'''''Læger''''' – herunder [[Læge#L.C3.A6gelige specialer|speciallæger]] – må ordinere alle slags lægemidler på recept til brug for bestemte personer ([[patient]]er), til brug i lægepraksis eller på [[Hospital|sygehus]] samt til eget personligt brug ([[Lægelatin|latin]]: ''ad usum proprium'').
'''''Tandlæger''''' må ordinere lægemidler på recept til brug for bestemte personer (patienter), til brug i tandlægepraksis samt til eget personligt brug. Tandlægevirksomhed omfatter dog (ifølge autorisationslovens[[autorisationsloven]]s § 49) kun forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber.<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138178#K11]</ref> Som følge heraf må tandlæger ''udelukkende'' ordinere lægemidler, der skal bruges som led i behandling af [[tand]]- eller [[mund]]hulelidelser – hvilket typisk omfatter [[smerte]]stillende medicin samt [[Antibiotikum|antibiotika]] som f.eks. [[penicillin]]. Det er således forbudt for tandlæger at ordinere alleenhver form for andre lægemidler (hvad enten det er til eget brug eller til andre personer) som f.eks. [[blodtryk]]smedicin, [[astma]]medicin, [[p-pille]]r, [[gigt]]medicin, [[impotens]][[Viagra|medicin]], [[influenza]][[vaccine]]r, [[epilepsi]]medicin, [[insulin]] til [[sukkersyge]] osv. osv. ''(Hvis en tandlæge skal ordinere et [[afhængighed]]sskabende, [[angst]]dæmpende lægemiddel, f.eks. et [[benzodiazepin]]præparat, til en nervøs patient (for at dæmpe dennes [[tandlægeskræk]] forud for en tandbehandling), må tandlægen kun ordinere [[Halveringstid#Biologisk halveringstid|korttidsvirkende]] angstmedicin – og kun den mindste pakningsstørrelse på markedet. Dette udelukker ordination af f.eks. [[diazepam]].)'' Overtrædelse af dettedisse bestemmelser er strafbart og medfører fratagelse af [[autorisation]] udstedt af [[Sundhedsstyrelsen]].<ref>[http://www.tandlaegebladet.dk/side.asp?aid=17818&p=17818&n=1,3,17818&uid=161805341&side=100&color=]</ref>
'''''Dyrlæger''''' må ordinere lægemidler på recept til brug for dyr samt til brug i dyrlægepraksis. Dyrlæger må ordinere alle slags veterinære lægemidler. Dog må dyrlægen også ordinere et almindeligt lægemiddel, hvis der ikke findes et tilsvarende veterinært lægemiddel på markedet.
