Martin Nyrop: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Han var frimurer |
|||
Linje 1:
[[Fil:Martin Nyrop.jpg|thumb|200px|Martin Nyrop]]
'''Martin Nyrop''' ([[11. november]] [[1849]] på [[Holmsland]] ved [[Ringkøbing Fjord]] – [[18. maj]] [[1921]] i [[København]]<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|martinnyrop}}</ref>) var en [[Danmark|dansk]] [[arkitekt]], [[professor]] ved og direktør for [[Kunstakademiet]]. Han var den væsentligste eksponent for [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantikken]] i dansk arkitektur omkring år [[1900]]. Samtidig øvede han stor indflydelse på den efterfølgende generation af danske arkitekter. Hans hovedværk er [[Københavns Rådhus]], der også er internationalt berømmet.
== Baggrund og uddannelse ==
Nyrop var søn af sognepræst Christopher Nyrop ([[1805]]–[[1879|79]]) og Helene f. Ahlmann ([[1807]]–[[1874|74]]). Han blev født på [[Holmsland]] ved [[Ringkøbing Fjord]]. Da hans forfædre i fem slægtled havde været præster i Danmark og [[Norge]], blev Nyrop selvfølgelig sat til at studere og tilbragte årene [[1859]]–[[1865]] på [[Sorø Akademi]], men forlod det uden at tage eksamen. Herefter gik han i tømrerlære og blev svend i [[1869]].
Han besøgte derefter [[Det Kongelige Danske Kunstakademi|Kunstakademiet]], hvorfra han fik afgangsbevis i [[1876]], den lille guldmedalje i [[1877]] for ''et Skulpturmusæum'' og den store guldmedalje i [[1880]] for ''en Børs til en større Hovedstad''. Samtidig arbejdede han for arkitekterne [[Vilhelm Tvede]] og [[Vilhelm Dahlerup]], hvor sidstnævnte havde stor indflydelse på hans kunstneriske udvikling, ligesom også deltagelsen i opmålingerne af [[Kronborg]] ([[1875]]–77) under [[Hans J. Holm]]s ledelse bidrog til hans uddannelse.
I [[1881]]–[[1883|83]] foretog han en større udlandsrejse på Akademiets stipendium, [[1883]]–[[1893|93]] var han assistent hos [[Hans J. Holm]] på [[Kunstakademiets Arkitektskole]]s forberedelsesklasse og [[1884]]-[[1893|93]] ansvarlig for dag- og aftenundervising.
== Tillidshverv og hæder ==
Nyrop var også medlem af den af Kultusministeriet nedsatte Kommission angående landsbypræstegårde [[1892]], formand for [[Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse]] [[1896]]-[[1902]] og medlem af dens rådgivende udvalg [[1893]]-[[1895|95]] og [[1906]]-[[1919|19]], formand for de danske arkitekters afdeling på Verdensudstillingen i Paris [[1900]], medlem af Akademiets Skoleråd 1905-19, formand for samme 1918-19, formand for [[Akademisk Arkitektforening]]s Udvalg for fremskaffelse af nye forbilleder for skolebygninger og gymnastikhuse på landet [[1908]], medlem af Kommissionen angående opførelse af Frue Kirkes spir [[1910]], af Komiteen for et Grundtvigsmindesmærke [[1911]]-[[1914|14]], medlem af Selskabet Hedebosyningens Fremme, bestyrelsesmedlem i Lægeforeningens Boliger og Dansk Husflidsselskab, medlem af Komiteen for [[Tersløsegård]] [[1917]]-[[1921|21]], i bestyrelsen for Landsforeningen [[Bedre Byggeskik]], der væsentligt blev til på Nyrops foranledning. Han var også tilkaldt som dommer ved konkurrencer om Nationalmuseet i [[Helsingfors]], rådhusene i [[Stockholm]] og [[Kristiania]] samt vestfacaden af [[Nidarosdomen]] i [[Trondheim]].▼
[[1887]] blev han medlem af [[Akademirådet]] (indtil [[1919]]), samme år livsvarigt medlem af Akademiets plenarforsamling og [[1888]]–[[1891|91]] var han [[Københavns Borgerrepræsentation|borgerrepræsentant]] i København. [[1889]]-[[1894|94]] var han [[Kultusministeriet]]s konsulent i sager vedrørende kirkers opvarmning.<ref>[http://oldwww.sa.dk/brug_arkivet/rasaml/efter1848/kirke/B2060.htm Beskrivelse af hvervet på Statens Arkiver]</ref> [[1906]] blev Nyrop professor i bygningskunst ved Kunstakademiets Arkitektskole og [[1908]]-[[1911|11]] var han direktør for Kunstakademiet som helhed og vicedirektør [[1911]]-[[1918|18]].
