der findes i forhuset. De hvælvede kælderekældre under det grundmurede sidehus var af en anden konstruktion end hovedbygningens kælderhvælvinger, så at de var formodentlig var opført senere end den oprindelige bygning ud mod torvet. Foruden porten har der til forhusets stueetage været en særegen indgang fra gaden. Kælderen, der havde stærke brandfrie hvælvinger, skal under Københavns belejring i Frederik III's tid og under det engelske bombardement 1807, have tjent som tilflugtssted for mange familier.
 
Oprindelig har gavlene haft [[hejseværk]] med trisser, der gjorde det muligt at hejse varer op til loftet. Kobbertaget er blevet fornyet flere gange. Porten flankeres mod gaden af to delvist nedgravede [[kanon]]løb. De tjente det praktiske formål at beskytte portens hjørner mod vogne, som skulle ind i gården. En anden karakteristisk detalje ved ejendommen er facadens kobbernedløbsrør med dragehoveder.
Linje 24:
 
=== Beskrivelse år 1729 ===
Det ældste [[Skøde (ejendom)|skøde]], der nævnes, er af [[13. januar]] [[1731]], og efter dette er der meddelt en kortfattet beskrivelse af gården. Der eksisterer dog et lidt ældre dokument, der indeholder en noget udførligere beskrivelse af gården, og denneden gengives nedenfor. Den er indført i en registrerings- og vurderingsforretning af [[14. oktober]] [[1729]], optaget i anledning af forudgående arrest for 3.604 [[rigsdaler]] kroner, hvilke gårdens daværende ejer [[kommerceråd]] Johan Henrik Sylling var [[Greve (rang)|greve]] [[Christian Friis til Frijsenborg|Christian Friis]] skyldig ifølge 2 [[Veksel|veksler]]. Beskrivelsen er følgende (gengivet i nutidig retskrivning):
 
Gården ud til torvet består udi 6 grundmurede fag, 3 loft højt, med 2 spidser på, og stenhuggeri, med "gevelft" kælder under hele huset, nedgang fra torvet af 9 trætrin og 3 stentrin, så og nedgang fra gården af to trætrin, og er afdelt i tvende parter. I den ene afdeling en stue: bare vægge, en vindovn, to skruer høj, på jernfod, gulvet af brædder og de andre gulve af vandklinker. Ovenover benævnte kælder er indkørsel af en port fra amager torv og ind i gården, bare vægge, gulvet lagt af planker med et stentrin op til stuedøren; i samme port en nagelfast bænk ved den ene side. Dernæst en stor stue: bare vægge med panelværk forneden, tvende skabe i væggen, loftet dønniket med billedarbejde, en vindovn 3 skruer høj, på jernfod med tromle, rør og dør, gulvet af fliser; derhos en stue: væggene betrukne med silkemoer, med en skænk i væggen, panelet fod under neden, loftet gipset i figurarbejde, en åben kamin med en skærm for og gipsarbejde omkring, gulvet af brædder og vindueskarmene af stenhuggeri. Oven over ud til torvet en stor sal, væggene malede med brun limfarve, en åben kamin med stenhuggeri omkring sat, og hollandske sten i samme kamin, gulvet af fliser. Dernæst en sal: væggene betrukne med guldlæder, med et skab i væggen, en åben kamin med træramme om, en vindovn af 2 skruer høj, på jernfod, med behørige tromle, rør og dør, gulvet af brædder med en panelfod forneden. Derhos en mindre do: bare vægge, gulvet af fliser. Oven over til den vestre side en sal: væggene betrukne med guldlæder med en liden panelfod forneden, en vindovn 2 skruer høj, på jernfod, med fliser under kakkelovnen, med behørig tromle, rør og dør. På samme sal en alkove: væggene betrukne med uldent tapetseri, med et skab i væggen, gulvet af brædder. Til østre side en sal ud til torvet: væggene betrukne med guldlæder med panelfod forneden, en vindovn 2 skruer høj, på jernfod, med behørige rør og dør, med fliser under kakkelovnen, gulvet af brædder. Dernæst ind til gården en sal: væggene malede i løvværk af limfarve, en åben kamin, gulvet af brædder; udenfor en gang afdelt med malede brædder, resten bare vægge, og 2de kammerser, afdelte med brædder, gulvene af brædder. Oven over er loftet afdelt i tvende parter med brædder, en hjulvinde med tavl og tov, brugelig; hus og tag vel ved magt.
Linje 46:
Det følgende år lod han bygningens forside ud mod Amagertorv restaurere således, at dens særegne stil og karakter i hovedtrækkene bibeholdtes. Arbejdet udførtes under tilsyn af arkitekt [[Bernhard Seidelin]], og efter sagkyndiges mening var det et for den tid meget samvittighedsfuldt og vel udført restaureringsarbejde. Det omtales også meget anerkendende i den afhandling om gården, der findes i ''Nyt historisk Tidsskrift'', bind 5 (1854); dog ser man at der blev foretaget nogle modifikationer, om hvis berettigelse der var delte meninger. Om arbejdet siges (anførte sted s. 271-72): ''"Porten, der, tilligemed de to Spidsgavle, hører til Bygningens mest karakteriske Dele, er vedligeholdt, saavelsom Gavlene, uden nogen Forandring. Facadens Sandstens-Ornamenter, i rustik Stil, over Porten ved Kanterne af Huset, ligesom over og omkring Vinduerne, ere dels restaurerede, hvor de ikke havde lidt for meget, dels nedtagne og opsatte paa ny af graa engelsk [[Cement]]. Herved er imidlertid den Nyhed anbragt, at Sandstenskarmen, der omgav Vinduerne, men kun naaede til de øverste Hjørner, er fortsat i en Rundbue oven over ethvert Vindue, hvorved den Murstensbue, der oprindelig er anbragt over samme, er bleven dækket ved en rigere Prydelse. Dette er fremhævet endnu mere ved at forgylde de gamle Ornamenter, som nu vise sig indenfor hine Rundbuer, en Art af Dekoration, som Bygningen ellers ingensteds har havt. Ved Facadens Restauration er der tillige i disse Buer indsat 17 forskjellige Hoveder, modellerede af unge Kunstnere og udførte i Cement. Uagtet denne ydre Prydelse i den Tidsalder, som Bygningen tilhører, ikke var usædvanlig (man finder den bl. a. paa [[Vallø Stift]]s gamle imposante Hovedbygning)<ref>Der er dog en kendelig forskel, idet hovederne på gården på Amagertorv var anbragt på slutstenen i buerne, og i svagt relief, medens hovederne på [[Vallø Slot]], [[Børsen]], [[Rosenborg Slot]] osv. er fremspringende og findes midt i de flade, trekantede felter i frontispicerne over vinduerne.</ref> ville neppe alle være enige om, at det var raadeligt at tilføje et saa karakteristisk Ornament ved Restaurationen af et gammelt Hus. At alle Vindueskarme, som i den hele Facade vare af Sandsten, ere udtagne, og i Stedet for samme nye Karme af Træ ere indsatte, er en anden, og ikke uvæsentlig Forandring, som maaske den ældre Sandstens Beskaffenhed, Bekostningen ved at anskaffe nye Stenkarme, og andre Hensyn til Trækarmenes større Bekvemmelighed, har foranlediget."''<ref>"Den Beckerske og den Schoustrupske Gaard i Kjøbenhavn. Et Bidrag til Stadens Huuseiendoms- og Bygningshistorie. Efter Meddelelser af Hr. Dr. Burmann Becker, Hr. P. J. Schoustrup og Hr. Archivregistrator Kali Rasmussen", ''Nyt historisk Tidsskrift'', bind 5 (1854), s. 249-272; jvf. "»Den Schoustrupske Gaard« paa Amagertorv" (med afhandling) i ''Dansk Folkekalender'' for 1844, udgivet af [[Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug]], s. 120 ff. Her siges s. 121, at der både på facadegavlene og i stenindfatningen over porten ses årstallet 1616. (Men hvornår årstallet over porten er borttaget, vides ikke). Efter velvillig meddelelse af hr. professor Hans J. Holm har portpartiet ikke siddet hvor det nu sidder fra den tid, huset blev bygget. Her har været kælder og stue, thi sandstenskvadrene dækker udvendig over til dels urørte kældervinduer, et på hver side. Der var murede stik over dem, og i murværket indvendig var spor af murede kælderbjælker med ankre, der ved at ruste havde sprængt muren og blev udtagne 1898. Tæt ved portåbningen til gården sad, før denne ommuredes i 1880, ligeledes et kældervindue med sandstenskarm, der således hører til l600-tallets bygningsmåde. Vinduerne mod gaden er måske ældre. Ved ombygningen omtrent 1616 er der måske blevet benyttet nogle rester af en ældre bygning.</ref>
 
