Spaniens erobring af Yucatán: Forskelle mellem versioner

Den ældre Montejo, der nu var sidst i 60'erne, overdrog de royale rettigheder over Yucatán til sin søn, Francisco Montejo den Yngre. Den yngre Montejo invaderede Yucatán med en stor styrke i [[1540]]. I [[1542]] gjorde han mayabyen T'ho til sin hovedstad og omdøbte den til [[Mérida, Yucatán|Mérida]]. Herskeren over Tutal Xiu fra [[Maní, Yucatán|Maní]] konverterede til kristendommen. Xiu'erne dominerede størstedelen af det vestlige Yucatán og blev vigtige allierede for spanierne, de ydede en stor hjælp ved erobringen af resten af halvøen. Et antal mayastater svor i første omgang troskab til Spanien, men gjorde oprør da de begyndte at mærke spaniernes barske styre. Kampe og oprør fortsatte i årevis. Da spanierne og Xiu'erne i [[1546]] besejrede en hær bestående af forende styrker fra det østlige Yucatáns stater, var erobringen officielt afsluttet, men periodiske oprør som med stor voldsomhed blev stoppet af spanske tropper, fortsatte gennem hele den spanske kolonitid.

 

Itza-mayaerne fra [[Peten]]-området bør nævnes; selvom området nu tilhører [[Guatemala]], var det i kolonitiden en del af guvernøren af Yucatáns jurisdiktion. Itzaernes hovedstad var [[Flores, Guatemala|Tayasal]], en by på en ø i Peten-søen. Itzaernes område var adskilt fra det spanske Yucatán mod nord og det spanske Guatemala mod syd, af tætte jungler med få indbyggere. [[Hernán Cortés|Cortés]] havde været i området på sin march til Honduras i [[1525]], hvor itzaernes herskere aflagde troskabsed til Spanien, som derefter blev forsømt af de spanske myndigheder. I [[1618]] blev to [[franciskaner]]munke sendt fra Meridá for at undervise itzaerne i kristendommen. De ankom til Tayasal og mødte en befolkning der var upåvirket af europæiske skikke og stadig tilbad deres traditionelle [[mesoamerika]]nske guder. Selvom itzaernes konge høfligt tog imod dem, gjorde de ingen fremskridt med konverteringen af befolkningen til kristendommen. I [[1622]] sendte guvernøren af Yucatán en styrke bestående af 20 spaniere og 140 kristne indianske allierede på en march til Tayasal, men itzaerne slog dem hurtigt ihjel. En anden styrke som i [[1624]] var på vej til Peten, blev udsat for et bagholdsangreb fra itzaerne og fik samme skæbne. Guvernøren af Yucatán besluttede at det var bedre at bruge sin energi på andre ting og itzaerne forblev uafhængige.

 

{{DEFAULTSORT:Spaniens erobring af Yucatan}}

 

[[Kategori:Krige]]