Transport i København: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
lidt mere om sporveje
Anden verdenskrig
Linje 23:
Københavns Havn blev i 1894 udvidet med [[Københavns Frihavn|Frihavnen]], som skulle sikre handel og varetransport til byen.
 
Københavns Lufthavn blev grundlagt i 1925 med en terminalbygning lavet af træ kaldet ''Træslottet''. I 1939 blev denne terminalbygning erstattet af en ny terminal tegnet af [[Vilhelm Lauritzen]]. I 1941 blev den første ikke-græs-bane i Københavns Lufthavn indviet.
 
Under [[besættelsen]] 1940-1945 var også København ramt af forskellige rationeringer af varer, herunder brændstof. Dette havde selvsagt stor betydning for transporten og cykler blev meget udbredt. Allerede fra 1939 indførtes brændstofrationeringer som fortsatte indtil 1953, dog med en pause i 1950-1951.<ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1939.html www.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1939] Københavns historie - 1939</ref>
 
=== Fra 2. verdenskrig til i dag ===
IEfter 1941besættelsen ophævede langsomt de forskellige rationeringer og transporten blev dennormaliseret.<ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1939.html førstewww.kobenhavnshistorie.dk/bog/khsd/1900/1939] Københavns historie ikke-græs-bane i1939</ref> Københavns LufthavnLufthavne udvidede indviet,også og i 1946 påbegyndtes interkontinentale flyvninger. I hhv. 1960 og 1968 blev lufthavnen udvidet med de nuværende terminaler 2 og 1.<ref>[http://www.cph.dk/CPH/DK/OmCPH/Historie/ www.cph.dk] Om Københavns Lufthavns historie</ref>
 
I 1947 blev [[Fingerplanen]] udarbejdet. Selvom den aldrig er blevet vedtaget i et officielt forum, har den haft stor betydning for København. Sportrafikken fra centrum foregår således i dag ud af de fem fingre samt i en nyere finger over [[Amager]] og [[Øresund]] til Sverige. Denne finger skaber også forbindelse til Københavns Lufthavn. Også flere af de store indfaldsveje følger fingrene. Til forskel for sportrafikken, er der flere ringveje, som skaber forbindelse mellem de ydre områder af byen. Fingerplanens idéer om at erhvervs- og boligudvikling skulle følge fingrene er dog blevet noget udvandet af etableringen af store industriområder i forstæderne udenfor fingrene. Især i den nordlige del, er der sket en udbygning, der ikke har fulgt fingerplanens ideer.<ref>[http://ing.dk/artikel/108244-motorvejsbyer-forhindrer-danmarks-planer-om-groen-transport ing.dk] Om udvandingen af fingerplanen</ref> I dag følger bl.a. [[Høje-Taastrup Kommune]] idéerne om fingerplanen i deres planlægning af områder til rekreation og beboelse.<ref>[http://htk.odeum.com/dk/arealanvendelse/perspektiver/hovedstadsregionen/ htk.odeum.com] Om Fingerplanen i Høje-Taastrup Kommune</ref>