'''Kong Æthelred af Wessex''' ('''Oldengelsk''': ''Æþelræd'', undertiden gengivet som ''Æthelred'', "Ædle råd") (ca [[847]] – [[871]]) var konge af [[Wessex]] og [[Kent]] fra [[865]] til 871. Han var den fjerde søn af kong [[Kong Æthelwulf af Wessex|Æthelwulf]]. Han efterfulgte sin bror, [[Æthelberht af Wessex|Æthelberht]] (Ethelbert) som konge af [[Wessex]] og [[Kent]] i 865. Han var gift med [[Wulfrida af Wessex|Wulfrida]], som han fik to sønner med, [[Æthelwold af Wessex|Æthelwold]] og [[Æthelhelm af Wessex|Æthelhelm]].
Æthelred var ikke i stand til at kontrollere de forøgede danske angreb[[viking]]eangreb på England. Den [[4. januar]] 871 i [[slaget ved Reading]] led Æthelred´s hær et stort nederlag. Selvom Æethelred var i stand til at reorganisere hæren i tide efter nederlaget og vinde det efterfølgende [[Slaget ved Ashdown|slag ved Ashdown]], led han kort efter nederlag [[22. januar]] 871 i [[Slaget ved Basing]], og han blev selv dræbt i [[slaget ved Merton]] [[23. april]] 871.
Æthelred er begravet på Wimborne i [[Dorset]]. Efter hans død blev han populært betragtet som en helgen, men han er aldrig blevet [[Kanonisering|kanoniseret]].
Han blev efterfulgt som konge af sin yngre bror, [[Alfred den Store]].
{{Arvefølge|[[Wessex´s KongerækkenKongerække]]|[[Æthelberht af Wessex]]|[[Alfred den Store]]}}
