E=mc²: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag)
m Enkelte kommatilføjelser.
Linje 2:
I [[fysik]] er '''''E = mc''²''' en vigtig og velkendt [[ligning]], som fastslår, at der er en ækvivalens mellem [[energi]] (''E'') og [[masse (fysik)|masse]] (''m''), som er ligefrem [[proportionalitet|proportional]] med kvadratet af [[lysets hastighed]] i [[vakuum]] (''[[celeritas|c]]''²). Der kan gyldigt benyttes adskillige definitioner af masse fra den [[speciel relativitet|specielle relativitetsteori]] ved brugen af denne ligning.
 
Ligningen blev først udledt af [[Albert Einstein]] (i en lidt anderledes udformning) i [[1905]], i hvad der kendes som hans ''Annus Mirabilis afhandlinger''. I disse viste han, at en samlet firedimensional model for rum og tid ("[[rumtid]]") nøjagtigt kunne beskrive de observerede fænomener på en måde, som stemte overens med [[Galileo Galilei|Galileos]] [[relativitetsprincip]], samtidig med, at den redegjorde for den konstante hastighed af [[elektromagnetisk stråling]] (lys). Hans [[specielle relativitetsteori]] viste endegyldigt, at den traditionelle antagelse i [[Euklid]]s og Galileos geometri om ''[[absolut tid og rum|absolut tid og afstand]]'' ikke var korrekt, og at masse og energi følgelig kun adskiller sig i deres fremtræden.
 
Derfor er ''c''² den [[omregningsfaktor]], der i visse tilfælde kræves for at omregne masseenheder til energienheder. Udtrykt i enheder er ''E'' (i [[joule]] eller [[kilogram|kg]]·[[meter|m]]²/[[sekund|s]]²) = ''m'' (i [[kilogram]]) multipliceret med kvadratet af lysets hastighed i vakuum (299.792.458 m/s).
Linje 22:
Ifølge ligningen er den maksimale mængde energi, der kan uddrages fra et legeme, det samme som massen af legemet ganget med kvadratet på lysets hastighed i vakuum. Den almindelige betegnelse ''lysets hastighed'' benyttes i denne artikel, selvom lysets [[fart]] er den korrekte fysiske betegnelse.
 
Ved at måle massen af en atomkerne og fratrække dette tal summen af masserne af kernens protoner og neutroner kan bindingsenergien for kernen beregnes. Dette viser ikke kun, at det er muligt at frigive energi ved fusion af lette kerner eller fission af tunge kerner, men giver også et groft billede af mængden af den frigivne energi. Bemærk, at masserne af protonerne og neutronerne stadig er der, og at disse også repræsenterer en mængde af energi.
 
Et [[kilogram]] masse kan omregnes til:
Linje 29:
* 21,5 [[kiloton]] [[Trotyl|TNT]]
 
Det er vigtigt at bemærke, at praktisk omdannelse af masse til energi sjældent er 100% effektivt. Teoretisk perfekt omdannelse ville ske ved kollision af stof og antistof. Oftest produceres biprodukter i stedet for energi, og meget lidt masse bliver i realiteten omdannet. I ligningen ''er'' masse energi, men for klarhedens skyld er ordet ''omdannelse'' benyttet.
 
== Ligningens gyldighed ==