Akkusativ med infinitiv: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjet Kategori:Grammatik (med hotcat)
Uddybet med flere eksempler på dansk og latin, overskrifter
Linje 1:
'''Akkusativ med infinitiv''' (genstandsform med navneform) er en [[grammatik|grammatisk]] konstruktion, der findes på de fleste sprog. På [[dansk]] og beslægtede sprog er konstruktionen ikke nær så almindelig som på f.eks. klassisk [[latin]] og [[græsk]].
{{stub}}
 
== Dansk ==
Et eksempel på dansk på '''akkusativ med infinitiv''' er:
:''Jeg så ham løbe'' (''ham'' er en [[akkusativ]]form, ''løbe'' er en [[infinitiv]]form).
:''Jeg så ham løbe''.
Sætningen kan omskrives til en [[hovedsætning]] med [[ledsætning]]:
Her er "ham" er en [[akkusativ]], "løbe" er en [[infinitiv]], og "ham løbe" fungerer i [[sætning]]en tilsammen som [[genstandsled]] for "jeg så", ikke "ham" alene.
Sætningen kan omskrives, så ''akkusativ med infinitiv'' bliver til en [[ledsætning]], der fungerer som genstandsled i [[hovedsætning]]en:
:''Jeg så, at han løb''.
Et andet eksempel er:
:''Jeg husker ham møde på arbejdet kl. 8'' / ''Jeg husker, at han mødte på arbejdet kl. 8''.
På dansk er det forholdsvis få [[verbum|verber]], der normalt kan tage ''akkusativ med infinitiv'': ''høre'', ''se'', ''føle'', ''mærke'', ''huske'', ''lade''. I det sidste tilfælde er omskrivningen dog ikke så regulær: ''Jeg lod ham lufte hunden'' bliver til ''Jeg <u>til</u>lod, at han luftede hunden''.
 
Der vil eventuelt kunne indskydes et ''at'' foran infinitivformen:
''Akkusativ med infinitiv'' er meget udbredt på klassisk [[latin]] og [[græsk]], hvor man på [[vulgærlatin]] (og også på dansk) ville foretrække en ledsætning. Et eksempel på en klassisk latin-sætning er [[Cato den Ældre]]s udsagn:
:''Jeg mener at have set ham møde'' / ''Jeg mener, at jeg har set ham møde''.
:''[[Ceterum censeo Carthaginem esse delendam]]'' (''Carthaginem'' er en akkusativ af ''Carthago'', ''esse delendam'' er en infinitivform, der på dansk bliver ''at burde ødelægges'').
 
På dansk ville man oversætte sætningen ved hjælp af en ledsætning:
== Klassisk latin ==
På klassisk [[latin]] er der en del flere verber, der kan tage ''akkusativ med infinitiv''. Dette skyldes især, at latinske verber har væsentlig flere former end de danske, således tre infinitivformer, hvor vi på dansk kun har en. Mens dansk f.eks. har verbet "at komme", findes på latin formerne "venire" (''at komme'', nutid), "venisse" (''at have kommet'', fortid), "venturus esse" (''at ville komme'', fremtid). Dermed kan man få mange flere forskellige betydninger frem ved at bruge ''akkusativ med infinitiv'' i stedet for en ledsætning, end man kan på dansk:
:''Video eum venire'' (dansk: ''Jeg ser ham komme'' / ''Jeg ser, at han kommer'').
:''Vidi eum venire'' (dansk: ''Jeg så ham komme'' / ''Jeg så, at han kom'').
:''Vidi eum venisse'' (dansk: ''Jeg så, at han var kommet'', ordret oversættelse ''Jeg så ham at have kommet'' bruges ikke på dansk).
:''Video eum venturus esse'' (dansk: ''Jeg ser, at han vil komme'', ordret oversættelse ''Jeg ser ham at ville komme'' bruges ikke på dansk).
 
Et eksempel på en klassisk latin-sætning er [[Cato den Ældre]]s udsagn:
:''[[Ceterum censeo Carthaginem esse delendam]]''
:''[[CeterumHer censeoer "Carthaginem esse delendam]]'' (''Carthaginem'' er en" akkusativ af ''"Carthago''", ''"esse delendam''" er en infinitivforminfinitiv, der på dansk bliver ''"at burde ødelægges", "delendam" er [[gerundiv]]-formen af "deleo" (''jeg ødelægger'').
På dansk ville man oversætte sætningen"Carthaginem esse delendam" ved hjælp af en ledsætning:
:''I øvrigt mener jeg, at [[Karthago]] bør ødelægges''.
 
En af forskellene på klassisk latin og [[vulgærlatin]] er, at man på vulgærlatin foretrak at bruge ledsætninger i stedet for de ofte mere knudrede ''akkusativ med infinitiv''.
 
[[Kategori:Grammatik]]