Langebro: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
VicVal (diskussion | bidrag) →Eksterne henvisninger: Tilføjet yderligere to kilder |
VicVal (diskussion | bidrag) Udbygget historie afsnittet og indføjet afsnittet om traffikbetjening |
||
Linje 9:
==Historie==
Den ældste forbindelse fra København til Christianshavn er vores dag Knippelsbro, som blev opført 1618-1620. Denne bro blev omtalt med forskellige navne, bl.a. med navnet ''Langebro''.
Brugen af navnet ''Langebro'' har skabt forvirring om hvornår vore dages Langebro reelt er anlagt. Det er en populær misforståelse at den daterer sig til år 1686, grundet et dokument fra den tid. Senere udvikling i vores historie har dog vist at dokumentet fra 1686 henviser til en reperation af vores dages Knippelsbro, dengang omtalt som Langebro.
Den nuværende broforbindelse ''Langebro'' daterer sig til 1690, hvor den første bro bygges på dette sted, mens den første dokumenterede navngivning af denne forbindelse med navnet ''Langebro'' sker endnu senere.
Med den tiltagende [[bilisme]] var man dog nødt til at bygge en ny bro i [[1930]]. Den var midlertidig, men det varede hele 25 år, før en ny bro stod klar. Den midlertidige bro var en enkeltfaget klapbro og havde landfæste udfor [[Vester Voldgade]]. Denne bro blev udsat for sabotage den 27. marts 1945, da en bombe anbragt i en togvogn blev detoneret på broen.<ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/dbbtb/dbbtb_4-4.html ''Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse''], på Selskabet for Københavns Historie</ref>▼
===Træbroerne===
Den nuværende bro er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob og blev indviet i [[1954]]. Broen var todelt, i det biler og sporvogne førtes over den dobbeltfagede klapbro, mens jernbanen lå på en seperat dobbeltfaget svingbro som lå lige nord for hovedbroen. Sammen med broen havde arkitekt Kaj Gottlob ønsket to markante højhuse hvoraf kun et blev realiseret, det daværende Hotel Europa, i dag Danhostel Copenhagen City.▼
For at binde Københavns befæstning sammen med Christianhavns befæstning, lod [[Christian 5]] i 1690 bygge en [[træbro]]. Denne bro var ganske smal, kun beregnet for gående og ridende traffik og begrænset til at blive brugt af militæret. Broen gik fra vores dages Vester Voldgade til Langebrogade og lå således umiddelbart bag voldene.
På samme sted, fra Vester Voldgade til Langebrogade blev broen gentagne gange udbygget og udskiftet igennem de kommende 213 år.
I forbindelse med at jernbanetraffikken til Islands Brygge blev indstillet, blev jernbanebroen afmonteret og i dag findes alene de gamle brofagsfundamenter i havnebassinet, hvoraf det vestligste bruges til landgang for vandtaxaen Flyvefisken.▼
===Jern- og betonbroerne===
Den øgede trafikmængde, samt behovet for at kunne føre tog og sporvogne over broen førte i 1903 til etableringen af en [[svingbro]]. Broen blev placeret sydligere end de tidligere træbroer og blev placeret mellem Vester Boulevard (vore dages H.C. Andersens Boulevard) og ''den dækkede gang'' på ydersiden af Christianhavns vold (vore dages Amager Boulevard). I de første år kørte trafikken fortsat af Langebrogade indtil Amager Boulevard blev etableret. Broen havde en statelig overbygning oppe på svingfaget, som i åben position efterlod to sejlrender af 22 meters bredde.
▲Med den tiltagende [[bilisme]] var man dog nødt til at bygge en ny bro i [[1930]]. Den var midlertidig, men det varede hele 25 år, før en ny bro stod klar. Den midlertidige bro var en enkeltfaget klapbro og havde landfæste
▲Den nuværende bro er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob og blev indviet i [[1954]]. Broen var todelt, i det biler og sporvogne førtes over den dobbeltfagede klapbro, mens jernbanen lå på en seperat dobbeltfaget svingbro som lå lige
▲I forbindelse med at
Den 23. januar 2012 blev Langebros, sammen med [[Knippelsbro]]s, ejerskab overført fra [[By og Havn]] til Københavns Kommune som i samme anledning offentligjorde en ny politik for broåbninger i Københavns Havn.<ref name="kk">''[http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/VejePladser/~/media/B4A445E76CB449B09C9FF523D31B2882.ashx Broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn]'', udgivet januar 2011 - ikrafttræden 24. januar 2012</ref>
==Trafikbetjening==
Den første Langebro betjente alene gående og ridende, men var for smal til hestevogne. Efterfølgende broer tillod først hestevogne at kunne krydse broen og siden blev broen yderligere udvidet, så hestevogne kunne passerer hinanden på broen og således samtidigt håndtere traffik i begge retninger.
Sidenhen kom cykeltraffik, herunder ladcykeltraffik, suppleret med [[Amagerbanen|jernbane]] og sporvogntraffik fra 1903. Fra 1954 bliver jernbanen lagt på seperat bro og fra 1972 ophører sporvognstrafikken, biltrafikken er blevet dominerende på broen.
I forbindelse med broen fra 1954 har der ligeledes været traffikårer under broen på både Kalvebod og Islands brygge, således at også nord og sydgående traffik kan komme under hovedfærdselsåren.
===Skibstrafik===
Den allerførste træbro kunne ikke åbnes og blokerede derfor for skibstrafikken, men kritikken heraf var så stor at der hurtigt blev indført en broåbning som kunne muliggøre gennemsejling.
Gennemsejlingsbredden er blevet udvidet med hver enkelt udskiftning af broen, så den i dag er på 35 meter.
Hvor skibstraffikken i starten af 1900-taller fordrede flere broåbninger hver time, så er trafikken i dag faldet til nogle få broåbninger om ugen.
==Langebro i populærkultur==
| |||