Bern: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Grey-Fox (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved GrouchoBot, fjerner ændringer fra 88.230.14.226 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
{{Infoboks by i Schweiz
| subject_name = Bern
| municipality_name = Bern
| municipality_type = municipality
| imagepath_coa = Berne-coat of arms.svg|pixel_coa=
Line 169 ⟶ 13:
| postal_code = 3000
| municipality_code = 0351
| area = 51.6
| elevation = 542|elevation_description=|highest=[[Könizberg]]|highest_m=674|lowest=[[Aar]]|lowest_m=480|
| population = 127882|populationof=2006
Line 340 ⟶ 28:
Efter de første bosættelser på ''Engehalbinsel'' nord for Bern i [[La Tène-kulturen|Le-Tène-tiden]] var der en gallo-romersk ''Vicus'' som blev opgivet mellem 165 og 211 ef. Chrf. I [[1191]] blev byen erobret af hertug [[Berthold 5.|Berthold V af Zähringen]] . I følge legenden kaldte han byen Bern, fordi han skulle have fanget en bjørn på dette sted. Mere sandsynligt er det imidlertid, at Berchthold opkaldte byen til ære for sagnhelten ''[[Dietrich von Bern]]'', som han beundrede (Bern i Dietrichs navn er et gammelt tysk navn for [[Verona]]). Nu er den sansynligste mulighed men at det kommer fra det keltiske ord ''Berna'', som betyder kløft ment på et afsnit af Aare. I den romerske tid var der en ''Vicus'' på ''Engelhalbinsel''. Berchthold byggede byen på landtungen i [[Aare]], så den var naturligt beskyttet på tre sider. På den fjerde side mod land blev opført en bymur med et vagttårn. Byens beskyttede placering muliggjorde en hurtig vækst i retning mod vest.
[[Fil:MerianBern.jpg|thumb|left|300px|Kort over Bern 1549.]]
Efter at Zährunger-slægten uddøde i [[1218]] blev Bern en [[fri rigsstad]]. Berns endegyldige uafhængighed kom med [[Slaget ved Dornbühl]] ([[1298]]) og [[Laupenkrigen]] ([[1339]]). I sidstnævnte slag fik Bern støtte fra kantonerne [[Kanton Uri|Uri]], [[Kanton Schwyz|Schwyz]] og [[Unterwalden]], som Bern havde dannet forbund med i [[1323]]. I [[1353]] indtrådte Bern som det ottende område i det gamle [[edsforbund]]. Efter en stor bybrand i [[1405]] genopbyggede man byen i [[sandsten]], hvor bygningerne tidligere var af træ. Det på det tidspunkt opståede middelalderlige bybillede er i store træk bevaret til i dag.
I [[1439]] og [[1565]] havde man to udbrud af [[pest]] i byen, hvor det sidste varede næsten 2 år og kostede 5.000 bernere livet. Mellem [[1622]] og [[1646]] byggede man ''Grosse Schanze'', der var en forsvarsskanse mod vest. Skansen blev nedbrudt mellem [[1834]] og [[1846]] for at gøre plads til en byudvidelse. Hovedbygningen af [[Berns Universitet]] er bygget på de sidste rester af skansen.
