Gregor af Tours: Forskelle mellem versioner

'''Gregor af Tours''' (* ca. [[538]] - †;[[17. november]] [[594]]?) var en [[gallo-romersk kultur|gallo-romersk]] historiker og [[biskop]] af [[Tours]], hvad. derDet gjorde ham til den toneangivende [[prælat]] såveli det nydannede [[Frankerriget|Frankerrige]] og i det romersk prægede Aquitanien og Sydgallien som i det nydannede [[Frankerriget|Frankerrige]]. Han forsøgte at skabe en litterær stil ud af et kluntet og fejlfyldt sen[[latin]]sk skriftsprog, der var kluntet, misforstået og fyldt med fejl. Resultatet blev dog et levende sprog, præget af frankiske og alemanniske ord.

Gregor er den vigtigste samtidige kilde til vores viden om [[Merovinger]]nes historie. Det væsentligste værk i den sammenhæng er hans 10-bindsværktibindsværk ''Decem Libri Historiarum'' ("Ti historiebøger"), som af eftertiden har fået navnet ''Historia Francorum'' ("[[Frankerne]]s historie" normalt kaldeteller '''Frankerkrøniken'''),. men hanHan skrev også mange værker om religiøse emner (se nedenfor).

Gregor var barn af enGregors familie, som tilhørte de allerøverste lag af det gamle gallo-romerske [[aristokrati]]. PåBåde både denpå mødrene og den fædrene side var han i familie med senatorer i [[Clermont]] i [[Auvergne]]. Desuden var han beslægtet med de fleste af de biskopper, der resideredebiskopperne i Tours op til hans egen indsættelse.

Han tilbragte det meste af sin tid i Tours og nåede kun til [[Paris]] på én af sine rejser til [[Paris]]. Hans tid stod i opbruddets tegn: Periodenden med forfinetforfinede, romerskromerske kultur var slut, og det nye, [[Middelalderen|middelalderlige]] Europa var først ved at opstå. PåGregor den anden side levede Gregorboede lige i grænseområdet mellem det merovingiske rige med den frankiske kultur i nord og den gamle gallo-romerske kultur i Sydgallien. I Tours varkunne Gregor fremragende placeret, så han kunnelet holde sig orienteret om alt og møde personeralle med indflydelse i Frankerriget. Tours lå påi skæringspunktet mellem den sejlbare [[Loire]]flod og fem romerske landeveje. Det gjorde byen til et knudepunkt for den nord–sydgående trafik mellem Frankerriget, Aquitanien og Spanien. SomDen var centrum for dyrkelsen af St. Martin med besøg af mange pilgrimme havdeog Tours et hospital, og byen blev et tilflugtssted for politisk forfulgte ledere under de mange stridigheder i merovingernes rige. Det gav Gregor kontakter med fire af de frankiske konger,

[[Sigebert 1.]], [[Chilperik 1.]], [[Gunthchramn 1.]] og [[Childebert 1.]] og et personligt kendskab til alle de ledende frankere, men gjorde hans situation var besværlig under de skiftende magtforhold.

Bind 5 og 6 viderefører beretningen og slutter med Chilperiks død i [[584]]. I de år, hvor Chilperik havde magten over Tours, var forholdet mellem ham og Gregor anspændt. Da Chilperik hørte rygter om, at biskoppen af Tours skulle have bagtalt hans hustru, fik han Gregor arresteret og sat under anklageanklaget for forræderi. Det var en anklage, som truede Gregor både påGregors bispeværdighedenbispeværdighed og i sidste ende også på livetliv. Det kan være grunden til, at det mest veltalende afsnit i ''Historia'' netop findeser i slutningen af bind 6, hvor Chilperiks personlighed bliver beskrevetbeskrives som meget usympatisk.

Det er svært at vide, om ''Frankerkrøniken'' er en bestilt beretning om kongerne, og om Gregor skrev for at behage dem. Han behandler sandsynligvistilsyneladende ét af kongehusene venligere end de andre, og han var i hvert faldtydeligvis [[katolsk]] biskop med de holdninger, som er typiske i den position. Han bruger tid på at fordømmefordømmer den [[kætter]]ske [[arianisme]] hos de andre germanske folk, og han fordømmer [[hedning]]e og [[jøde]]r.

Gregors uddannelse var begrænset til religiøse oplæringreligion, og han kendte meget lidt til andre former for viden. End ikke de klassiske, romerske værker havde han ordentligt kendskab til, og selv om han havde læst [[Virgil]], bruger han sin viden til at advare os om, at "vi ikke bør gengive deres løgnagtige fabler, hvis vi ikke vil rammes af den evige fordømmelse".