Hans Bagger: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PalnaBot (diskussion | bidrag) m →Eksterne henvisninger: DBL-fix ved brug af AWB |
Fjerner version 6243700 af PalnaBot (diskussion) |
||
Linje 1:
[[Fil:Hans Bagger.jpg|thumb|right|Hans Bagger.]]
'''Hans Bagger''' ([[23. august]] [[1646]] - [[30. august]] [[1693]]) var [[Bisperække for Sjællands stift|biskop over Sjælland]] fra 1675 til sin død.
Linje 6:
== Studier i Rostock, Wittenberg, Oxford, Cambridge og Holland ==
Efter et halvt års forløb rejste han til [[Rostock]], hvor han fortsatte sine [[studium|studier]] under de bekendte [[teolog]]er August Varenius og Johann Qvistorp, og [[1664]] vendte han tilbage til [[København]], hvor han blev bakkalavr, [bachelor]]. Her synes han at have været særlig begunstiget, enten fordi han som skåning holdt fast ved sit gamle fædreland, eller fordi han - hvad der er den naturligste forklaring - havde en god støtte i sit søskendebarn, professor [[Hans Wandal]], og med rejseunderstøttelse fra universitetet drog han [[1666]] til [[Wittenberg]], hvor den lærde teolog Abraham Calovius tog ham i sit hus.
Han havde lagt planen til en længere studierejse, da faderen kaldte ham hjem, for at han kunne være tilstede ved indvielsen af det [[Lund universitet|Skånske Universitet]] [[1668]]. Men han trak tiden ud og kom først [[1669]] tilbage til Lund, hvor
han tog [[magister]]graden. Hans kæreste forbindelser var dog i [[Danmark]], hvor han søgte ansættelse ved universitetet. Men alle lærerposter var dengang besat, og den svenske [[regering]] gjorde alt for at få ham knyttet til Lund. Han blev kaldet til ''professor philosophiae'' og konrektor ved [[katedralskole]]n i sin fødeby, men søgte så hurtig som muligt at frigøre
sig for denne virksomhed, og da der [[1672]] sendtes et svensk gesandtskab til [[England]], fik han tilladelse til at følge med for at studere de orientalske [[sprog]] i [[Oxford]] og [[Cambridge]].
== Biskop over Sjælland som kun 29-årig, 1675 ==
Året efter fik han befaling til at vende tilbage og optage sin embedsgerning. Han trak dog atter tiden ud og kom først hjem [[1674]] efter et længere ophold i [[Holland]], men allerede [[4. april]] samme år blev han af [[Christian 5.]] kaldet til [[sognepræst]] ved [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]] i København, [[stiftsprovst]] og [[provst]] for [[Sokkelund]] [[Herred]]. Hans slægtning Hans Wandal var dengang Sjællands biskop. [[12. november]] [[1674]] ægtede han sin forgængers, [[Jacob Faber]]s, unge enke, Margrethe Schumacher, [[Peder Schumacher Griffenfeld|Peder Griffenfelds]] søster. Han blev således svoger til Danmarks dengang mest formående mand, hvem han også skylder sin sidste mærkelige forfremmelse: [[1. maj]] [[1675]] døde biskop Hans Wandal, og Bagger blev udnævnt til hans efterfølger, kun 29 år gammel. Efter at han var bleven kreeret til dr. theol., ordineredes han [[27. juni]] i Vor Frue Kirke.
== Familieforhold vender medvind til modvind ==
Line 60 ⟶ 20:
== Administrativ dygtighed, kirkeritual, store bededag ==
Han deltog i den sidste revision af [[Danske Lov]]s 2. bog. Hans navn er særlig knyttet til et forbedret kirke[[ritual]], der
udkom [[1686]], og [[27. marts]] samme år udgik [[Forordning (Danmark)|forordningen]] om ophævelsen af de mange enkelte bededage, der samledes i den almindelige bededag, [[store bededag]], på 4. fredag efter [[Påske]]n. I denne forandring havde Bagger en væsentlig del, og han udarbejdede selv bededagsbønnen, der giver et smukt vidnesbyrd om hans evne til at tale til menigheden i et jævnt og ligefremt sprog.
[[1688]] udgav han en [[alterbog]], der skulde tjene som håndbog for [[præst]]erne. Fortalen, hvormed han indledede den, indeholder et udførligt forsvar for den kirkelige [[ritus]]. Den blev oversat til engelsk og vandt fortjent anerkendelse i udlandet. Han forberedte desuden udgivelsen af en forklaring til [[Martin Luther]]s lille [[Katekismus]] til vejledning for præster og skole[[lærer]]e, men døden afbrød dette arbejde.
Bagger står som ordfører for en tid, hvis særkende var religiøs ufordragelighed, og hans nidkærhed for den [[luthersk ortodoksi|lutherske ortodoksi]] drev ham ofte til yderligheder, særlig over for de [[reformert]]e, som regeringen indrømmede
en begrænset religionsfrihed, dels fordi de var Dronning Charlotte Amalies trosfæller, og dels af statsøkonomiske hensyn.
Også [[Den romersk-katolske kirke|katolikernes]] forsøg på at vinde indgang mødte alvorlig modstand fra hans side og fremkaldte en brevveksling imellem ham og [[Kardinal (katolske kirke)|kardinal]] Albani, den senere [[pave]] [[Pave Clemens 11.|Clemens XI]]. Den førtes dog med stor humanitet fra begge sider og fortsattes igennem en længere årrække.
Bagger døde 30. august 1693, kun 47 år gammel. Efter Margrethe Schumachers Død ([[1690]]) havde han [[30. april]] [[1691]] ægtet Søster Svane, datter af [[ærkebiskop]] [[Hans Svane]] og enke efter kancelliråd Chr. A. Walter.
== Litteratur ==▼
:Zwergius: ''Siell. Clerisie'' I, 308 ff.
:''Nyt theol. Bibl.'' XVI, 133 ff.
::[[S. M. Gjellerup]].
▲== Litteratur ==
* Møller, A. Egelund (1995). ''Stemmer fra Øst-Danmark''. Søllested : Skovlænge. 94 sider. DK5=95.63. ISBN 87-89475-11-9
:Indhold: Før Roskildefreden (Den hveenske Krønike ; De gullandske Membraner ; Historikeren Jon Venusinus ; Digteren Lyskander ; En skånsk katekismeforfatter) ; Efter Roskildefreden (Biskop Hans Bagger fra Skaane ; Matthias Schacht fra Gulland ; Matthias Werner fra Halland).
Line 122 ⟶ 48:
[[Kategori:Personer fra Lund]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Dansk biografisk leksikon]]
[[nn:Hans Bagger]]
| |||