Claudius: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Xqbot (diskussion | bidrag) m r2.7.3) (Robot ændrer mr:क्लॉडिअस; kosmetiske ændringer |
No edit summary |
||
Linje 22:
Den væsentligste udenrigspolitiske begivenhed var den begyndende erobring af [[England]] ([[Romersk Britannien|Britannien]]) i år 47; før havde romerne kun haft enkelte støttepunkter på kysten. I de næste år kom Sydengland under imperiet, og han var selv formel leder af en del af felttoget. I [[Palæstina]] slog han år 44 en opstand ned under kong [[Herodes Agrippa]], en af hans ungdomsvenner.
Særlig opmærksomhed fik Claudius’ kejserinde [[Messalina]], (hans tredje hustru), som i samtidige kilder skildres som skandaløst umoralsk og meget indflydelsesrig. Hun henrettedes 48 efter nye skandaler og et formodet forsøg på statskup. Hans sidste hustru var niecen [[Agrippina Den Yngre]], som dominerede ham og fik ham til at adoptere hendes søn [[Nero]] med forbigåelse af hans egen søn Britannicus. Claudius døde kort efter, sandsynligvis
I samtidige historikeres fremstillinger skildres Claudius ofte som en fordrukken og halvkomisk svækling, der lunefuld og letpåvirkelig lod sig lede af andre. Ikke desto mindre viste han sig i flere krisesituationer i stand til at gribe hurtigt og hårdhændet ind, lige som han havde betydelige intellektuelle interesser. Hans meget omtalte sygdom er umuligt at få et klart billede af; den er blevet tolket som Sankt Veitsdans eller spastisk lammelse.
| |||