Hjælp:Taksobokse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Malene (diskussion | bidrag) m En del mangler oversættelse endnu + billedet er sat ind, men jeg har ikke uploadet det endnu - det er på vej i morgen eller deromkring |
Malene (diskussion | bidrag) m oversættelse færdig - nu mangler bare illustration |
||
Linje 7:
Se figuren til højre, der illustrerer taxoboksen fra artiklen om [[giraf]]fen.
#
#
# '''En illustration''' af et typisk individ af arten.
# '''Billedtekst''' til illustrationen ovenfor, samt evt. en henvisning til fotografen.
# '''Den videnskabelige klassifikation af arten''' findes i den centrale del af taxoboksen. Her angives den nuværende accepterede klassifikation for arten. Dette er det videnskabelige hierarki af grupper kaldt taxa, hvori alle arter kan indplaceres. I tilfælde, hvor klassifikationen er usikker eller der er uenighed om klassifikationen tilstræbes at taxoboksen afspejler den konservative klassiske udgave af klassifikationen for arten. Til venstre i klassifikationshierarkiet findes '''rangordenen af taxa''', mens navngivningen af '''de specifikke taxa for arten''' opføres til højre Navnet står først med sin latinske betegnelse og herefter i parentes med det danske navn - hvis det findes. Normalt angives kun niveauerne Rige, Række, Klasse, Orden, Familie, Slægt og Art, men hvor yderligere detaljer kan være til gavn kan underinddelinger, som f.eks. Underfamilie, optræde i listen
## ''Animalia'' er det latinske navn for dyreriget.
# Det videnskabelige navn er det nuværende accepterede videnskabelige navn for arten- Det videnskabelige navn består af navnet for slægten efterfulgt af et specifikt navn for arten. Videnskabelige navne søges valgt så alle arter har unikke navne. Mange slægtsnavne findes dog både i plante- og dyreverdenen. For øjeblikket findes mindst tre instanser, der koordinerer navngivningen: the [[International Code of Botanical Nomenclature]] (ICBN) for planter og svampe, the [[International Code of Zoological Nomenclature]] (ICZN) for dyr, og the [[International Code of Nomenclature of Bacteria]] (ICNB) for [[prokaryoter]]. Hver organisation har kun bestemmelsesret indenfor sit eget område. Videnskabelige navne skrives altid på latin i kursiv. Det første navn, der angiver slægten skrives med stort begyndelsesbogstav, mens artsnavnet skrives med lille.▼
## ''Chordata'' er det latinske navn for rækken af dyr, der på et tidspunkt i deres livsforløb har en rygstreng, dvs. et bundt af nerver der løber på langs af ryggen - hos hvirveldyrene er rygstrengen indkapslet i rygraden.
## ''Mammalia'' er det latinske navn for klassen af pattedyr.
## ''Artiodactyla'' er det latinske navn for ordenen for de parrettåede hovdyr også kaldet klovdyr, dvs. dyr der bærer deres vægt på to tæer (tredje og fjerde tå) på hver fod.
## ''Giraffidae'' er det latinske navn for familien af giraffer - her hører f.eks. også [[okapi]]en til.
## ''Giraffa'' er det latinske navn for slægten af giraffer. Denne slægt har intet dansk navn.
## ''Camelopardalis'' er det latinske artsnavn for giraffen. Giraffen er yderligere underinddelt i underarter - der findes mindst ni forskellige. I dette tilfælde er det valgt at skrive underarterne i en liste i selve artikelteksten.
▲# '''Det videnskabelige navn''' er det nuværende accepterede videnskabelige navn for arten- Det videnskabelige navn består af navnet for slægten efterfulgt af et specifikt navn for arten. Videnskabelige navne søges valgt så alle arter har unikke navne. Mange slægtsnavne findes dog både i plante- og dyreverdenen. For øjeblikket findes mindst tre instanser, der koordinerer navngivningen: the [[International Code of Botanical Nomenclature]] (ICBN) for planter og svampe, the [[International Code of Zoological Nomenclature]] (ICZN) for dyr, og the [[International Code of Nomenclature of Bacteria]] (ICNB) for [[prokaryoter]]. Hver organisation har kun bestemmelsesret indenfor sit eget område.
# Det videnskabelige navn består af to dele og de skrives altid på latin i kursiv. Det første navn, der angiver slægten skrives med stort begyndelsesbogstav, mens artsnavnet skrives med lille. Det videnskabelige navn angiver ofte egenskaber ved arten f.eks. hedder giraffen ''camelopardalis'' - kamelen med leopardpletter.
# '''Ophavsmanden til navnet''' står under det videnskabelige navn - i dette tilfælde er det [[Carl von Linné]], der på latin hedder Linnaeus. Han er den første person, der har publiseret det videnskabelige navn sammen med en beskrivelse af giraffen. Linnaeus var svensk naturforsker i oplysningstiden og arbejdede med den systematiske opstilling af klassifikationssystemet. Det var Linnaeus der indførte systemet med dobbeltnavne til arterne. Årsallet angiver hvornår oplysningerne om giraffen første gang blev publiseret.
# '''Udbredelseskortet ''' nederst angiver med en farve de områder, hvor arten lever i det fri. Her kan også angives evt. vinter og sommerresidenser for f.eks. migrerende fugle.
Den videnskabelige klassifikation af en art er en videskabelig hypotese, den ligger ikke fast. Den kan med tiden ændres når forskning placerer arten anderledes i systemet. Det kan ske hvis arten f.eks. opsplittes i flere arter eller hvis den placeres under en anden familie. Sjældnere sker det, at der forekommer omrokeringer i de højere niveauer i klassifikationstræet.
[[Kategori:Wikipedia]]
| |||