De lange knives nat: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
CarinaT (diskussion | bidrag) m →Intro: Putch cirka lig kup |
CarinaT (diskussion | bidrag) m præcisering ang. Röhm-Putsch |
||
Linje 7:
Mindst 85 personer blev dræbt under udrensningen, men det samlede dødstal kan have været flere hundrede,{{efn|"Mindst 85 personer vides at være blevet summarisk myrdet uden nogen form for rettergang. Göring alene fik over 1.000 personer arresteret." {{harvnb|Evans|2005|p=39}}.}}{{efn|"Navnene på 85 ofre er kendt. Kun 50 af dem er SA-folk. Nogle vurderinger sætter imidlertid det samlede antal dræbte mellem 150 og 200." {{harvnb|Kershaw|1999|p=517}}.}} og over tusinde mistænkte modstandere blev arresteret.{{sfn|Evans|2005|p=39}} De fleste drab blev udført af {{lang|de|''[[Schutzstaffel]]''}} (SS) og ''[[Gestapo]] (Geheime Staatspolizei)'', styrets hemmelige politi. Udrensningen styrkede støtten i Reichswehr til Hitler. Den dannede også et juridisk grundlag for naziregimet, da de tyske domstole og regeringen hurtigt fjernede århundreders forbud mod henrettelser uden dom, for at vise deres loyalitet overfor styret.
Under planlægningen blev operationen til tider omtalt som ''Kolibri'', det kodeord som blev brugt til at sende henrettelsesgrupperne i aktion under udrensningen.{{sfn|Kershaw|1999|p=515}} Kodenavnet lader til at være valgt tilfældigt. Begrebet "De lange knives nat" er ældre end selve massakren og bruges i almindelighed om hævnaktioner. I Tyskland bruges stadig begrebet "{{lang|de|''Röhm-Putsch''}}" (''Röhmkuppet'') om mordene. Det var den betegnelse, de fik af naziregimet, trods den udokumenterede antydning af at mordene var nødvendige for at forhindre et kup. Tyske forfattere bruger ofte anførselstegn eller skriver om det
== Hitler og SA ==
Linje 49:
Som følge af konservativt pres for at få inddæmmet Röhm tog Hitler til Neudeck for at mødes med [[Paul von Hindenburg|Hindenburg]]. Blomberg, som havde haft møde med præsidenten, kritiserede helt usædvanligt Hitler for ikke at have grebet ind over for Röhm noget tidligere. Han meddelte herefter Hitler, at Hindenburg var tæt på at erklære undtagelsestilstand og overlade styret til Reichswehr, hvis Hitler ikke straks greb ind over for Röhm og hans brunskjorter.{{sfn|Wheeler-Bennett|2005|pp=319–320}} Hitler havde tøvet i måneder med at gribe ind over for Röhm, delvis på grund af Röhms stilling som leder af en national milits med millioner af medlemmer, men truslen om at erklære undtagelsestilstand fra den eneste i Tyskland med autoritet til at fjerne nazistyret betød, at Hitler måtte handle. Han forlod Neudeck besluttet på både at ødelægge Röhm og at gøre regnskabet op med gamle fjender. Både Himmler og Göring bifaldt Hitlers beslutning, da de begge havde meget at vinde ved Röhms fald – SS' afhængighed til Himmler og fjernelse af en rival til den fremtidige ledelse af hæren for Göring.{{sfn|Evans|2005|p=31}}
Som forberedelse til udrensningen fremstillede Himmler og Heydrich, der var chef for SS' sikkerhedstjeneste, et dossier med fabrikerede beviser, som pegede på, at Röhm havde fået 12 mio. Reichmark af Frankrig for at vælte Hitler. Ledende officerer i SS fik den 24. juni forevist falske beviser
== Udrensningen ==
|