Retsplejeloven: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
udvider om retsplejeloven af 1916 fra Salmonsens
Linje 13:
Retsplejeloven af 1916 sluttede sig til de hovedprincipper, som va fælles for de daværende nyere europæiske procesordninger; det var navnlig den tyske og den østrigske ordning, som havde haft indflydelse på forarbejderne til den danske retsplejelov, men denne hævdede dog et selvstændigt præg, formet efter danske retsbegreber og samfundsordning.
 
Ved retsplejeloven blev de i Grundloven af 1849 opstillede krav i det hele blevet fyldestgjort: Nævningedomstole blev indført i en række straffesager, offentlighed og mundtlighed blev gennemført i proceduren, og endvidere blev domsmagten adskilt fra anklagemyndigheden, der blev lagt i hænderne på et særligt organ. Den offentlige anklagemyndighed udøves af [[rigsadvokaten]] med bistand af en række statsadvokater (8 i antal), og disse leder med politimestrene som lokale repræsentanter forundersøgelsen i straffesager. Retsplejeloven af 1916 hvilede således på [[anklageprocessenanklageproces]]ssens princip i modsætning til den daværende [[inkvisitionsproces]], som var i kraft i Danmark før retsplejelovens gennemførelse.
 
== Senere ændringer i retsplejeloven ==