▲Nyrop var også medlem af den af Kultusministeriet nedsatte Kommission angående landsbypræstegårde [[1892]], formand for [[Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse]] [[1896]]-[[1902]] og medlem af dens rådgivende udvalg [[1893]]-[[1895|95]] og [[1906]]-[[1919|19]], formand for de danske arkitekters afdeling på Verdensudstillingen i Paris [[1900]], medlem af Akademiets Skoleråd 1905-19, formand for samme 1918-19, formand for [[Akademisk Arkitektforening]]s Udvalg for fremskaffelse af nye forbilleder for skolebygninger og gymnastikhuse på landet [[1908]], medlem af Kommissionen angående opførelse af [[Vor Frue Kirke (København)|Frue Kirkes]] spir [[1910]], af Komiteen for et [[Grundtvigs Kirke|Grundtvigsmindesmærke]] [[1911]]-[[1914|14]], medlem af Selskabet Hedebosyningens Fremme, bestyrelsesmedlem i [[Lægeforeningens Boliger]] og [[Dansk Husflidsselskab]], medlem af Komiteen for [[Tersløsegård]] [[1917]]-[[1921|21]], i bestyrelsen for Landsforeningen [[Bedre Byggeskik]], der væsentligt blev til på Nyrops foranledning. Han var også tilkaldt som dommer ved konkurrencer om Nationalmuseet i [[Helsingfors]], rådhusene i [[Stockholm]] og [[Kristiania]] samt vestfacaden af [[Nidarosdomen]] i [[Trondheim]].
Han var Kommandør af 1. grad af [[Dannebrogordenen]] og [[Dannebrogsmand]].
Nyrop blev tildelt Grand Prix på [[Exposition Universelle (1900)|Verdensudstillingen i Paris 1900]], blev medlem af [[Kungliga Akademien för de fria konsterna|Det svenske Kunstakademi]] [[1901]] og korresponderende medlem af [[The Royal Institute of British Architects]] [[1906]]. Han blev æresmedlem af Akademisk Arkitektforening [[1913]], fik den Tessinske Guldmedalje [[1919]] og var Associé de l'Académie royale de Belgique. Han var tillige ridder af den [[Æreslegionen|franske æreslegion]] og dekoreret med den norske Skt. Olavs orden og den russiske Skt. Stanislaus orden.
== Familie ==
I [[1885]] giftede han sig med Louise Frederikke Laub (født [[1851]]), datter af sognepræst Hans Jørgen Trojel Laub ([[1817]]–[[1863]]) og Ernestine Laub f. Linnemann ([[1827]]–85).
== Værker ==
Før sin udlandsrejse havde Nyrop bygget Grosserer Vald. Petersens Villa ved [[Hørsholm]], forestået en ombygning af [[Gammel Køgegård]] og tegnet gasbeholderen på [[Østre Gasværk]], hvor teatret [[Gasværket]] i dag har til huse. Efter sin hjemkomst byggede han en præstebolig i [[Køge]] [[1884]], Heimanns Villa på Fasanvej på [[Frederiksberg]] 1884, Achens Villa på Lindevangsvej 1885, Mottlaus Villa ved [[Hellebæk]] 1885, Egholms Villa på Citadelsvej (nu Kastelsvej) [[1890]]–91 samt provinsarkivet i København 1891–[[1892|92]], ''Posthuset'' ved [[Gisselfeld]] [[1894]], [[Eliaskirken]] på [[Vesterbro (København)|Vesterbro]] [[1905]]–[[1908|08]] og [[Bispebjerg Hospital]] [[1906]]–[[1913|13]]. Endvidere i [[1916]] en villa i [[Hasseris]] ved [[Aalborg]]. Villaen blev senere overtaget af Hasseris Sparekasse, som nu er en del af [[Spar Nord]].
Line 23 ⟶ 29:
Ved at se på trækonstruktionen i [[Johan Daniel Herholdt (arkitekt)|J.D. Herholdt]]s banegårdshal og trægitterkonstruktionerne i [[J.E. Gnudtzmann]]s skibsværftsbygninger i [[Helsingør]] fik Nyrop lyst til at udføre udstillingsbygningen af træ, og med en forbavsende konstruktiv sans og en frodig kunstnerisk opfindelsesevne skabte han en bygning, som i lange tider vil vedblive at være forbilledet for træmaterialets rationelle og kunstneriske behandling. Og da den stolte bygning måtte sløjfes med jorden, skete det som et eventyr, at Nyrop på samme plads kom til at opføre sit hovedværk: Rådhuset, efter at have sejret i begge konkurrencer [[1889]] og [[1890]]. Rådhuset er utvivlsomt Københavns mest monumentale og mest originale bygning fra det 19. århundredes sidste fjerdedel og udmærker sig i lige grad ved den overlegne beherskelse af de store masser og den uudtømmelige fantasi i enkelthederne. Det er intet under, at Nyrop stod som en beundret fører for den unge danske arkitektstand, som i ham så sin nærmeste lærer og mester.
== Frimurer ==
Martin Nyrop var [[Frimureri|frimurer]]. Ved den lukkede konkurrence i [[1920]] om [[Den Danske Frimurerorden]]s nye bygning var Nyrop formand for bedømmelsesudvalget, som bestod af ordenens arkitektmedlemmer.<ref>[http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/frimurerlogen/main Claus M. Smidt om Frimurerlogen i 1001 Fortællinger om Danmark]</ref><ref>[http://byens-netvaerk.dk/Files/Billeder/Arrangementer/2011/Frimureriets%20indflydelse.pdf Frimureriets indvirkning på Københavns byggeri - Byens Netværk (PDF)]</ref>
Martin Nyrop ligger begravet på [[Gentofte Kirkegård]]<ref name=gravsted_dk/>.
Line 171 ⟶ 180:
[[Kategori:Arkitekter fra Danmark]]
[[Kategori:Nationalromantiske arkitekter]]
[[Kategori:Frimurere fra Danmark]]
[[en:Martin Nyrop]]
| |||