Hjalmar Hammarskjöld: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 1:
[[Fil:Hjalmar Hammarskjöld.jpg|thumb|Hjalmar Hammarskjöld.]]▼
'''Knut Hjalmar Leonard Hammarskjöld''' ([[4. februar]] [[1862]] på [[Väderum]], [[Kalmar Len]] – [[12. oktober]] [[1953]] i [[Stockholm]]) var en [[Sverige|svensk]] [[retslærd]] og [[politiker]], far til [[Dag Hammarskjöld]].
▲[[Fil:Hjalmar Hammarskjöld.jpg|thumb|Hjalmar Hammarskjöld.]]
Hammarskjöld blev [[student]] i [[Upsala]] [[1878]], [[cand. jur.]] [[1884]], [[docent]] i Upsala [[1886]], [[ekstraordinær]] [[professor]]
sammesteds [[1891]], medlem af "Nya lagberedningen" [[1893]], revisionssekretær [[1896]]. Hammarskjölds udmærkede juridiske evner havde hurtig bragt ham frem i første linie, talrige officielle hverv blev ham overdragne — sekretær blandt andet ved Unionskomiteen 1895—98 —, men også uden for sit fædreland vandt han navn som en af Sveriges mest fremragende retslærde.
[[1901]] udnævntes Hammarskjöld til [[justitsminister]], men tog allerede [[afsked]] som sådan [[1902]], hvorefter han blev præsident for [[Göta Hofret]], [[1905]] [[kultusminister]] i [[koalition]]skabinettet [[Christian Lundeberg|Lundeberg]], var en af de 4 svenske delegerede ved [[Unionskonferencen i Karlstad]], [[1905]] [[minister]] i [[København]], [[1907]] [[landshøvding]] i Upsala. I begyndelsen af [[1914]] blev Hammarskjöld [[statsminister]] — tillige fra [[17. februar]] til [[15. august]] samme år [[finansminister]] — og ledede som regeringens chef Sveriges politik i [[1. verdenskrig|Verdenskrigens]] første år indtil sin afgang den [[30. marts]] [[1917]]. Medlem af [[det svenske Akademi]] blev han [[1918]].
I litteraturen debuterede Hammarskjöld med en meget lovende [[monografi]] ''Om fraktaftalet och dess vigtigsta rättsföljder'' (1886), der efterfulgtes af ''Om grufregal och grufegendom i allmänhet enligt svensk rätt'' (1891), ''Om inrättande af en administrativ högsta domstol eller regeringsrätt. Underdånigt betänkande'' (1907), mindre afhandlinger, [[anmeldelser]], lovudgaver og lignende, samtlige særprægede ved skarphed i tanke og præcision i udtryk. Som diskussionsemne til 6. nordiske juristmøde i [[Kristiania]] (1887) forfattede Hammarskjöld ''Hvilken rätt at söka godtgörelse ur bolagsmännens enskilda tillgångar bör tilkomma ett s. k. handelbolags borgenärer?''
Linje 11:
Også i det fællesnordiske [[lovgivning]]sarbejde har Hammarskjöld deltaget, således som formand for de svenske delegerede i den skandinaviske
[[obligationsret]]skomité af 1901 og 1910—14. Han var medlem af ''Institut de droit international'' og af den permanente voldgiftsdomstol i [[Haag]], var Sveriges første delegerede på den anden fredskonference i Haag 1907 og var i kraft af sin europæiske anseelse meget benyttet som voldgiftsdommer i mellemfolkelige tvistemål — Casablanca-sagen mellem [[Frankrig]] og [[Tyskland]] [[1909]], spørgsmålet om Grisebåerne
mellem Sverige og [[Norge]] 1909, sagen om "Carthago" og andre
svensknorsk-[[Rusland|russiske]] forhandlinger om [[Spitzbergen]] [[1910]] og [[1912]],
{{Arvefølge|[[Sveriges statsministre|Sveriges statsminister]]<br />1914–1917|[[Karl Staaff]]<br />1911–1914|[[Carl Swartz]]<br />1917–1917}}
| |||