Jyllands-Posten: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 36:
=== Historiske sympatier ===
==== Støtte til fascismen ====
Historisk er avisen kendt for at indtage en klar højrekonservativ linje. I 1920'erne og 30'erne vakte avisen opsigt med denssin udtalte sympati for fascismen og forståelse for det tyske nazi-diktatur. Da [[Benito Mussolini]] i 1922 blev leder af en fascistisk koalitionsregering i [[Italien]], skrev avisen: ''"Den meget stærke mand, som Mussolini ubetinget er, er netop, hvad det misregerede italienske folk trænger til"'' <ref>[http://www.befrielsen1945.dk/temaer/angrebdemokrati/demokratiopfattelse/ Befrielsen 1945 - Kampen om demokratiet 1930-45<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. I 1933 argumenterede avisen sågar for indførelse af diktatur i Danmark: ''"Nu ved vælgerne, at folkestyret er forvandlet til et rent partistyre, uden hvilket saglige hensyn skubbes til side for de partipolitiske. Og derfor kan man gå ud fra, at et flertal af vælgerne oprigtigt ønsker diktaturet som den eneste udvej til sunde forhold i statsstyret"''.
 
Avisen var også meget positiv over for [[Weimarrepublikken|Weimar Republikkens]] fald og [[Adolf Hitler]]s magtovertagelse i Tyskland. Den skrev således i marts 1933: ''"Der vil også kun blive grædt tørre tårer ved Weimar-forfatningens grav . . . Hvor ejendommeligt det måske end kan lyde, er den kun 12-årige tyske forfatning med dens enkammersystem, dens lave valgretsalder - 20 år - og forholdstalsvalgmåden nemlig allerede forældet..."'' og senere samme måned: ''"Det tyske diktatur betyder således både en fordel og en fare for Europa. En fordel, fordi der derved er rejst et stærkt bolværk mod kommunismen, og socialdemokratiet på samme tid er blevet sat grundigt på plads. Og en fare, fordi det foreløbig ikke kan undgå at forøge spændingen og nervøsiteten for en ny krig."''
 
I juni 1933 skrev J-PJP yderligere: ''"Mussolini reddede Italien fra den kommunistiske syndflod, som et udueligt parlamentarisk styre havde gjort det modent til, og ingen kan vel bestride, at hans diktatur har været en velgerning for det italienske folk. Tyskland stod foran en lignende katastrofe, da Hitler banede sig vej til magten, og det kan derfor ikke undre, at han foretager en kraftig udrensning i de marxistiske partier, der har hovedansvaret for den skæbnesvangre udvikling. De partipolitiske godtfolk, der bavler mest om demokrati og frihed, er her som alle andre steder de sletteste statsstyrere, og de må følgelig sættes helt ud af spillet, inden genrejsningen kan gennemføres..."'' <ref>http://home8.inet.tele.dk/oktober/kp/KP2000/kp0025/18.htm</ref>
 
I Jyllands-Postens egen udlægning af denssin historie udlades disse kendsgerninger, og i stedet forsøges præcist det modsatte billede fremhævet. Under afsnittet om avisens historie fra 1918 til '39 skriver Jyllands-Posten selv: ''"JP vendte sig i denne periode kraftigt mod Sovjetunionen og verdenskommunismen, men holdt samtidig afstand til Tyskland, især ved sit krav om forstærket dansk forsvar og sin bestandige støtte til danskheden i Sydslesvig. I 1939 gik JP i modsætning til de førende københavnske aviser mod regeringen, da den underskrev en dansk-tysk ikke-angrebspagt."''
 
Yderligere skrives om [[Kaj Munk]], der flere gange i avisen også havde været med til at rose Hitler og Mussolini: ''"En anden nyskabelse var en daglig kronik skrevet af folk uden for avisen - en flittig kronikør var præsten og forfatteren Kaj Munk. Men da Munk i 1938 i et »åbent brev« til den italienske diktator Benito Mussolini kritiserede jødeforfølgelserne i Tyskland, kom brevet på forsiden, ledsaget af et portræt af Munk."'' <ref>[http://jp.dk/info/jp_information/jps_historie/article927016.ece 1918-39<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Linje 48:
Jyllands-Posten kritiseres for at undlade at nævne både avisens egne og Kaj Munks sympatier for fascismen og i stedet forsøge at fremhæve sig selv som store modstandere af den.
 
Efter tyskernes [[Besættelsen|besættelse]] af Danmark blev avisen mere kritisk. Jyllands-Posten var som de andre danske aviser underlagt tysk censur; det besværliggjorde officiel kritik. Flere af avisens medarbejdere blev involveredeinvolveret i modstandskampen, og avisens telefonlinje blev ofte brugt til at kommunikere med Dansk Frihedsråd <ref>http://www1.jp.dk/info/jp_historie_1940-45.htm</ref>.
 
==== Anti-semitisme ====