Mallorca: Forskelle mellem versioner

Mallorca er den største af de baleariske øer, der sammen med [[Pityuserne]] danner en region med selvstyre under spansk overhøjhed. På Mallorca, der er den største ø i Spanien, ligger øgruppens hovedstad, [[Palma de Mallorca|Palma]]. De officielle sprog er katalanskcatalansk og spansk (kastillanskcastiliansk).

Mallorca er opdelt i seks [[Landskab|landskabsområder]] (katalanskcatalansk ''comarques'', ental af: ''comarca'').

Der er to officielle administrationssprog: [[KatalanskCatalansk (sprog)|katalanskcatalansk]] og [[Spansk (sprog)|spansk]] (dvs. kastillanskcastiliansk). Det sprog, der tales på øen, og som kaldes mallorquí eller økatalanskø-catalansk, bliver fejlagtigt anset for at være en [[dialekt]], men allerede i det [[13. århundrede]] blev dette sprog til et anerkendt [[skriftsprog]] på grundlag af den mallorkinske lærdes, [[Ramón Llull]]s (Raimundus Lullus) værker. Det skete længe før fastlæggelsen af det kastillanskecastilianske spansk. På den tid udviklede Mallorca sig til et selvstændigt kongerige, som hjalp det mallorkinske katalanskcatalansk til at få en vis betydning. Kontinentalt katalanskcatalansk, som udviklede sig senere, blev fra og med 1983 ganske vist gjort til øernes ligestillede administrationssprog, men det anses af mallorkinerne for at være et smerteligt indgreb i deres kulturelle suverænitet, at man foretrak det kontinentale (skrift-)katalanskcatalansk. Alligevel er katalanskcatalansk blevet til førstesproget også foran kastillanskcastiliansk spansk. I øens turistcentrer taler man i vidt omfang det sprog, som kendes af stedets største turistgruppe (ofte tysk eller engelsk). Visse kommuner har i mellemtiden fået en høj andel af fremmedsprogede indbyggere.

''Talaioterne'' er de mest karakteristiske [[megalit]]byggerier på Mallorca. Ordet ''Talaiot'' (eller spansk: ''Talayot'') er afledt af det katalanskecatalanske ord ''Talaia'', der bruges om udkigs- og vagttårne, og som har givet hele denne kultur i tidsrummet fra 1300 f.Kr. indtil romaniseringen efter 123 f.Kr. navnet [[Talaiotikum]]. Det er den baleariske variant af [[bronzealderen|bronze-]] og [[jernalderen]]. ''Talaioter'' er tårne med rund eller kvadratisk grundplan og et inderrum, ofte med en midtersøjle eller forskellige etager. Deres formål er indtil videre ikke klarlagt, men man formoder, at de er blevet brugt som forsvars- eller udkigstårne, begravelsessteder eller boliger for stammeoverhovedet. Talaiotikum inddeles i fire afsnit:

Ved blanding af romerne med den iberiske urbefolkning og indførelse af [[latin]] som administrationssprog blev Mallorca [[Romanske sprog|romaniseret]] i løbet af de næste hundrede år. De mest betydningsfulde indflydelser fra Roms herskertid er ved siden af [[Kristendom|kristningen]], som også kom til øen fra det spanske fastland, og som foregik mellem det [[2. århundrede|2.]] og det [[4. århundrede]], befolkningens overtagelsen af latin, som endnu i dag har sin eftervirkning i form af det katalanskecatalanske sprog. Selv øens navn er afledt af den romerske betegnelse ''Insula Maior'' eller ''Maiorica'' om den ”store” af de baleariske øer i modsætning til ''Insula Minor'' om den ”lille”, [[Menorca]]. Det førhen kendte navn, ''Columba'', bliver ikke længere brugt om Mallorca .

* Última Hora (spansk/kastillanskcastiliansk) – grundlagt 1893, forlagsgruppen ''Grup Serra / Grupo Serra''

* Diario de Mallorca (spansk/kastillanskcastiliansk) – forlagsgruppen ''Editorial Prensa Ibérica''

* Diari de Balears (katalanskcatalansk) – grundlagt 1923, forlagsgruppen ''Grup Serra / Grupo Serra''

*[[El Mundo]] Ausgabe: Baleares (kastillanskcastiliansk/katalanskcatalansk), forlagsgruppen RCS MediaGroup.

* [[Associació de la Premsa Forana de Mallorca]] (katalanskcatalansk), grundlagt 1978, forlagsgruppe med 46 regionale tidsskrifter.