Der foretoges atter betydelige forandringer i forhuset omtrent [[1880]], under arkitekt, senere [[professor]] [[Hans J. Holm]]s ledelse. Ved samme tid opførtes det nuværende ottekantede trappetårn, der passer godt til den gamle stil og indeholder en bekvem og rummelig [[vindeltrappe]] med stentrin. I den øverste del af trappetårnet blev indsat nogle gamle egetræsvindueskarme, der var kommet fra en noget før den tid nedbrudt gammel bindingsværksbygning i [[Aalborg]].<ref>Jvf. F.R. Friis, "Trappegangen i Hafnias Gaard i Kjøbenhavn" (med tegninger af arkitekturmaler J.T. Hansen) i ''Tidsskrift for Kunstindustri'', (1897), 8. 193. Om gamle huse i Aalborg kan bl.a. ses: ''Danmarks illustrerede Almanak'', 1856, s. 32; en afhandling af D.H. Wulff i ''Samlinger til Jydsk Historie og Topografi'', I, 181; en artikel af samme, i ''[[Illustreret Tidende]]'', 23. oktober 1864.</ref>
 
Ejendommen blev atter i årene [[1897]]-[[1898|98]] ombygget under ledelse af arkitekt [[Frederik L. Levy]]. I stueetagen i forhuset blev indrettet nye forretningslokaler, og mod gården opførtes en ny sidebygning. Ved forhusets facademur mod Amagertorv blev foretaget følgende arbejde: Hele stueetagen blev ommuret, med undtagelse af portpartiet. Størstedelen af sandstensarbejdet, der var forvitret, blev fornyet. Der blev sat sandstensrammer og poste i vinduerne, men forøvrigt forblev 1. og 2. sal urørte. De to murede kviste var forsvundet, men blev genopført som tidligere med nyt sandstensarbejde. Dette arbejde udførtes af professor Hans J. Holm i samarbejde med arkitekt Levy.<ref name=autogeneret1 />