Rathlousdal: Forskelle mellem versioner

Overtaget i [[1771]] af [[Joachim Otto Schack-Rathlou]], som havde Rathlousdal indtil [[1800]]. Han var medlem af [[statsråd]]et [[1772]]-[[1788]].

 

Hovedbygningen var fra [[1760'erne]], men sidefløjene blev revet ned i [[1910]] efter en brand og erstattet med de nuværende palæer. Resten af den oprindelige hovedbygning blev revet ned i [[1950]]. Fra [[1942]] til [[1945]] havde hovedbygningen været beslaglagt af de tyske besættelsestropper, og det havde slidt hårdt på bygningerne.

Der har tidligere ligget en bindingsværksgård på stedet.

== Rathlousdal Skov ==

 

Rathlousdal Skov, der ligger nord for godset, er præget af sit tilhørsforhold til godset, og har delvist været brugt som park. Bl.a. ses en stor obelisk rejst i [[1778]] for godsejerens datter, Dorthea Sophie, der var den eneste af godsejerens 11 børn, der levede længe nok til at blive voksen. Der har også tidligere ligget et gravkapel for godsets ejere i skoven. Dette er imidlertid nu er dækket af sand.

 

En af de mest aktive godsejere på Rathlousdal var Emil von Holstein-Rathlou, der i [[1878]] lod indrette en dyrepark i skoven bag godset. Dyreparken havde offentlig adgang og husede bl.a. [[bjørn]]e, [[rådyr]], [[dådyr]], [[kronvildt]] og [[kænguru]]er. Fra denne tid er stadig bevaret bjørnegrotten, hvor der dog kun i ca. ti år levede bjørne. Der var tale om russiske bjørne, men da pasningen gav for store problemer for godsejeren blev de foræret til Zoologisk Have i [[København]].

 

== Ejere af Rathlousdal ==

*(1752-1771) Dorothea Sophie Joachimsdatter von Schack

*(1771-1800) [[Joachim Otto Schack Rathlou]]

*(1850) Julie von Leitner

*(1919-1957) Adolf Viggo Rudolf Huno von Holstein-Rathlou

*(1957-1961) Viggo Rudolf Huno von Holstein-Rathlou