Tourettes syndrom: Forskelle mellem versioner

'''Tourettes syndrom''' eller ''' Gilles de la Tourette'sTourettes syndrom''' er en [[organisk (medicinsk)|organisk]] [[neurobiologi]]sk lidelse, der er karakteriseret ved flere forskelligartede [[motorik|motoriske]] tics (ufrivillige muskelbevægelser), og et eller flere [[vokal (musik)|vokale]] tics (utilsigtede lyde eller ord) eller sensoriske [[tics]] (ufrivillige indre sansemæssige oplevelser).

Sygdommen blev beskrevet i [[1885]] af den franske læge [[Georges Gilles de la Tourette]], deraf også navnet. Der er i dag enighed om, at syndromet må karakteriseres som en lidelse, der skyldes abnormaliteter i hjernens [[basalganglier]]. For ca. 50% vedkommende er lidelsen arvelig, mens denog for restens vedkommende menes atden havefx andreat organiske årsager, fxskylder manglende ilt i fostertilstanden. Tidligere forestillinger om, at syndromet skulle skyldes fx dårlig opdragelse, problematiske forhold i hjemmet eller anden misrøgt af barnet finder således ingen tilslutning i dag.

Genet menes dog ikke at være den eneste årsag til Tourettes syndrom<ref>M. A. Grados, J. T. Walkup, "A new gene for Tourette's syndrome: a window into causal mechanisms?", ''[[Trends in Genetics]]'', 22(6):291-293, 2006 juni.</ref>, og omend forskningen har afklaret en række af syndromets virkninger, så er der endnu ikke etableret en fuld forståelse af dets årsager.

SelvomSelv om lidelsen nedarves, er det ikke ensbetydende med at børn af forældre med tourettes syndrom får de samme symptomer. Lidelsen kan springe generationer over eller give sig udtryk i kraftigere eller mildere former. Nogle vil udvise symptomer præget af synlige tics, mens andre kan lide mere af indre tvangstanker. Kun få børn, der arver genet, har brug for egentlig medicinsk behandling.

Syndromet er karakteriseret ved multiple bevægelser - kaldet [[tics]] - der gentages i hurtig rækkefølge, samt ufrivillige lyde og andre handlinger. Bevægelserne kan omfatte hurtig blinken med øjnene, trækken på skuldrene, kast med hovedet, ansigtsgrimasserengrimasser eller andre gentagne bevægelser af kroppen eller lemmerne. Lyde kan omfatte gentagen snøften, rømmen, hosten, grynten, gøen eller skrigen. Nogle mennesker med lidelsen oplever [[ekkolali]] (gentagen af det, andre siger), [[palilali]] (gentagen af det, man selv siger), stammen eller [[coprolali]] (ufrivillig ytren af upassende eller uartige ord). Mange oplever også sensoriske tics, hvor personen typisk mærker enmed stikkende eller en indre kløende fornemmelse i kroppen umiddelbart før tics-udbrud. Det kan også føles som irritation i halsen og giver trang til rømmen.

Personer med Tourettes syndrom har sjældent alle disse tics. De fleste vil over en længere periode udvise nogle eller mange af disse symptomer i mildere eller sværere grad. I mildere tilfælde vil personen kun have få tics eller trækninger, der er begrænset til ansigt eller øjne. I andre tilfælde kan adskillige områder af kroppen være berørt, f.eks.fx ryk med armene, stampen med foden eller sammentrækning af bugmuskulaturen. Tics tiltager og aftager, oftest over perioder af 3tre til 4fire måneders varighed. Gamle tics kan forsvinde og blive erstattet af nye, eller nye kommer til de allerede eksisterende.

Stress, store forandringer i personens liv eller følelsesmæssige op- og nedture kan ofte give en forværring af tics og øvrige symptomer. Medicin, der indeholder stoffer som stimulerer centralnervesystemet (f.eks.fx visse antihistaminpræparater) kan også forstærke tics. Tics kan som regel kun undertrykkes i kortere periodertid, og det vil normalt forværre personens mentale tilstand.

