Dzogchen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Linje og faust |
m Om kaya og indre planer |
||
Linje 65:
* '''Sindslinjen''': Fra dharmakayaniveauet til sambhogakayaniveauet, dvs. fra Samantabhadra til de fem buddhaer. Denne transmissionsform betegnes som sind-transmission og linjen som sindslinjen.
* '''Symbollinjen (Vidyahara-linjen)''': Derefter følger transmissionerne på sambhogakayaniveauet og nirmanakayaniveauet – blot ved at se enkelte tegn eller symboler sker transmissioen. I nyingma finder vi her Vajrasattva, Prahevajra (tib. Garab Dorje), Shri Simba og Padmasambhava (Guru Rinpoche).
* '''Orale eller mundtlige linje''': Transmissionen sker her ved ord og skrift, fx som det sker i de
Eksempler på tekst-tantraer.
* '''Sind''': "The All-Creating Monarch", – også benævnt "The Supreme Source" eller "Kun byed".
* '''Vidde''': "Dredging the Pit of Samsara"
* '''Direkte''': "Reverberation of Sound", "Drataljur"
=== Transmission ===
Erfaringen af sindets ultimative essens sker sædvanligvis ved et møde mellem eleven og den oplyste mester. Mesteren udpeger, når en række betingelser er tilstede<ref>Jf. s. 175 ff. i Longchen Rabjams "''A Treasure Trove of Scriptual Transmission: A Commentary on the Precious Treasury of the Basic Space of Phenomena". Padma Publishing (2001) ISBN 1881847306''</ref>, sindets basale natur. Denne fælles begivenhed eller seance benævnes transmissionen. En lærer er derfor, på nær enkelte usædvanlige undtagelser (Tönpa-niveau), en betingelse for, at en initiering kan indtræffe. I rigpa er der ret beset ingen erfaring, erfaring er en dualistisk foreteelse!
Transmissionerne mellem buddhaerne på eller mellem kaya-niveauer bliver i den engelske litteratur ofte benævnt ”mind to mind transmission”, ikke at forveksle med nedennævnte serie (pkt. 1) af "sind/semde" instruktioner – alle transmissioner i dzogchen er åbninger direkte ind i dharmakaya, herunder også i kategorien "sind/semde". (Det tibetanske ord semde oversættes i engelsk litteratur ofte med ”mind”).
Linje 97:
(Nyingma anser både Hinayana, Mahayana og Vajrayana til og med Anuyogaen, uagtet den fulde anerkendelse som relevante, som veje og metoder, der kan karakteriseres som successive approksimationer i forhold til den ultimative essens i dzogchen (atiyogaen). Ifølge Nyingma er forudsætningen for dzogchen, at vejen via [[hinayana]], [[mahayana]] og de fem øvrige tantraskoler, samt frugten deraf, er erfaret.)
[[Jes Bertelsen]] beskriver i ”Bevidsthedens flydende lys” dele af Longchenpas værker som kompositioner, hvor indholdet i de tibetanske tekster er formet og struktureret på en sådan måde, at
=== Praksis ===
Linje 158:
De "to kayaer": Dharmakaya ''(tib.: chu ku)'', Rupakaya ''(tib.; suk ku)''<ref>Generelt fra ''The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)'': Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6</ref>.
De "tre (hoved)kayaer": Dharmakaya, Sambhogakaya ''(tib.: long ku)'' og Nirmanakaya ''(tib.: trul ku)''. Disse tre kayaer omtales ofte af Jes Bertelsen som de indre planer.
De "fem kayaer": Dharmakaya, Sambhogakaya, Nirmanakaya, Bodhikaya og Vajrakaya ''(tib.: do rje ku)''.
Linje 169:
Den endegyldige og fuldkomne (og stabile) tilstand benævnes det fjerde Vidyadhara-niveau. Longchenpa<ref>Jf. s. 353 i ''The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)'': Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6</ref> beskriver dette Vidyadhara-niveau som der, hvor de fem kayaer og de fem aspekter af [[tidløs apperception]] er manifeste og fuldkomne (symboliseret ved [[de fem dhyanibuddhaer]] eller visdomsbuddhaer).
[[Jes Bertelsen]] omtaler ofte, og især i relation til kristen mystik og vestlig psykologi, de 3 (hoved)kaya-niveauer som henholdsvis helheds-, fælles- og enhedsbevidstheden eller 5., 6. og 7. himmel (niveau) - og ofte i sammenhænge, hvor
== Aspekter ==
| |||