Versionen fra 9. jul. 2012, 03:32 redigér BillyDK (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 14.623 edits m →‎DKP bliver forbudt - men forsætter illegalt (1941) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 15. jul. 2012, 18:11 redigér fjern redigering Peo (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 3.384 edits m Fejlret; begretsret -> begejstrede, centralkomiten -> centralkomiteen, Distriksledelserne -> Distriktsledelserne m.fl. Gå til næste forskel →
Linje 52: I gamle dage kendt som [[Politbureau\|politbureauet]]. Udvælges af landsledelsen og står for den daglige administration af partiet i mellem landsledelsesmøderne. '''~~Distriksledelserne~~Distriktsledelserne:''' Der er i alt 6 distrikter i DKP med hver en distriktsledelse. Distriktsledelsen skal mindst bestå af 3 medlemmer; En [[formand]], en [[bogholder]] og en [[kasserer]]. Distriktsledelsen vælges af distriktets medlemmer på et årligt distriktsmøde. Distriktsledelsen har pligt til at udføre årlige beretninger til landsledelsen og sikre at kongressen og landsledelsens beslutninger håndhæves i distrikterne. Linje 107: Ved [[Folketingsvalg 1932\|Folketingsvalget den 16. november 1932]] blev partiformand [[Aksel Larsen]] og [[Arne Munch-Petersen]] valgt til Folketinget for DKP. I slutningen af 1930'erne mente de danske kommunister ikke at kampen mod en ny krig var tabt på forhånd, men derimod at dens resultat afhang af om masserne ville støtte op om Sovjetunionen(kommunismen), og måske kunne tvinge de kapitalistiske landes regeringer "ind på fredens vej"<ref>[[Ib Nørlund]], ''Det knager i samfundet fuger og bånd'', bind 1, side 137-140, udgivet 1972 på forlaget Tiden</ref>. Da Sovjetunionen og Tyskland i 1939 indgår en ikke-angrebs magt er de danske kommunister ikke ~~begretsret~~begejstrede, men vælger at støtte op om den, DKP støttede også op om Sovjetunionen under [[Vinterkrigen]] mod Finland i 1939. === DKP bliver forbudt - men forsætter illegalt (1941) === Linje 122: === Splittelsen (1958) === I 1956 invaderede Sovjetunionen Ungarn, hvilket medførte massive ~~udmeldingerner~~udmeldinger af DKP og omfattende kritik. Hertil kom en tiltagende intern uro, der især blev forstærket efter at Khrustjov på SUKP's 20. partikongres havde undsagt Stalin og dennes politik. Det førte til en hård partikamp mellem stalinister og mere reformvenlige, der efter to års uro endte med stalinisternes sejr og eksklusion af DKPs formand Aksel Larsen, der året efter dannede [[Socialistisk Folkeparti]] (SF). Knud Jespersen der var lagerarbejder, fagforeningsaktivist og byrådsmedlem i [[Aalborg]] blev ny formand for et stærkt svækket DKP. === Ud af Folketinget (1960) === Linje 135: DKPs frontfigur og partiets formand, [[Knud Jespersen]] var død to år forinden. Det lykkedes ikke for den nye formand Jørgen Jensen at løfte arven efter Knud og DKP røg endeligt ud af Folketinget ved [[Folketingsvalg 1979\|valget i 1979]] med 1,9% af stemmerne. I [[1982]] forlod en række andre fremtrædende kulturpersonligheder DKP i protest mod partiets kulturpolitik. Den [[29. marts]] 1982 ~~offentligjorde~~offentliggjorde ''[[Dagbladet Information]]'' en artikel af partimedlemmet [[Dea Trier Mørch]], "Kunst og kommunisme", i hvilket hun bl.a. erklærede: ''"Parolestilen fra slutningen af 60'erne op til midten af 70'erne er ikke længere brugbar... Kommunisterne i Vesteuropa skal væk fra den opfattelse, at en såkaldt dissident straks er en fjende af socialismen... Det er min mening, at DKP .. skal fastholde, at at midler som deportation, indlæggelse eller eksilering ikke kan accepteres."'' Dagen efter - den [[30. marts]] - meldte Trier Mørch sig ud af partiet. Hun fik følgeskab få måneder senere, da en gruppe på 9 fremtrædende medlemmer i en [[kronik]] i ''[[B.T.]]'' [[10. juni]] udtalte hård kritik af partiets ledelse. Gruppen bestod af [[Hanne Reintoft]], [[Erik Clausen]], [[Knud Leihøj]], [[Carsten Clante]], [[Per Schultz]], [[Lars Bonnevie]], [[Kjeld Ammundsen]], [[Jane Rasch]] og [[Steen Hartvig Jacobsen]], hvor af de 4 var medlemmer af partiets kulturudvalg. Alle endte med at blive ekskluderet eller gå selv.<ref>[http://www.leksikon.org/art.php?n=3129 Opslag om Dea Trier Mørch i Leksikon.org]</ref> Samme år forlod også [[Bjørn Erichsen]] partiet. === DKP danner Enhedslisten (1989) === Linje 143: === Udbryderfraktion danner KPiD (1993) === Den [[9. november]] [[1993]] brød en gruppe parti-medlemmer, også fra ~~centralkomiten~~centralkomiteen, ud af DKP og dannede i stedet [[Kommunistisk Parti i Danmark]] (KPiD), de mente at partiet var gået væk fra den kommunistiske kurs efter Sovjetunionens sammenbrud. KPID mente at DKPs ledelse og flertal likviderede det danske kommunistiske parti ~~tilfordel~~til fordel for et socialistisk parti. I det oplæg på DKP's hjemmeside fra januar 2012 står der således: {{citat\|Heller ikke Danmark gik fri af denne udvikling. En strømning, der sigtede direkte mod likvidering af DKP som selvstændig politisk faktor, tog magten i partiet under etiketten "fornyelse". Dyrekøbte erkendelser blev forladt. Partiets særpræg blev søgt udvisket i en principløs tilnærmelse til venstresocialistiske strømninger og overtagelse af disses verdensbillede. Dagbladet Land og Folk ændrede karakter i retning af en bred venstrefløjsavis for kort efter at blive lukket. Partiet trådte ud af den kommunistiske verdensbevægelse. Og det blev åbent proklameret af ledende kammerater, at det parlamentariske venstrefløjssamarbejde, som var indledt omkring Enhedslisten, inden for en kort frist skulle føre til dannelse af et nyt socialistisk parti til erstatning for det kommunistiske.\|Oplæg til debat om en genforening af Danmarks Kommunistiske Parti, af DKP og [[Kommunistisk Parti i Danmark\|KPiD]]<ref name='dkpkpidoplæg'>[http://www.dkp.dk/filer/genforening.pdf Oplæg til debat om en genforening af Danmarks Kommunistiske Parti], ''Fra Landsledelserne i Danmarks Kommunistiske Parti og Kommunistisk Parti i Danmark'', 18. januar 2012</ref>}}

Danmarks Kommunistiske Parti: Forskelle mellem versioner