Akkusativ med infinitiv: Forskelle mellem versioner

På klassisk [[latin]] er der en del flere verber, der kan tage ''akkusativ med infinitiv''. Dette skyldes især, at latinske verber har væsentlig flere former end de danske, således tre infinitivformer, hvor vi på dansk kun har en. Mens dansk f.eks. har verbet "at komme", findes på latin formerne "venire" (''"at komme''", nutid), "venisse" (''"at være kommet''", fortid), "venturus esse" (''"at ville komme''", fremtid). Dermed kan man få mange flere forskellige betydninger frem ved at bruge ''akkusativ med infinitiv'' i stedet for en ledsætning, end man kan på dansk:

:''Video eum venire'' (dansk: ''"Jeg ser ham komme''" / ''"Jeg ser, at han kommer''").

:''Vidi eum venire'' (dansk: ''"Jeg så ham komme''" / ''"Jeg så, at han kom''").

:''Video eum venisse'' (dansk: ''"Jeg ser, at han er kommet''," / ordret oversættelse ''"Jeg ser ham at være kommet''" bruges ikke på dansk).

:''Vidi eum venisse'' (dansk: ''"Jeg så, at han var kommet''," / ordret oversættelse ''"Jeg så ham at være kommet''" bruges ikke på dansk).

:''Video eum venturum esse'' ("venturum" er akkusativ af "venturus". Dansk: ''"Jeg ser, at han vil komme''," / ordret oversættelse ''"Jeg ser ham at ville komme''" bruges ikke på dansk).

Her er "Carthaginem" akkusativ af "Carthago", "esse delendam" er en infinitiv, der på dansk bliver "at burde ødelægges", "delendam" er [[gerundiv]]-formen af "deleo" (''"jeg ødelægger''") i hunkøn akkusativ ligesom "Carthaginem".