Victor Emanuel 2. af Italien: Forskelle mellem versioner

m
tilføjelse til tekst
m (r2.7.2+) (Robot ændrer el:Βίκτωρ Εμμανουήλ Β΄)
m (tilføjelse til tekst)
}}
{{elefantridder|År=1861}}
'''Victor Emanuel 2. af Italien''' ([[Italiensk (sprog)|italiensk]]: '''Vittorio Emanuele II'''; [[14. marts]] [[1820]]–[[9. januar]] [[1878]]) var [[konge]] af [[Piemonte]], [[Savoyen]] og [[Sardinien]] fra [[1849]] til [[1861]]. Den [[18. februar]] [[1861]] antog han titlen '''[[Konger af Italien|Konge af Italien]]''' forog at bliveblev den første konge efter den [[Risorgimento|italienske samling]], en titel han beholdt til sin død i [[1878]].
 
== Biografi ==
 
=== Tidlige år og tronbestigelse ===
Victor Emanuel blev født i [[Torino]] som ældste søn af [[Karl Albert af Savoyen|Karl Albert]], konge af Sardinien, og [[Maria Theresa af Habsburg-Lorraine]]. I sine unge år boede han nogle år i [[Firenze]] medhos sin far. Victor Emmanuel viste en tidlig interesseevner i for politik, militær og havde gode evner i forskellige sportsgrene.
 
Han deltog aktivt i den [[Første Italienske Uafhængighedskrig]] under sin far og kæmpede i forreste linje underi slagene ved [[Slaget ved Pastrengo|Pastrengo]], Santa Lucia, [[Slaget ved Goito|Goito]] og [[Slaget ved Custoza (1848)|Custoza]].
 
Han blev konge i 1849, da hans far abdicerede efter det ydmygende nederlag til østrigerne ved [[Slaget ved Novara (1849)|Novara]]. Victor Emmanuel var øjeblikkeligt i stand til at opnå en favorabel fredsaftale ved Vignale hos den [[Østrig|østrigske]] [[feltmarskal]] [[Josef Wenzel Radetzky von Radetz|Radetzky]]. Traktaten blev dog ikke ratificeret af kammeret i Piemonte og Victor Emanuel svarede igen ved at fyre premierminister Claudio Gabriele de Launay og erstatte ham med [[Massimo D'Azeglio]]. Efter nyvalg blev freden med østrigerne accepteret af repræsentanternes kammer. I [[1849]] undertrykte han brutalt opstanden i [[Genova]] og betegnede oprørerne som "en ond og sygdomsbefængt race af kujoner".
 
I 1852 gav Victor Emanuel II grev [[Camillo di Cavour]] titlen som premierminister. Det viste sig at være en klog beslutning, da Cavour var et politisk geni og blev en stor spiller i den [[Risorgimento|italienske samling]]. Victor Emmanuel II blev snart symbolet på den italienske samlingsbevægelse. Han var især populær i [[kongeriget Sardinien]] på grund af hans accept af den nye forfatning og hans liberale reformer.
 
== Anetavle ==
1.341

redigeringer