Botulinumtoksin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.3) (Robot tilføjer ms:Toksin Botulinum; kosmetiske ændringer
mNo edit summary
Linje 31:
 
== Historie ==
Den tyske læge og poet [[Justinus Kerner]] kaldte forgiftningen med botulinumtoksin for pølseforgiftning, da bakterien, som forårsagede den, voksede i dårligt håndterede kødprodukter. I [[1870]] var der en tysk læge, som døbte sygdommen "botulisme"<ref>Müller: ''Das Wurstgift'' i ''Deutsche Klinik'', Giessen 1879</ref>, der var afledt af det [[latin]]ske ord ''botulus'', som betyder pølse. I [[1895]] isolerede [[Emilie Van Ermengem]] som den første bakterien ''[[Clostridium botulinum]]'', som danner toksinet. I [[1944]] opdyrkede [[Edward Schantz]] Clostridium botulinum og isolerede toksinet. I [[1949]] opdagede Burgens team at botulinumtoksin blokerer de neuromuskulære forbindelser.
 
== Opbygning ==
Linje 41:
 
== Behandling af botulinum-forgiftning ==
Mellem [[1899]]-[[1949]] var [[dødelighed]]en ved botulinumforgiftning 60%, men fra [[1950]]-[[1996]] er dødeligheden faldet til 15,5%. En af grundene er, at man har udviklet [[respirator]]er, og derved er risikoen for, at patienten dør som følge af åndedrætsorgansvigt, helt nede på 2%<ref>[http://www.fda.gov/FDAC/features/095_bot.html Luba Vangelova (FDA):''Botulinum Toxin:A Poison That Can Heal'']</ref>.
 
Hvis man opdager forgiftningen på et tidligt stadium, kan man behandle den med antitoksin, som kan neutralisere toksinet, der endnu ikke har bundet sig til nerveenderne. Men på grund af alvorlige sideeffekter som [[anafylaktisk shock]] (allergisk reaktion), kan antitoksinet ikke altid bruges, og slet ikke hvis patienten er et spædbarn.
Linje 47:
== Medicinsk brug ==
 
I 1950erne[[1950'erne]] opdagede man, at indsprøjtning af en meget lille dosis botulinumtoksin A i en overaktiv muskel blokerede for frigivelsen af acetylcholin fra synapsen. Dette resulterede i, at musklen ikke kunne trække sig sammen i en periode på 4 til 6 måneder.
 
[[Alan Scott]], som beskæftiger sig med øjensygdomme, begyndte på grundlag af denne opdagelse at kurere skelen og ukontrolleret blinken, men han manglede en partner til at få sin opdagelse godkendt og markedsført. I [[1988]] købte [[Allergan Inc.]] rettighederne til stoffet, og i [[1989]] blev stoffet godkendt af [[FDA]] (Food and Drug Administration, USA). Allergan omdøbte stoffet til [[Botox]].
 
Man opdagede hurtigt de eftertragtede kosmetiske effekter efter at have lavet forsøg med at kurere øjenmuskelforstyrrelser. FDA godkendte i april [[2002]] Botox til kosmetisk brug. I [[2006]] var behandling med Botox den mest almindelige kosmetiske operation i [[USA]].
 
Udover at det bruges til kosmetiske formål, bruger man også Botox imod
Linje 61:
== Biologisk krigsførelse ==
 
Da botulinumtoksinets effekt forringes meget, når det kommer i forbindelse med luften, anses toksinet for et dårligt [[Biologisk våben]]. Stoffet er så ustabilt, at man transporterer det på [[tøris]] (medicinsk/kosmetisk brug). Der er ingen dokumenterede tilfælde, hvor botulinumtoksin skal have været brugt i [[krig]]. Men det er påstået, at det er blevet brugt i "[[Operation Anthropoid]]" til at dræbe den højtstående nazist [[Reinhard Heydrich]]<ref>{{cite web |url=http://www.strategypage.com/articles/biotoxin_files/BIOTOXINASSASINATION.asp |title=StrategyPage.com - Medium Brigade Flaws, and the Cure The IBCT Revisited |format= |work=}}</ref> og i "[[Operation Mongoose]]" fra [[1961]] hvor [[CIA]] mættede nogle cigarer af [[Fidel Castro]]s yndlingsmærke med botulinumtoksin, så man evt. kunne bruge dem til et muligt attentat mod ham. Cigarerne blev dog aldrig brugt, men da man testede dem flere år senere, var stoffet stadig aktivt i dem<ref>{{cite web |url=http://www.parascope.com/mx/articles/castroreport.htm |title=parascope.com - Castro report |format= |work=}}</ref>. Den berygtede japanske Enhed 731, som forskede i biologisk krigsførelse, fodrede nogle fanger med botulinumtoksin under den japanske besættelse af [[Manchuriet]] i [[1930'erne]].<ref>{{cite web |url=http://jama.ama-assn.org/cgi/content/full/285/8/1059 |title=JAMA - Botulinum Toxin as a Biological Weapon: Medical and Public Health Management, February 28, 2001, Arnon et al. 285 (8): 1059 |format= |work=}}</ref>.
 
Man har været lidt bekymret for, at terrorister ville bruge botulinumtoksin som et våben, men det viser sig, at stoffet ikke er ideelt til dette formål. Det er ekstremt svært for privatpersoner at fremstille botulinumtoksin, da de bakterier, der producerer det, er [[anaerob]]e; de formerer sig derfor meget dårligt, når der er [[oxygen]] tilstede. Derfor er botulinumtoksin vanskeligt at producere uden [[mikrobiologi]]sk ekspertise.