E=mc²: Forskelle mellem versioner

Ligningen blev først udledt af [[Albert Einstein]] (i en lidt anderledes udformning) i [[1905]], i hvad der kendes som hans ''Annus Mirabilis afhandlinger''. I disse viste han, at en samlet firedimensional model for rum og tid ("[[rumtid]]") nøjagtigt kunne beskrive de observerede fænomener på en måde, som stemte overens med [[Galileo Galilei|Galileos]] [[relativitetsprincip]], samtidig med, at den redegjorde for den konstante hastighed af [[elektromagnetisk stråling]] (lys). Hans [[specielle relativitetsteori]] viste endegyldigt, at den traditionelle antagelse i [[Euklid]]s og Galileos geometri om ''[[absolut tid og rum|absolut tid og afstand]]'' ikke var korrekt, og at masse og energi følgelig kun adskiller sig i deres fremtræden.

Ved at måle massen af en atomkerne og fratrække dette tal summen af masserne af kernens protoner og neutroner kan bindingsenergien for kernen beregnes. Dette viser ikke kun, at det er muligt at frigive energi ved fusion af lette kerner eller fission af tunge kerner, men giver også et groft billede af mængden af den frigivne energi. Bemærk, at masserne af protonerne og neutronerne stadig er der, og at disse også repræsenterer en mængde af energi.

Det er vigtigt at bemærke, at praktisk omdannelse af masse til energi sjældent er 100% effektivt. Teoretisk perfekt omdannelse ville ske ved kollision af stof og antistof. Oftest produceres biprodukter i stedet for energi, og meget lidt masse bliver i realiteten omdannet. I ligningen ''er'' masse energi, men for klarhedens skyld er ordet ''omdannelse'' benyttet.