Epitafium: Forskelle mellem versioner

'''Epitafium''' eller '''epitaf''' ([[latin]]iseret af [[Græsk (sprog)|græsk]], ord som betyder "''ved graven''") er et mindesmærke eller en gravskrift, som anbringes over eller nær en [[grav]], evt. på en væg i et [[gravkapel]] eller, i en [[kirke (bygning)|kirke]] eller på [[grav]]en. Kendes fra epitafmonumenter i [[Italien]], hvor man hyppigt havdemed væggrave i selve kirkerummenekirkerummet. Den døde afbildesafbildedes ofte på dissedem. De ældste mindesmærker af denne art er fra [[13. århundrede|13.]] - [[14. århundrede]].

Epitafier er almindelige i [[renæssance]]tidens [[Danmark]]. Fra [[reformationen|reformationstiden]] kendes en del cirkelrunde træskiver med påmalet [[våbenmærke|våben]], indskrifter og billeder, der skal erstatte et rigtigt våbenskjold. I løbet af [[1600-tallet]] verdsliggøres epitafier, og de [[Bibelen|bibelske]] billeder bliver sjældnere og erstattes af forherligelse af de afdøde. De går af mode i løbet af [[1700-tallet]], og forsvandt i [[oplysningstiden]], damed manet forbødforbud mod begravelse i kirken.

Et epitafium kan være et billede af f.eks. en af kirkens velgørere, ofte indrammet af smukke og prangende billedskærerarbejder. På dansk kaldes dissede også [[mindetavler]]. I [[1576]] havde [[adel]]en fået forbud mod at efterligne kongens fritstående stenskulpturer, når de oprettedeved gravmæler. I den såkaldte [[Kalundborgske Reces]] [[1576]] formuleredes et generelt forbud mod at: ”Lade gøre nogen begravelse over jorden forhøjet med [[alabaster]] eller slig mærkelig bekostning.” I stedet måtte der hænges mindetavler op - epitafier - på kirkevæggen. Nogle adelige havde råd til epitafier af sten, mens [[borgerskab]]et måtte nøjes med nogle af træ. I startenbegyndelsen afbildedes religiøse motiver eller blot adelige [[våben (heraldik)|våben]] hvis man var adelig, men efter år 1600 gled dissede motiver gradvist i baggrunden og blev erstattet af personportrætterportrætter. På epitafierne afbildedes giveren og dennes familie, dvs. hustru og børn. Både tidligereafdøde hustruer og børn, der var døde før epitafiet blev lavet, blev føjet ind ved mandens side. Under billedet var indskrevetstod afdødes navn, navne på ægtefæller og børn sammen med et indflettet bibelcitat. Epitafierne var betalt af giveren og sat op til erindring om denneham. Undertiden er der en sammenhæng med epitafier og begravelser i selve kirken, som var en almindelig begravelsesform for særligtde rige, fornemme og betydningsfulde mennesker.