Daler: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Thomas81 (diskussion | bidrag) m wikilink |
Afsnittet om speciedaler omskrevet. Nyt afsnit om kursnotering af rigsdaler kurant i Hamborg Banco. Nyt afsnit om rigsbankdaler/rigsdaler rigsmønt. |
||
Linje 7:
Den ældste danske daler er præget i [[1537]], men der var stadigvæk masser af udenlandske mønter i omløb, og hollandske dalere udgør f.eks. ofte mere end 40% af de skatte, som blev nedgravet i [[1600-tallet]]. Dette siger noget om devalueringen af de danske dalere, for man gemmer altid de mest lødige mønter væk.
Efter [[1625]] inddeltes den danske daler i 6 [[Mark_(møntenhed)|mark]] à 16 ß ([[skilling]]). Ved speciedaler eller daler in specie forstås hele dalere i modsætning til daler kurant, dvs. i småmønt. Medens speciedaleren siden [[1671]] udmøntedes med 9 1/4 stk. af 1 [[kølnsk mark]] fint sølv, blev småmønten slået efter ringere [[møntfod]]. I slutningen af [[1600-tallet]] udmøntedes store beløb efter møntfoden 1 [[kølnsk mark]] fint sølv = 10 rd. 2½ mk. i form af bl.a. Kroner (à 64 ß). I [[1700-tallet]] blev møntfoden 1 [[kølnsk mark]] fint sølv = 11 1/3 rd. kurant den fremherskende. Medens dagliglivets små betalinger skete med den kurante mønt, kunne kontrakter indeholde bestemmelser om, at betaling skulle ske i speciedalere. Hvis debitor kun havde de kurante mønter, måtte han betale [[opgæld]].
De danske kurante mønter anvendtes også som betalingsmiddel i [[Hamborg]], hvor der siden 1619 eksisterede en veksel- og girobank, der noterede kurser på dansk kurant i forhold til [[mark banco]]. En kurs på 122½ rigsdaler kurant pr. 300 mark banco svarede til den gode kurantmønts indhold af fint sølv.
Ved reformen efter statsbankerotten i [[1813]] blev pengesedler lydende på ''rigsdaler kurant'' ombyttet til '''rigsbankdaler''' i forholdet 6:1. Rigsbankdaleren blev som sølvmønt defineret efter møntfoden 1 [[kølnsk mark]] fint sølv = 18½ rbd. I de første år efter statsbankerotten kunne sedlerne ikke indløses til pari. Rigsbanksedlerne var i kongeriget Danmark tvungent betalingsmiddel som ''rigsbankpenge navneværdi'' og som ''rigsbankpenge sølvværdi'' efter den af rigsbanken (fra 1818 [[Nationalbanken]]) noterede kurs. 1. august 1813 noteredes bankkursen til 375, således at 200 rbd. sølvværdi modsvaredes af 375 rbd. navneværdi. Først fra [[1845]] var Nationalbankes sedler indløselige med sølvmønt til pari-kurs. Fra [[1854]] fik rigsbankdaleren navn af rigsdaler rigsmønt.
Ved den skandinaviske [[Møntreform (1873)|møntreform]] i [[1873]] fastsatte man at rigsdalerens værdi skulle svare til to [[krone (møntenhed)|kroner]]. Derfor omtales værdien "to kroner" stadigvæk som "en daler", dog nok ikke så meget længere, efter at de nuværende tokronemønter kom i cirkulation.
| |||