Martin Knudsen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 6:
Martin Knudsen gik indtil sit 13. år i almueskolen og var vogterdreng om sommeren før han kom på latinskolen i Odense. Han blev student i 1890. Som student arbejdede han i prof.C. Christiansens Laboratorium på Københavns Universitet og hans mekaniske snilde og ypperlige håndelag gjorde det muligt for ham at tjene til føden ved at udføre mekaniker-, snedker- og glasblæserarbejde.
== Forskningen ==
I 1895 fik han universitetets guldmedalje for sin besvarelse af en prisopgave om elektriske gnisters evne til at rive stof med sig. Han blev cand.mag. i fysik i 1896 og samme år blev han undervisningsassistent på polyteknisk læreanstalt. Han deltog i 1895-96 i Ingolf ekspeditionen med et dansk havforskningsskib og blev derved en internationalt kendt hydrograf. Samme år 12.februar 1896 – blot 3 måneder efter den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röntgen 8.november 1895 havde opdaget røntgenstrålerne og billedet af fru Bertha Röntgen’s gennemlyste hånd med knogler og vielsesring havde gået verden rundt, var Knudsen den første i Danmark der fremstillede et diagnostisk røntgenbillede udført på Polyteknisk læreanstalt af et brækket underben hos en patient inden den egentlige røntgenpioner lægen Lauritz Johannes Mygge startede måneden efter51efter[51],[115],[117]. Hans store tekniske dygtighed gav sig udslag i konstruktionen af nye måleapparater, og hans organisatoriske evner bragte ham frem til ledende stillinger. Martin Knudsen har endvidere vundet et højt anset navn som fysiker gennem sine banebrydende arbejder på den kinetiske luftteoris område. Ved forsøgene, der begyndte i 1907, undersøgte han i modsætning til andre forskere forholdene ved overordentlig lave tryk (ca 1 milliontedel atmosfæres tryk) hvor luftmolekylerne kan gå lange veje uden indbyrdes sammenstød eller atomare kollisioner.
 
Molekylærstråler blev bl.a. brugt til at måle hastighedsfordelingen af molekyler i en gas. Man fremstillede strålen i det der nu hedder en Knudsen-celle, hvor man havde en veldefineret temperatur. Strålen blev så sendt gennem en simpel anordning med roterende hjul, der tillod at måle hastighedsfordelingen. Hastighedsfordelingen var teoretisk forudsagt af Maxwell60. Knudsen var altså vidende og kendt for sine arbejder med kinetisk-molekylære teorier og hvad der sker med luftarter under lave tryk[17],[31],[46-50],[145],[146],[152],[167].
Linje 15:
 
Knudsen gjorde en stor indsats for såvel fysikundervisningen ved universitetet og Polyteknisk Læreanstalt som for formidling af naturvidenskaben til en bredere offentlighed. Han var formand for Selskabet for Naturlærens Udbredelse 1900-39.
 
== Kvantefysik og Solvay konferencerne: ==
Martin Knudsen var med som pionér indenfor kvantefysik. Niels Bohr og Albert Einstein har naturligvis været eftertidens førende; men Martin Knudsen var også med til at præge grundlæggelsen af Kvantemekanikken (eller kvantefysikken), som en gren af fysikken der beskæftiger sig med stofs egenskaber på atom niveau og endnu mindre (sub-atomare og sub-nukleare i meget lille skala). Martin Knudsen bidrog især med den Kinetiske Teori om molekyler i luftstrømme og molekylær-stråler samt statistisk fysik, og så var han generalsekretær gennem mere end 15 år for Solvay-konferencerne[42][43]. I 1913 var den unge Niels Bohr nået frem til en ny erkendelse af atomets opbygning. Hans teori om atomers forskellige energitilstande ”kvantespring”, gjorde det muligt at forklare de hidtil uforståelige liniespektre. Den forklarede endvidere stoffets stabilitet og gjorde det muligt at skelne mellem atomets indre og ydre del. Knudsen var således generalsekretær indtil Werner Heisenberg postulerede sit ubestemthedsprincip "Uncertainty Principle," i 1927 og konferencen samme år. Kvante-mekanikken udvikler sig til det der kendes som "Københavner-fortolkningen".