I [[1700-tallet]] var indbyggertallet svagt faldende, men i midten af 1800-tallet steg befolkningstallet mærkbart, og den første schweiziske forbundsforsamlings udpegning af Bern som sæde for forbundsmyndighederne i [[1848]] forstærkede yderligere befolkningstilvæksten, der i stor udstrækning skete ved vandring fra [[urbanisering|land til by]].<ref>Historische Lexicon der Schweiz, [http://www.hls-dhs-dss.ch/textes/d/D209-1-4.php Die Siedlungs- og Bevölkerungsentwicklung]</ref> Med det stigende antal borgere forandredes efterhånden den politiske styreform i Bern, som hidtil havde bestået af et antal råd understøttet af rigmandsfamilier. Efterhånden indførtes en ''Gemeindeversamlung'', hvor det [[direkte demokrati]] udøvedes i folkeforsamlinger, hvor der stemtes ved håndsoprækning. Disse blev i [[1887]] afløst af [[hemmelig afstemning|hemmelige afstemninger]], hvor der valgtes en borgmester og et antal delegerede. I [[1894]] indførte Bern som en af de første kommuner proportionalvalg til byrådsvalg. Som den første socialdemokrat blev Gustav Muller indvalgt i byrådet i [[1895]], og i [[1918]] opnåede partiet absolut flertal, og i årene frem til 1920 fik Bern dermed den første socialdemokratiske borgmester. Det politiske billede i Bern byråd har fra 1950'erne været præget af mange små partier. I [[1968]] opnåede kvinderne
== Geografi ==
Line 708 ⟶ 84:
| align="left"| jungfreisinnige stadt bern || align="right"| 55.008 || align="center"| 1 || align="center" | 0
|-
| align="left"| CVP Familie - Arbeit - Sicherheit || align="right"| 109.012 || align="center"| 3 || align="center" | 0
|-
| align="left"| Sozialdemokratische Partei, JUSO, u. Gewerkschaften || align="right"| 802.557 || align="center"| 24 || align="center" | 12
Line 917 ⟶ 137:
[[Berns Universitet|Universitetet i Bern]] har omkring 13.000 studerende (53 % kvinder og 47 % mænd)<ref>[http://www.unibe.ch/organisation/dok/statistik_2005.pdf Universität Bern, Statistik 2005]</ref>, og der er fakulteter indenfor [[teologi]], [[retsvidenskab]], [[samfundsvidenskab]], [[lægevidenskab|medicin]], [[dyrlæg|veterinærvidenskab]], [[filosofi]], [[historie]], [[humaniora]] og [[naturvidenskab]]. Universitet blev i sin nuværende form grundlagt i [[1834]], men allerede i det [[16. århundrede]] grundlagde man efter refomationen en uddannelse til understøttelse af det reformerte præsteskab. I det [[18. århundrede]] kom jura og [[matematik]] til, og i 1805 omdannede man uddannelsen med sine dybe rødder i teologiskolen til et [[akademi]] med fire fakulteter. I 1834 etableredes så universitetet, og fra [[1900]] blev antallet af fakulteter løbende udvidet.<ref>[http://www.uniarchiv.unibe.ch/syscomm/files/histunibe.pdf Geschichte der Universität Bern]</ref>
''Berner Hochfachschule'' (BFH) er en samlet betegnelse for i alt seks faghøjskoler, der fungerer som nationale kompetencecentre indenfor hver deres fagområde. I sin nuværende form er den grundlagt i [[1997]] og har omkring 5.500 studerende. Uddannelserne er fordelt på 5 [[campus|campi]], hvoraf den ene ligger i selve Bern. Der uddannes på [[bachelor]]- og [[master]]niveau inden for:
* Kunst, musik og teater
Line 1.114 ⟶ 178:
''Gurtenfestival'' er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor titusinder tager til bjerget Gurten for at deltage i festivalen med internationale musiknavne. Festivalen er blandt de største i Schweiz, og på programmet står rock og (alternativ) pop, og navne som [[Bob Dylan]], [[UB40]], [[Simple Minds]], [[Pet Shop Boys]], [[Iggy Pop]] og [[Oasis]] har gæstet festivalen, der har eksisteret siden [[1977]]. BeJazz er en forening, der gennemfører mere end 80 [[jazz]]arrangementer om året og er blevet en anerkendt del af den tyskschweiziske jazzscene.
I [[ungdomskultur]]en er ''Gaskessel'' kendt som et af de ældste ungdomskulturcentre i [[Europa]]. Siden begyndelsen af 1970'erne har koncerter, teater, udstillinger, filmnætter og mange andre socio-kulturelle begivenheder regelmæssigt fundet sted. Om sommeren gennemføres også store outdoor-partys. Gaskessel på Berns gamle gasværksgrund er samtidig et arbejdstilbud til marginaliserede unge, der kan deltage i "daglønner"-projekter. ''Wasserwerk'' er Berns største technosted, hvor der også spilles live-musik. ''Kulturzentrum Reithalle'' er et betydeligt sted for den [[autonom (person)|autonome]] ungdomskultur, hvor der udbydes koncerter, film- og teaterforevisninger, perfomances og udstillinger.
[[Fil:RosengartenBern02.jpg|thumb|300px|Rosenhaven i Bern]]
Line 1.301 ⟶ 209:
[[Kategori:Verdensarvsområder i Schweiz]]
{{Link FA|he}}
{{Link GA|de}}
{{Link FA|eu}}
Line 1.551 ⟶ 303:
[[pl:Berno]]
[[pms:Berna]]
[[pnb:برن]]
[[pt:Berna]]
[[qu:Bern]]
Line 1.744 ⟶ 340:
[[yi:בערן]]
[[yo:Berne]]
[[zh:伯尔尼]]
[[zh-min-nan:Bern]]
[[zh-yue:伯恩]]
| |||