Harald Hen: Forskelle mellem versioner

|titel = Konge

|land = Danmark

|født = omkring [[1041]]

|fødested =

'''Harald Hen''' ('''Harald 3.''') (ca. [[1041]] – [[17. april]] [[1080]]) - søn af Svend Estridsen, konge af Danmark [[1074]]-1080. I [[1069]] deltager han i det sidste vikingetogt til [[England]], hvor man forsøger at udnytte englændernes utilfredshed med [[Vilhelm Erobreren]], der har invaderet England fra [[Normandiet]] og kronet sig selv til konge. Men de danske [[viking]]er kan ikke hamle op med den normanniske rytterhær, og de rejser hjem med uforrettet sag. Da Svend dør, er der to kandidater til tronen, sønnerne Harald og Knud. På et møde ved [[Isøre]] skal stormændene vælge mellem de to kongsemner. Harald opfattes som mere fredelig, mens Knud vil forsøge at tilbageerobre England. På mødet bliver Harald kåret til konge af Danmark.

 

Haralds regeringstid var forholdsvis fredelig, bortset fra mindre konflikter med brødrene [[Erik 1. Ejegod]] og [[Knud 4. den Hellige|Knud (den Hellige)]]. Harald skulle have forsøgt at styre landet med klogskab og søgt efter at gavne hans rige nye love, han er særligt kendt for at afskaffe gamle uskyldsprøvelser for at en anklaget i en straffesag kunne bevise sin uskyld. Da Harald kom på tronen var det de gamle hedenske tradition med sejre i tvekamp eller at komme uskadt fra jernbyrd, hvilket betod i at bære et stykke rødglødende stykke jern et sted på kroppen.

 

* Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)

 

{{FD|Ukendt|1080|Harald Hen}}