Andre adfærdssymptomer: Impulsiv adfærd med "kort lunte", i form af pludselige vredesudbrud, ses også hos mange med lidelsen, også hos dem, der ikke behøver at have komorbide diagnoser. Kun sjældent er der tale om egentlig voldelig adfærd og personenden er typiskfulgt efterfølgendeaf brødebetyngetskam over sin egen adfærdadfærden. Ofte opleves også koncentrationsproblemer med hyperaktivitet og tankemylder. De mange tics og tvangshandlinger skræmmer barnet og bidrager til den eksistentielle angst, mange med lidelsen oplever. I sammenhæng hermedMange har mange også, hvad der betegnes som "tourette-personlighed", en særlig stivhed i forhold til nye udfordringer og forandringer.

Der forekommer i en del tilfælde [[komorbiditet]] (sammenfaldende syndromer udover tics) især i form af [[OCD]] -lignende tvangstanker – uønskede, uacceptable, tilbagevendende idéerideer eller hele tankerækker, der af personen selv opleves som invaliderende. Ofte har disse tvangstanker et uhyggeligt, angstpræget indhold. Selv om indholdet er neutralt, opleves det fortsat som ubehageligt og forstyrrende. Nogle beskriver disse indre tvangstanker som 'indre tics', fordi de har samme påtvingende og tilbagevendende karakter. Der kan også opleves tvangshandlinger, der opleves som noget nødvendigt: handlingen skal udføres, før et oplevet pres letter.

UdoverUd deover ovenforde beskrevne symptomer, diagnosticeres personer med Tourettes syndrom også i nogle tilfælde med andre syndromer, fx [[ADHD]] eller [[Asperger]]s. Når en person har Tourettes syndrom som dominerende lidelse sammen med en eller flere af disse lidelser eller symptomer, taler man om at personen har Tourette plus (Ts+).

Tourettes syndrom optræder ca. 4fire gange så hyppigt hos drenge som hos piger. Tidligere blev kun ganske få diagnosticeret med syndromet, men konsensus er nu at 1 til 10 ud af 1000 børn, svarende til mellem 5000-50000 danskere, menes at have Tourettes syndrom i større eller mindre grad. Kun et fåtal af disse diagnosticeres eller er alvorligt handicappet af deres lidelse.

Syndromet diagnosticeres normalt i 5fem-15 årsalderen, heraf diagnosticeres langt de fleste i 6seks-7syv års alderen i forbindelse med skolestart. DetteDet er ofte efter en periode, hvorat forældrene har været pinligt berørt over deres barns opførsel og, barnet har fået påtale fra lærere eller er blevet mobbet.

Der findes ingen behandling der kan helbrede lidelsen, og alle tiltag i forhold til behandling går derfor på at håndtere de kraftigste symptomer i personens hverdag. Lidelsen er ikke livstruende og kan i de fleste tilfælde forenes med et helt normalt liv. De mest normale tiltag, især ved mildere former, er fortrinsvis af rådgivningsmæssig og pædagogisk art, samt opnåelse af accept og forståelse af syndromets karakter fra omgivelsernes side, fx lærere, klassekammerater eller bedsteforældre. Der findes adskillige typer medicin, som kan dæmpe symptomerne for mange mennesker, blandt andet [[haloperidol]] og [[clonidin]], [[Strattera]] og [[Orap]]. Ingen af de nuværende medikamenter kan få symptomerne til at forsvinde helt, men de kan reduceres og i visse tilfælde forsvinde helt i perioder. Typisk kommer de atter igen, specielt i situationer der opleves som stressende, ligesom der er en række bivirkninger ved de fleste typer medicin. [[Cannabis]] er også kendt{{kilde mangler|dato=Uge 39, 2010}} for at lindre symptomerne, da THC'en går op og stimulerer hjernens [[basalganglier]].

* [[Musiker]] '''[[Basshunter]]''' akaeller ''Jonas Altberg''<ref>Wikipedia English --- Basshunter http://en.wikipedia.org/wiki/Basshunter</ref>