Gammel Estrup: Forskelle mellem versioner

Gammel Estrup nævnes første gang i [[1340]], som en [[borg]] kaldet Essendrup, men den blev ødelagt i [[1359]]. Der er ved arkæologiske udgravninger konstateret bygningsrester fra 1300-tallet, men de ældste dele af den nuværende bygning stammer fra ca. [[1490]]. Bygherren var den stridbare [[Lave Eskesen Brock|Lave Brock]], der nok havde brug for en fæstning i sine kampe med sine rivaler, slægten [[Rosenkrantz]] på Bjørnholm (i dag [[Høegholm]]). DenneGammel borgEstrup var en såkaldt vandborg, hvor voldgravens vande gik helt ind til husets sokkel. Bygningen stod antagelig som et firefløjet anlæg, hvor adgangen skete via en port i nordfløjen. Vestfløjen havde på gårdsiden en pragtfacade med spidsbuede vinduer, hvis omrids stadig står tydelige i murværket i dag.

Som Gammel Estrup fremtæder i dag, er den især resultatet af den ombygning, som Lave Brocks oldesøn Eske Brock lod foretage i årene efter 1616. I dettedet år afkøberafkøbte han sine medarvingers anparter i gården og bliverblev eneejer. Han laderlod vestfløjen ombygge ved en Mathias Bygmester, som forinden havde bygget nyt tårn og våbenhus på [[Auning Kirke]]. Måske var Eske Brock så tilfreds med resultatet her, at han lod bygmesteren fortsætte i den samme stil ved arbejderne på Gammel Estrup. I al fald får det nye porttårn på Gammel Estrup også den noget gammeldags [[Gotik|gotiske]] kamtakkede gavl med blændinger. De nye stor vinduer, som udhuggedes i murene er dog typiske renæssancevinduer med kurvehanksbuede spejl.

Ved det første arveskifte efter at lensafløsningen blev gennemført i 1919, blev det klart, at man ikke kunne bevare herregården i slægtens eje. Den sidste greve Scheel efterlod ved sin død 1926 ikke mindre end 11 børn, der alle skulle have en del af arven. Efter 600 år i slægtens eje måtte man give op ogden udbyde gården til salg. Hovedbygningens inventar blev til dels delt blandt børnene, men hovedparten solgtes på to auktioner. I første omgang solgtes gården og godset til godsejer Frederik Legarth, som dog valgte at bosætte sig i den gamle forvalterbolig i avlsgården. Den tomme hovedbygning med parken solgte han [[1928]] til den sidste greves svigersøn, godsejer [[Valdemar Uttental]] til [[Løvenholm]]. Hans plan var at indrette den gamle hovedbygningen til et museum, der skulle afspejle herregårdskulturen til forskellige tider. Ved kongelig konfirmation af [[29. januar]] [[1930]] oprettedes den selvejende institution Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum, som siden har haft til huse i bygningen. Fra 2005 under navnet Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.