Hagiografi

Hagiografi (fra græsk ἅγιος, hagios, hellig eller helgen, og γράφειν, grafein, at skrive) betegner studiet af helgener. En hagiografi beskriver enkeltpersoner og de mirakler og eventuel martyrdød, der knytter sig til personen. Ordet hagiografi betegner også de skrifter, der følger af studiet af helgener. I kirkens første århundreder udviklede hagiografien sig til en genre, der kombinerer historisk fakta med fortællinger og legender. De første skrifter var martyrier, der beskrev en martyrs død. Senere, da de store forfølgelser ebbede ud, fokuserede hagiografien mere på helgenens liv end på hans eller hendes død, og dette kunne blive beskrevet i et vita (”liv”).